Danske Bank overgår sin målsætning for afkast i 2023

Analytikerne forventer, at Danske Bank leverer et overskud på 4,2 mia. kr. i årets sidste kvartal. Det vil i så fald blive det suverænt største kvartalsoverskud i 2022. Men 2023 bliver markant bedre, forudser analytikerne. Faktisk skal det gå meget galt, hvis banken ikke kommer til at opjustere og overgå sin egen målsætning til forrentningen af egenkapitalen, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

Danske Bank har netop opdateret indsamlede analytikerestimater for Q4, og nu lyder gennemsnittet på en bundlinje efter skat på 4,3 mia. kr. og 5,4 mia. kr. før skat. Fremgangen drives i høj grad af højere nettorenteindtægter, som analytikerne forventer vil stige til 7,1 mia. kr. i Q4, i forhold til 6,3 mia. kr. i Q3, altså 800 mio. kr. ekstra. 

Der forventes også lidt højere gebyrindtægter og handelsindtægter, så de samlede basisindtægter relateret til den primære bankforretning øges til 12,1 mia. kr. mod 9,8 mia. kr. i tredje kvartal. På indtægtssiden ventes altså kæmpe fremgang. Oveni kommer så, at de samlede omkostninger ventes at falde fra knap 6,8 mia. kr. til knap 6,5 mia. kr. 

Opjustering ligger i kortene

Analytikere og investorer vil dog i høj grad kigge frem mod 2023, hvor CEO Carsten Egeriis har udmeldt en nedrevideret målsætning om en forrentning af egenkapitalen på mellem 8,5 og 9,0 pct. Analytikernes opdaterede forventninger viser, at Danske Banks bundlinje med stor sikkerhed vil ramme lidt højere end det. Der kan altså være lagt op til en opjustering fra banken senere på året.    

Det ligger allerede fast, at analytikerne forventer, at bankens nettorenteindtægter stiger ca. 5 mia. kr. fra 2022 til 2023 ifølge de indsamlede estimater. Estimaterne lyder på en stigning fra knap 25 mia. kr. til 30 mia. kr. med et stort set uændret udlån. Ekstraindtægterne skyldes altså i langt overvejende grad højere udlånsrenter, som betales af bankens kunder. 

Groft sagt er der altså tale om en ”foræring” fra ændrede markedsvilkår. Største interne ændring, som ledelsen kan tage æren for, er omkostningsreduktioner på ca. 1 mia. kr. til 25 mia. kr. Og så ses stigende bogførte tabshensættelser fra ca. 1 til 3 mia. kr., hvilket kan blive lavere – og højere, hvis recessionen binder sig fast.   

Analytikerne forventer lige nu, at Danske Bank ender med et overskud efter skat på 15,8 mia. kr. Dette beløb skal så sammenholdes med den forventede egenkapital i 2023. Den kan skønnes sådan: Egenkapitalen efter Q3 på 156 mia. kr. plus forventede 4 mia. kr. i Q4, altså 160 mia. kr. Hertil kommer et forventet overskud i år på 16 mia. kr. minus forventede udbyttebetalinger på knap 9 mia. kr. 

Med afsæt i en skønnet egenkapital på 167 mia. kr. ultimo 2023 vil ledelsen forrente egenkapitalen med 9,4 pct., altså en del højere end ledelsens udmeldte målsætning. 

Spænding om tab

Den største joker i regnestykket er tabshensættelserne, som ud fra den aktuelle danske makroøkonomi meget vel kan blive mindre end de forventede 3 mia. kr. Banken har allerede akkumulerede hensættelser til at dække fremtidige udlånstab på 19 mia. kr. 

Bliver de samlede bogførte tabshensættelser eksempelvis kun 2 mia. kr. i 2023, betyder det, at banken alt andet lige vil forrente egenkapitalen med 10,6 pct. Potentielt kan CEO Carsten Egeriis måske alligevel levere på den tidligere målsætning for 2023, som i oktober 2021 blev beskåret fra tidligere 9-10 pct. til 8,5-9,0 pct. i egenkapital-forrentning.  

I et såkaldt pre-close-call oplyser Danske Banks IR-chef, at banken har konstateret lavere aktivitet i Q4. Bl.a. har der være mindre aktivitet på boligmarkedet. Det vil antageligt lægge pres på gebyrindtægterne. Det påpeges også, at der sædvanligvis er større bogførte performance fees fra kapitalforvaltningsforretningen i årets sidste kvartal, og det antydes, at de bliver lavere end normalt.

Morten W. Langer