Ny konkursbølge? Nej, ikke det, der ligner

Efter nye tal for antal konkurser i dansk erhvervsliv var flere medier forleden igen på gaden med dommedagsprofetier om en konkursbølge i dansk erhvervsliv. Økonomisk Ugebrev går bag de nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at antallet af konkurser er stort set uændret de seneste seks måneder. 

Siden sommeren sidste år har der været varslet recession og flere virksomhedskonkurser i den vestlige verden. Men denne gang lader ulykkerne tilsyneladende vente på sig, og de seneste ledende økonomiske indikatorer viser faktisk stabilisering i europæisk økonomi. 

På overfladen viser Danmarks Statistiks tal for konkurser en stigende tendens. Men dykker man ned bag tallene, er der i store dele af erhvervslivet ikke skyggen af en forværret situation. 

I hvert fald ikke endnu: Sæsonkorrigeret har antallet af konkurser været nogenlunde uændret de seneste seks måneder. Antallet af mistede arbejdspladser i kraft af konkurser har været stort set uændret i ni måneder, omkring 1200-1300 arbejdspladser per måned.  

Hårdt ramte serviceerhverv

Danmarks Statistik opgør også antal konkurser for aktive virksomheder opdelt på specifikke brancher, og denne statistik viser, at langt hovedparten af konkurserne ligger indenfor service, detailhandel og byggeri, typisk i meget små virksomheder. 

Branchetallene viser 254 virksomheder, som gik konkurs i januar. Heraf var der konkurser i 66 håndværksvirksomheder. Andre konkurser var inden for detailhandel (6), bilværksteder (6), detailhandel med tøj, sko, blomster, babyudstyr, dyrehandel og babyudstyr (i alt 13). Også en del små selvstændige konsulenter har måttet kaste håndklædet i ringen, i alt 8 i januar, hvilket er nogenlunde uændret i forhold til tidligere måneder. 

En stor gruppe konkurser med i alt 34 lukninger ligger inden for restauranter (22), pizzarier (6) og cafeer, værtshuse (6).

Gennemgangen viser, at traditionel fremstillingsindustri og større servicevirksomheder endnu ikke er ramt af konkursbølgen. Det kan være, det kommer. Men de seneste tal fra Danmarks Statistik for industriens omsætning viser, at der på ingen måde var nedgang i det faktiske salg (omsætningen) i forhold til de foregående måneder. 

Bag den solide udvikling ligger bl.a. betydelig fremgang inden for medicinalindustri og elektronikindustri, samt tilbagegang i maskinindustri, især drevet af store hop op og ned i salget af vindmøller og pumper.

Overordnet er historien altså indtil videre, at konkurserne for tiden især rammer der, hvor almindelige danskere har skruet ned for deres pengeforbrug, f.eks. forbedringer i privatboligen.

Fra SMVdanmark siger konsulent Lasse Lundquist, at foreningen forventer flere konkurser i løbet af 2023: ”Særligt inden for bygge og anlægsbranchen vil flere virksomheder bukke under. Mange byggevirksomheder er økonomisk udsultede grundet de stigende materialepriser, som har taget fra virksomhedernes fortjeneste. Oveni gør det ekstra ondt, at forbrugerne har trukket i håndbremsen – svarende til en katastrofeopremsning.”

Coronalån mister betydning

Fra DI’s Byggesektion siger branchedirektør Anders Stouge: ”Med stigende rente og energipriser er det forventningen, at byggeaktiviteten vil bremse op i 2023 og 2024. Vi forventer, at det vil koste omkring 10.000 arbejdspladser. Det forventes især at være nybyggeri og renoveringer, som vil blive påvirket. Om vi får en gentagelse af det samme høje konkursniveau fra 2022 er for tidligt at spå om. Nedturen sidste år hang ofte sammen med coronalånene, som ikke vil få så markant en indflydelse i år, selv om der stadig er coronalån, der skal tilbagebetales.”

Videre siger han: ”Det er dog også vigtigt at understrege, at dele af byggebranchen har travlt som aldrig før. Bl.a. el-installatører er travlt beskæftiget med at installere varmepumper, mens der på anlægssiden er travlt med større investeringer i infrastruktur, letbane, metro og energiforsyning.”

”Vi har kunnet konstatere et regimeskifte i byggebranchen, hvor mangel på efterspørgsel nu er den største udfordring, mens det tidligere har været mangel på arbejdskraft. Men udsigt til store besparelser på kommunernes anlægsbudgetter i 2023 går det kun én vej for byggeriet, og det er imod flere konkurser,” slutter Anders Stauge.

Morten W. Langer