Glunz & Jensen presses både af et svagt marked og stigende konkurrence. Selskabet fortsætter kampen for at standse tilbagegangen i både omsætning og indtjening, men det er et åbent spørgsmål om det nogensinde vil lykkes.
Glunz & Jensens årsregnskab 2015/16 indledes med en konstatering af, at driftsresultatet ikke levede op til forventningerne. Det er bestemt ikke nogen overdrivelse.
Hvis vi ser tilbage på selskabets forventninger til 2015/16 i årsregnskabet 2014/15, så meldte man dengang om en forventet omsætning på 300-320 mio. kr. (realiseret: 293 mio. kr) og et EBITDA-resultat i niveauet 25-30 mio. kr. (realiseret: 10,2 mio. kr). Den store forskel på forventninger og det realiserede resultat skaber en vis skepsis i forhold til dette års udmelding om en omsætning i 2016/17 på samme niveau som i 2015/16 og en fremgang i driftsresultatet (EBITDA) til ”minimum 15 mio. kr”. Selskabets udmeldinger er præget af en erklæ-ret tro på at hårdt arbejde vil vende udviklingen og løfte selskabets resultater. Men tallene taler et andet sprog. Glunz & Jensens omsætning har været stabilt faldende i adskillige år, og det samme gælder indtjeningen. Dette er sket på trods af en ukuelig optimisme i udmeldingerne.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 29.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.