Det er ikke nemt at være topchef nu om dage. Man fornemmer vel, at det ikke længere er nok at overholde loven – man skal også leve op til et bredt sæt af etiske værdier, der omfatter klima, race, seksualitet og meget andet. Hvad det så mere præcist er, de nye generationer kræver, er mere uklart.
Men måske behøver det slet ikke være så svært endda. For én ting er, hvordan vrede meningsdannere udlægger spillereglerne på tv og sociale medier. Noget andet er, hvordan disse spilleregler bliver implementeret i den virkelige verden. Måske handler det i virkeligheden ikke om meget andet end at finde tilbage til de normer for god skik og moral, som bedstefar og oldefar som en selvfølge fulgte.
DR har her i årets begyndelse sendt serien Matadorerne om fire store erhvervsledere fra tiden omkring år 1900, nemlig C.F. Tietgen, Isak Glückstadt, H.N. Andersen og Emil Glückstadt. Det er historie, men al historiefortælling afspejler også den tid, hvorfra man ser tilbage. Og det gælder ikke mindst, når fortælleren er DR: Den statslige mediemastodont er meget omhyggelig med at følge tidsånden så tæt, at man ikke provokerer de bevilgende myndigheder.
Set i det lys er fremstillingen af de fire erhvervsledere interessant. De fire brugte metoder, der i dag ville være dybt ulovlige, f.eks. grov kursmanipulation. Alligevel er de heltene i DR’s historie: De var gode patrioter, der kæmpede for Danmark. Sådan har de fire sandsynligvis også set sig selv. De levede i nationalismens storhedstid. At være patriot var dengang lige så selvfølgeligt, som det i dag er at lovprise velfærdsstaten.
Men endnu mere interessant er fremstillingen af de fire erhvervslederes hustruer. De var alle som en hjemmegående, trofaste og forstandige, så de kunne støtte deres ægtemænd i svære tider. Dette må næsten være en idealisering, og umiddelbart stikker den voldsomt ud fra den nutidige forestilling om kvinder i et ligestillet samfund. Men så måske alligevel ikke. Holdninger til kønsroller anno 2023 er ikke nødvendigvis så langt fra det, man kendte for 100 eller 150 år siden.
Tag f.eks. reglen om, at ægtefællerne deler lige over ved skilsmisser. De mænd, der lavede denne regel i sin tid, må virkelig have set sådan på det, at ægtefællerne var fælles om at skabe værdierne, uanset at det var manden, der formelt tjente pengene. Når man omtalte kvinder ved deres ægtemænds titel og navn, har det således heller ikke været nedgørende på den måde, som man opfatter det i dag. Det kan tværtimod have været en understregning af, at kvinden havde lige så meget ære og betydning som manden.
Er de kulturelle tolkninger, der ligger implicit i Matadorerne, interessante, halter det noget mere med fortællingen om dansk erhvervshistorie. Anmelderne i Weekendavisen og Berlingske er positive over for forsøget, og de er godt underholdte, men i begge tilfælde er det også som om, de ikke kan sætte fingeren på, hvad der er galt. Herfra lyder konklusionen, at den del af projektet simpelthen er mislykkedes. Ingen seere uden forudgående viden om emnet vil fatte en brik af, hvad der forgik i dansk erhvervsliv dengang.
De fire erhvervsledere tillægges en hovedrolle i, at Danmark blev industrialiseret. Men Danmark blev aldrig et industriland. Som en undtagelse i verdenshistorien forblev dansk økonomi baseret på landbrug og søfart, og byerhvervene voksede op som støtte til disse to sektorer. Det er den dag i dag tydeligt i dansk erhvervsliv – godt halvdelen af C25-selskaberne, og en meget større del af dem målt på markedsværdi, kan direkte eller indirekte føre sin historik tilbage til den tid. Novo Nordisk blev f.eks. godt hjulpet på vej af have nem adgang til at kunne udvinde insulin fra de bugspytkirtler, der ellers bare havde været affald fra de mange svineslagterier.
Hvad der i stedet skete på den tid var, at kapitalismen blev måden at organisere erhvervslivet på. Det indebar bl.a., at man høstede stordriftsfordele ved at sammenlægge virksomheder. Når man nu var i gang, prøvede man også at nå en monopolstatus, så man kunne tage overpriser. Samtidig var det de store infrastrukturprojekters tid, hvor lande og kontinenter blev forbundet gennem jernbaner, havne og telegraflinjer.
Det var globale fænomener. I USA var det folk som Andrew Carnegie og John D. Rockefeller, der stod i spidsen for det. I Danmark var det altså bl.a. Tietgen, Andersen og Glückstadt. Men også adskillige andre; man kunne nævne J.C. Jacobsen og A.P. Møller. Måske er DR snublet i, at man fra starten har sat sig i hovedet, at det hele skulle ses gennem en prisme af netop de fire valgte erhvervsledere.
Sten Thorup Kristensen