Columbus, SP Group og Ambu fortsætter med den opkøbsstrategi, der har bidraget til at gøre disse mellemstore virksomheder til nogle af de største værdiskabere på børsen i år. Andre SMV’er følger nu efter med målrettede opkøb af kompetencer, viser analyse.
En håndfuld af de mindre og mellemstore børsnoterede danske virksomheder har tilsyneladende fundet en særlig succesfuld recept: De er i stand til at skabe vækst og værdi ved at købe og integrere den ene virksomhed efter den anden. Over det seneste år er virksomheder som Ambu, SP Group ogColumbus løbet fra det øvrige børsmarked med betragtelige kursstigninger, der ikke mindst skyldes en vellykket ekspansionsstrategi baseret på opkøb.
Med stribevis af akkvisitioner, der er fortsat ind i sommeren 2016, udmærker de sig i forhold til mange af børsens største selskaber, der især i år er blevet meget tilbageholdende med akkvisitioner.
NKT’s milliardstore opkøb i den forløbne uge blev årets første milliardstore opkøb blandt de store selskaber på fondsbørsen.
For de små og mellemstore virksomheder er de enkelte opkøb sjældent i sig selv transformerende. Men de foretager så mange af dem, at de tilsammen bidrager til en transformation af virksomhederne. De køber frem for alt nye kompetencer, som de kan bruge over for eksisterende kundegrupper. De har opbygget en opkøbserfaring, som gør, at de hurtigt kan integrere deres opkøbte virksomheder.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 30.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.