Selvom Nykredits repræsentantskab den 22. september vedtog en række forslag til demokratisering, så er det stadig kun selve valgprocessen til repræsentantskabet som er styrket. Intet tyder på, at der er sket ændringer af magtfordelingen mellem repræsentantskab og bestyrelse, hvor oplevelsen er ren og skær afrapportering fra bestyrelsen, lyder kritikken.
Efter Nykredits repræsentantskab, efter forslag fra bestyrelsen, forleden vedtog ændringer i valgprocessen til Foreningen Nykredits øverste formelle ledelsesorgan, kommer der nu fornyet kritik af hele demokratiet i foreningen. Kritikere siger nu, at det langt fra er tilstrækkeligt kun at ændre valgprocesserne. Hvis de reelle demokratiske processer ikke strammes op og der lægges reel magt over til repræsentantskabet er der blot tale om en slags russisk duma.
Lars Gudbergsen, CFO hos Nordisk film Biografer, var frem til valget i starten af året et af de eneste medlemmer af repræsentantskabet, der selv havde skaffet 25 stillere, og dermed stillede op som uafhængig kandidat. ”Det, der er gennemført er kun den ene halvdel af det, der skal til for at få et reelt demokrati i Nykredit. Den helt afgørende mangel er at få ændret vedtægternes paragraf 6, som beskriver hvilke områder repræsentantskabet skal træffe beslutninger om,” siger Lars Gudbergsen til Økonomisk Ugebrev.
Han sammenligner den aktuelle situation i foreningen Nykredits øverste ledelsesorganer med demokratiet i Rusland, hvor Dumaen på papiret er demokratisk valgt. Men hvor alle udmærket er klar over, at den reelle magt ligger hos præsident Putin. ”Repræsentantskabet er også efter de nye ændringer reduceret til et gummistempel, og det ved de godt selv,” siger han.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 31.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.