Umiddelbart er der ikke noget at sige til, at Danske Banks CEO Carsten Egeriis melder forsigtigt ud om 2023. Årsforventningen på 15-17 mia. kr. virker meget konservativ, og det var måske også derfor, at aktien på regnskabsdagen blev sendt 5 pct. ned. Meget skal gå galt, hvis Danske Bank ikke kommer til at opjustere senere på året, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Danske Banks indtjening bliver nu tydeligvis drevet frem af stigende udlånsrenter i kølvandet på centralbankernes renteforhøjelser. Alene fra Q3 til Q4 steg nettorenteindtægterne fra 6,3 mia. kr. til 7,4 mia. kr. Og det er kun de allerførste renteforhøjelser, der er slået igennem på toplinjen i fjerde kvartal.
Selvom om der samlet set er engangsindtægter på 475 mio. kr. i kvartalet, bl.a. avance ved salg af Mobilepay, landede bundlinjen efter skat korrigeret for denne post på 3,7 mia. kr., altså 4,2 mia. kr. minus ca. en halv mia. kr. Med fire kvartaler i 2023 med samme resultat vil årsresultatet lande på 15 mia. kr. Og her er der altså ikke taget højde for, at de seneste tre sæt renteforhøjelser slet ikke er landet på toplinjen endnu.
Lave udlånstab
At analytikernes aktuelle konsensus skyder alt for lavt fremgår alene af det forhold, at banken i 2023 forventer nettorenteindtægter på 30 mia. kr. svarende til ca. 7,5 mia. kr. i kvartalet. Og det er lige præcis det leverede tal for Q4 sidste år. Altså det kvartal, hvor de positive effekter af renteforhøjelserne endnu langt fra har haft fuld effekt.
Det er også bemærkelsesværdigt, at bankens ledelse udmelder en forventning om bogførte tabshensættelser på 3 mia. kr. Der blev godt nok bogført tabshensættelser i Q4 på 774 mio. kr. Men bag dette tal ligger ikke i samme omfang realiserede tab, som var langt lavere.
At bankens ledelse går med livrem og seler omkring de forventede tabshensættelser i 2023, er der ikke noget at sige til. For det første er der fortsat makroøkonomisk usikkerhed i Europa, selvom de seneste ledende økonomiske indikatorer viser fornyet stabilitet i europæisk økonomi. Også dansk økonomi synes robust, indtil videre. Vigende boligpriser og højere boligrenter er dog næppe slået fuldt ud igennem på bankernes forretninger.
Største risikofaktor på lidt længere sigt synes at være indikationer på en mere hård opbremsning i USA’s økonomi.
For det andet har Danske Banks ledelse i den grad brug for at skabe en positiv stemning omkring aktien – og banken. Og det bliver vanskeligere med nye nedjusteringer, hvorimod opjusteringer vil signalere, at der er styr på tingene.
Endelig lyder bankens nye omkostningsforventning på op til 25,5 mia. kr., hvilket er lidt højere end tidligere indikeret. Heri ligger dog 1,1 mia. kr. i fortsatte oprydningsomkostninger, som må antages at have engangskarakter. For de øvrige poster ser vi gode muligheder for fremgang. Det gælder bl.a. handelsindtægter og kursgevinster på værdipapirbeholdningen
Flere analytikere undrede sig under investor call over den lavere guidance for 2023, bl.a. Nordeas Jakob Brink, som kommer frem til en forrentning af egenkapitalen, der overstiger målsætningen på 9-10 pct. CEO Carsten Egeriis oplyste da også, at banken hen mod sommeren vil opdatere sin målsætning om en egenkapitalforretning på 9-10 pct., og det blev også erkendt, at banken ligger lidt foran dette års mål om en forrentning på 8,5 til 9 pct.
Brug for nye kræfter
Så der er næppe tvivl om, at bankens ledelse vil komme med en ny og forhøjet langsigtet målsætning, da alt andet vil være uambitiøst set i lyset af det aktuelle meget gunstige markedsmiljø. At analytikernes aktuelle konsensus skyder alt for lavt fremgår alene af det forhold, at nettorenteindtægterne i fjerde kvartal var 7,5 mia. kr., og analytikernes konsensus for 2023 er 30 mia. kr. Altså samme nettorenteindtægter som i Q4 ganget med fire kvartaler.
Vigtigste begivenhed for bankens ledelse dette forår bliver, at den vil fremlægge en ny strategi. Det bliver ekstremt vigtigt, hvis ledelsen vil ændre billedet af Danske Bank fra at være en oprydningsbank efter gamle skader til at være en offensiv og visionær bank.
Det store spørgsmål er, om bankens nuværende ledelse formår at udvikle denne omstilling. Carsten Egeriis har vist sig at kunne håndtere opgaven at rydde op, bl.a. med hans kernekompetence indenfor compliance. Men skal banken til at tage fat i en ny offensiv livsfase, kan der blive brug for andre folk i bankens top.
Morten W. Langer
foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
