Nykredit sminker gigant-overskud mindre, end det reelt er

Nykredit leverede sidste år ny overskudsrekord. Men overskuddet kunne have været endnu højere, hvis ikke CEO Michael Rasmussen havde anvendt forskellige regnskabsmæssige greb til at nedbringe overskuddet. Udviklingen sætter igen fokus på den overnormale egenkapitalforretning i realkreditsektoren. Fagredaktør Ejlif Thomsen gennemgår sagen.

Efter et fremragende resultat i 2021 forventede Nykredits ledelse for et år siden tilbagegang i 2022. I stedet for blev 2022-regnskabet det hidtil bedste med yderligere fremgang til et overskud før skat på 11,5 mia. kr. Sådan lyder i hvert fald det officielle regnskabstal. 

Men overskuddet kunne have været markant større, hvis Nykredits ledelse ikke have skruet på de regnskabsmæssige skøn. Eksempelvis har Nykredit foretaget ekstra makroøkonomiske hensættelser på i alt 2,4 mia. kr., som trækker det formelle overskud ned med samme beløb.

Særlige hensættelser

De ekstra, diffuse hensættelser er et af de håndtag, ledelsen har til at trække det officielle resultat ned. Der er bl.a. tale om en særlig hensættelse som følge af geopolitisk uro. Herudover fastholder koncernen en coronahensættelse på mere end en halv mia. kr. Det betyder, at summen af disse makroøkonomiske hensættelser nu er oppe på 2,4 mia. kr. mod 2,1 mia. kr. for et år siden.  

I 2020-regnskabet blev hensat 2,1 mia. kr. med henvisning til corona. Men stort set intet af dette beløb blev tilbageført eller udmøntet i tab i 2021. Ledelsen har i 2022 så valgt at tilbageføre 1,6 mia. kr. af hensættelserne, som der altså slet ikke har været brug for. Men denne tilbageførsel bliver mere end opvejet af de nye geopolitiske hensættelser som følge af Ruslands krig mod Ukraine.  

De makroøkonomiske hensættelser er baseret på modelberegninger og ikke udtryk for at konkrete udlånstab. Det seneste regnskab viser tværtimod, at omfanget af restancer er faldende i forhold til for et år siden. De massive hensættelser betyder, at koncernen nu har korrektivkonti med et samlet beløb på 9,1 mia. kr. Sidste år var der tale om nettotilbageførsel af 80 mio. kr., så de faktiske udlånstab er næsten ikke-eksisterende.

Bemærkelsesværdigt er, at hensættelserne på landbrugskunder er øget med 600 mio. kr. Modsat peger Realkredit Danmark på, at landbruget nu har det en del bedre. 

Med det seneste regnskab fortsætter Nykredit rækken af regnskaber med både et overnormalt afkast og samtidig et afkast, der ligger markant over ledelsens officielt udmeldte målsætning. Målsætningen er senest formuleret i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for 2022. Her hedder det på side 4, at der for 2023 er en målsætning om at levere et årligt afkast efter skat på 8,0 pct. af aktionærernes egenkapital (Roe). 

Den hidtidige målsætning på 7,5 pct. er overgået markant hvert eneste år siden den markante forhøjelse af bidragssatserne i 2016. Nykredit har i alle år – bortset fra 2020 – leveret mere end 10 pct. på det nævnte nøgletal. De seneste to år har det været henholdsvis 13,4 pct. og 14,0 pct., hvor målsætningen altså hedder 7,5 pct. Selv i det dårligste af de seneste syv år var afkastet 8,6 pct., og altså også her over målsætningen. 

Som bekendt har de overnormale afkast ikke ført til lavere bidragssatser for låntagerne, selvom politikerne i den politiske aftale fra 2017 havde fokus på, at dette skulle være en vej frem efter de tidligere markante forhøjelser.

Ingen reel konkurrence

”Nykredit er en ren pengemaskine. De har reelt ingen konkurrence. Realkredit Danmark kunne godt udfordre Nykredit. Men de har det rigtig fint med de høje bidragssatser, fordi det giver dem plads til en god indtjening,” siger lektor emeritus Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet.

Han peger på, at der er et meget markant misforhold mellem risiko og afkast. ”De har reelt ikke noget tab, og den risiko, der kunne føre til tab, er, hvis vi får en stor arbejdsløshed, og det er der ikke udsigt til. Med den risikoprofil, de har, burde afkastet ligge helt nede på 5-6 pct.,” siger Johannes Raaballe.  

I rapporten fra et ekspertudvalg om gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet fra september 2016 er der betragtninger om sektorens egenkapitalforrentning. På side 70 om et normaliseret afkastkrav hedder det: ”Hvis modellen beregnes med væksten på samme niveau som renten, vil afkastkravet for realkreditinstituttet i udgangspunktet være 5,6 procent.” Efter det seneste års rentestigninger er afkastkravet antageligt steget et par procentpoint. 

Ejlif Thomasen