Efterhånden som sæsonen for 3. kvartalsregnskaber kommer på afstand, så ebber antallet af insiderhandler også ud.
I denne uge har DFDS og Alm. Brand troligt indberettet et dagligt insidersalg, men eftersom det sker for at bevare en hovedaktionærs andel af den samlede aktiekapital i forbindelse med selskabernes tilbagekøb af egne aktier, falder disse handler udenfor rammerne af traditionelle insiderhandler.
Bortset fra handlerne i disse to selskaber har ugen kun budt på en enkelt indberettet insiderhandel, og det var et salg af SimCorp-aktier for 9,2 mio. kr.
Læs mere om SimCorp i det kommende nummer af AktieUgebrevet.