Corporate Knights har i årtier kåret klimatunge selskaber som bæredygtige frontløbere

I snart tyve år har Corporate Knights (CK) udråbt virksomheder med enorme klimaaftryk, massiv plastikforurening og elendige arbejdsforhold som nogle af de mest bæredygtige i verden. British Airways, Coca-Cola, Shell og Toyota har gentagende gange optrådt på CK’s årlige liste over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder, selvom disse selskabers forretningsmodel er alt andet end social og miljømæssig holdbar. Danske C25-virksomheder som Vestas og ROCKWOOL har dog stadig tiltro til CK’s evne til at udpege bæredygtighedspionerer. De danske selskaber betragter det fortsat som en ære at komme på CK’s liste.

Otte år efter det berømte klimatopmøde i Kyoto i 1997 udgav den canadiske medie- og analysevirksomhed Corporate Knights (CK) for første gang en liste over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder.* På 2005-listen findes blandt andet virksomheder som bilfabrikanten Volkswagen, flyselskabet British Airways samt oliegiganten Shell.

I 2009 – samme år som COP15 blev holdt i København – optræder bilfabrikanten Toyota, olieselskabet Statoil og flyselskabet Air France på CK’s bæredygtighedsliste. Ti år senere i 2019, dvs. fire år efter klimatopmødet i Paris, udråber CK blandt andet oliegiganten Total samt bilfabrikanten Bayriche Motoren Werke, der står bag BMW, som værende blandt de 100 mest bæredygtige selskaber i verden.

At stemple producenter af fossildrevne biler, udbydere af klimatunge flyrejser samt nogle af verdens største fossile selskaber som bæredygtige frontløbere forekommer på denne side af årtusindskiftet umiddelbart helt skævt.

Hos de seks danske virksomheder, der optræder på dette års top-100 liste, fejler tilliden til CK’s kåring af globale bæredygtighedspionerer imidlertid ikke noget. Som beskrevet i seneste uges udgave af ØU Samfundsansvar har Coloplast, Chr. Hansen, Novozymes, ROCKWOOL, Vestas og Ørsted alle brugt CK-hæderen til at afstive deres bæredygtighedsprofil. Det er sket via pressemeddelelser og opslag på sociale medier.

Mirella Vitale, Senior Vice President i ROCKWOOL, udtaler i en pressemeddelelse: “We are honoured to be included in the Global 100 together with so many respected companies and to be ranked #1 among building products companies.”

Flyselskaber, bilfabrikanter og oliegiganter er langt fra de eneste kontroversielle selskaber, der gennem årerne har fundet vej til CK’s bæredygtighedsliste. Elleve gange har CK udråbt verdens største plastikforurener, Coca-Cola, som værende en af de 100 mest bæredygtige virksomheder i verden. Et andet eksempel på en kontroversiel virksomhed, der gentagende gange har optrådt på CK’s årlige bæredygtighedsliste, er Adidas. Selvom den tyske tøjgigant gentagende er gange blevet kædet sammen med dårlige arbejdsforhold i leverandørkæden, har Adidas optrådt på 18 ud af de foreløbig 19 CK-lister over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder.

Også tech-giganten Apple, der er kendt for aggressiv skatteplanlægning, har gentagende gange været udråbt som bæredygtighedspioner af CK. Det samme gælder storbankerne BNP Paribas og Bank of Montreal, der begge finansierer tjæresand og fossil ekspansion (mere om Coca-Cola, Adidas, Apple m.fl. findes i faktaboksen nederst i denne artikel).

Nedenstående tabel giver en oversigt over, hvornår og hvor mange gange, tolv udvalgte selskaber har optrådt på CK’s top-100 liste over verdens mest bæredygtige virksomheder. Ud over at være store multinationale selskaber er fællestrækket for de tolv virksomheder, at de umiddelbart ikke synes at høre hjemme på en liste over verdens mest bæredygtige selskaber (og de tolv udvalgte er langt fra de eneste malplacerede selskaber, der optræder på CK’s bæredygtighedslister).

Otte store danske børsnoterede selskaber har gennem tiden optrådt på CK’s top-100 liste. Som det fremgår af nedenstående tabel, har hovedparten af dem været udråbt færre gange som bæredygtighedspioner af CK end olieselskabet Statoil. Kun Novo Nordisk, Novozymes og Vestas overgår den norske oliegigant i antal optag på CK’s bæredygtighedsliste.

FAKTABOKS

Adidas: I en rapport om forholdene i tøjindustrien konkluderes blandt andet: ”It is disappointing that a company as influential as Adidas has yet to develop a clear work plan to increase wages in its supplier base. We found no evidence of work to bridge the gap between minimum and living wage.”

Rapporten er udgivet af Clean Clothes Campaign (CCC), som er tøjindustriens største alliance af fagforeninger og ikke-statslige organisationer. CCC’s hovedformål er at sikre bedre arbejdsforhold i tøjindustrien. Mere om ringe arbejdsforhold i Adidas’ leverandørkæde findes her, her, her og her.

