Forvent haglbyge af opjusteringer fra bankerne i 2023

Hvis dansk og europæisk økonomi holder sig nogenlunde stabil, er der udsigt til en kæmpe overskudsfest i bankerne. Det kan næppe undgås, at tabshensættelserne stiger en smule. Men nettorenteindtægterne vil eksplodere.

Allerede i december, og også i januar, har flere banker opjusteret deres forventninger til årsresultatet i 2022, og der er udsigt til en haglbyge af nye opjusteringer senere i det nye år. Foreløbige opjusteringer den seneste måneds tid er kommet fra Jyske Bank, Møns Bank, Danske Andelskassers Bank, Lollands Bank, Spar Nord Bank, Hvidbjerg Bank, BankNordik og Lån & Spar Bank.

Opjusteringerne er umiddelbart bemærkelsesværdige, fordi der i erhvervslivet er større forventninger om det modsatte, nemlig nedjusteringer. Men banksektoren er også en helt særlig historie, som ikke ligner resten af erhvervslivet.

Meddelelsen fra Jyske Bank afspejler meget godt, hvad der sker under overfladen hos bankerne. Hovedparten af opjusteringen skyldes antageligt stigende nettorenteindtægter efter centralbankernes renteforhøjelser og massive kursgevinster på værdipapirer, hvor netop Jyske Bank tidligere har været hårdt ramt.

Med til historien hører bankens forklaring om ”et godt aktivitetsniveau”, som antageligt skal tolkes som en nogenlunde flad aktivitet i årets sidste kvartal, og tilbageførsel af hensættelser, som Finanstilsynet ellers netop har advaret mod i sit julebrev. Men der er endnu ikke tegn på en konkursbølge i erhvervslivet. Der er flere konkurser, men stigningen kan henføres til firmaer uden ansatte og med lav aktivitet.

For den første del af 2023 må forventes lave gebyrindtægter fra boligfinansiering på grund af lav aktivitet på boligmarkedet, og vi skal nok et stykke ind i 2023, før de private investorer for alvor kommer i gang med at handle aktier igen.

Årets helt store indtægtsdriver bliver stigende nettorenteindtægter i kølvandet på Nationalbankens og ECB’s renteforhøjelser, som ikke ser ud til at være slut endnu.

For det første kommer helårseffekten af sidste år forhøjelser på udlån til kunderne, og det er ikke småpenge, det handler om. For det andet kommer effekterne af de seneste renteforhøjelser og de kommende forhøjelser. Flere banker har netop meddelt, at de sætter kundernes indlåns- og udlånsrenter op. Eksempelvis Jyske Bank har netop meddelt, at udlånsrenten sættes op med 1,1 procentpoint, og indlånsrenten på almindelige private bankbøger øges med 0,2 procentpoint. Overordnet er billedet nu, at udlånsrenterne øges markant mere end indlånsrenterne.

Modsat har det kostet bankerne et minus, at de ikke længere henter indtægter på indlån. På den konto er den månedlige indtægt på en halv mia. kr. i juli vendt til minus 850 mio. kr.

Samlet set betyder det, at bankerne har øget nettorenterne med 350 mio. kr. per måned, altså godt 4 mia. kr. årligt. Det svarer til et plus på ca. 13 pct. af sektorens samlede nettorenteindtægter i 2021.

Når vi forventer en ”haglbyge” af opjusteringer fra bankerne, er det også fordi, bankledelserne som regel lægger meget konservativt ud med deres årsforventning i starten af året, ofte baseret på forudsætninger, som ikke oplyses til investorerne.

Morten W. Langer