Som det fremgår af en nylig artikel i Børsen, har den internationale tøjindustri et tårnhøjt klima- og miljøaftryk. Adidas præsenterer ikke en ESG-data oversigt i sin seneste rapport (2021) og data om eksempelvis selskabets samlede (dvs. inkl. værdikæde) vandforbrug og affaldsaftryk mangler. Selskabets samlede klimaaftryk rapporteres heller ikke på traditionel vis, hvor man oplister scope 1, 2 og 3, men derimod via en hjemmefabrikeret figur, der opregner det samlede årsaftryk til 6 millioner tCO₂. 6 millioner tCO₂ er knap tre gange så meget som Novo Nordisk, der ifølge selskabets netop udgivne rapport opgør det samlede (scope 1,2 og 3) årsaftryk til lidt over 2 millioner tCO₂ (Novo Nordisk omsætter for omtrent det samme om året som Adidas).

Apple: Ligesom de øvrige medlemmer af Silicon Six har Apple i årevis været kendt for fikse skatteaftaler og skatteundgåelse. Udover kontroversielle skatteforhold er Apple også blevet kædet sammen med tvangsarbejde i Kinas Xinjiang provins.

Bank of Montreal og BNP Paribas: Ifølge rapporten Banking on Climate Chaos – Fossil Fuel Finance Report 2022 ligger Bank of Montreal og BNP Paribas på henholdsvis 15. og 10. pladsen over internationale storbanker, der finansierer den fossile sektor. Den canadiske storbank Bank of Montreal indtager desuden sjettepladsen, når det gælder finansiering af tjæresandsselskaber. Derudover finansierer Bank of Montreal selskaber, der er involveret i fracking samt selskaber, der udvider deres fossile aktiviteter. Ifølge rapporten finansierer den franske storbank BNP Paribas fossil ekspansion, tjæresand, kul og fracking.

Rapporten er udarbejdet af seks ngo’er (Rainforest Action Network, BankTrack, Indigenous Environmental Network, Oil Change International, Reclaim Finance, Sierra Club og Urgewald) og giver et detaljeret indblik i, hvordan store internationale banker via udlån og aktie- og obligationsgarantier de seneste år har finansieret den fossile industri.

Bilindustrien: En omfattende undersøgelse af bilindustrien konkluderer blandt andet: “None of the assessed companies have set a target for its vehicle in-use emissions that covers all the company’s business areas and is ambitious enough to align with a 1.5°C pathway.”

“Apart from Tesla, and companies headquartered in China where lobbying is not transparent, every company assessed is a member of a trade association that lobbies against climate policy.”

“The 30 keystone automotive manufacturers assessed in the benchmark were also evaluated in WBA’s 2021 pilot Just Transition Assessment. The results show that they have much to do in ensuring that the low-carbon transition in their sector is socially just and gives people a central place in the planned changes. The automotive sector is in fact the worst performing sector in this regard, falling behind electric utilities and oil and gas companies.”

Undersøgelsen, der inkluderer de 30 mest betydningsfulde bilmærker i verden, er foretaget af World Benchmarking Alliance (WBA). WBA er sponsoreret af regeringer, herunder den danske regering, samt private fonde, herunder IKEA Foundation.

Coca-Cola: En omfattende undersøgelse udnævner Coca-Cola som verdens største plastikforurener. Men ifølge den britiske ngo Ethical Consumer har læskedrikvirksomheden også andre problemer. Ethical Consumer bemærker blandt andet: ”Coca-Cola received Ethical Consumer’s worst rating for Supply Chain Management. The company and its subsidiaries have also been accused of contributing to water shortages in Mexico, appropriating Guarani culture, and using child labour in its Mexican recycling system.”

“Coca-cola received our worst rating for likely use of tax avoidance strategies, and its highest paid executive was paid an incredible £13.9m in 2019. (…) Coca-Cola received Ethical Consumer’s worst rating for Carbon Management and Reporting and its Palm Oil policy.”

*Siden 2005 har den canadiske medie- og analysevirksomhed, Corporate Knights, offentliggjort en liste over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder. Kun selskaber med en omsætning på over en milliard dollar kan komme i betragtning (i år har CK vurderet 6.720 virksomheder). CK’s liste er tværsektoriel, mere specifikt opererer CK med 64 peer-grupper – selskaber fra 35 af disse grupper indgår på 2023 listen. CK anvender 25 ESG-målepunkter, hvoraf 9 vægtes uafhængigt af peer-gruppen, mens vægten for resten afhænger af peer-gruppen. Eksempelvis vægter vandproduktivitet (dvs. vandforbrug set i forhold til omsætning) 0,00 procent af scoren i tøjindustrien og 0,62 procent af scoren for landbrug og fiskeri.