Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Vækstplaner rokkes ikke af risiko for nedtur

Morten Sørensen

tirsdag 07. marts 2023 kl. 11:15

Vækstplaner rokkes ikke af risiko for nedtur

Strategierne trumfer konjunkturerne. Store danske virksomheder synes, at udsigterne for 2023 er usædvanligt usikre, og adskillige venter alvorlige tilbageslag i deres markeder. Alligevel vil mange af dem øge investeringerne i 2023. Det er det mest påfaldende af de signaler, der foreløbig er kommet fra topcheferne her i begyndelsen af året.

Topchefernes tillid til deres egne fremtidsplaner er overraskende stor.

Adskillige store danske virksomheder holder fast i ekspansive strategier med stigende investeringer, selvom de forudser tilbageslag i omsætning og indtjening i 2023.

Mange selskaber udsender prognoser for 2023, der understreger en usædvanlig stor usikkerhed om udviklingen i løbet af året, og på den baggrund indeholder en forventning om en omsætningsudvikling omkring nul – plus/minus en lav pct.

Enkelte af de toneangivende store selskaber, som A.P. Møller-Mærsk, DSV og Rockwool, venter endda markant tilbagegang i omsætning og indtjening.

En gennemgang af de prognoser og andre signaler for 2023, som foreløbig er udsendt, viser hvordan mange af selskaberne vil reagere på de udfordringer, der tegner sig. Der er en række klare tendenser:

For det første er det slående i hvor høj grad vækststrategierne overtrumfer konjunkturbekymringerne. Adskillige af de største virksomheder satser trods usikkerhed eller modgang i markedet hårdt på at udbygge og modernisere produktionsapparatet. For eksempel vil A.P. Møller-Mærsks Vincent Clerc øge investeringerne fra 9-10 mia. USD i 2022-23 til 10-11 mia. USD i 2023-24. Rockwools Jens Birgersson vil investere 400 mio. euro i 2023 mod 334 mio. euro året før, selvom begge virksomheder i 2023 venter markant faldende omsætning og indtjening.

Carlsbergs Cees ’t Hart vil trods usikre udsigter investere endnu mere i markedsføring i 2023. Vestas’ Henrik Andersen vil investere en mia. euro i driftsaktiver mod 758 mio. euro i 2022, selvom omsætningen kun ventes at stige moderat til 14-15,5 mia. euro fra 14,5 mia. euro i 2022. Pandoras Alexander Lacik vil øge investeringerne i driftsanlæg (Capex) fra 5 til 6 pct. af omsætningen, selvom der forudses en omtrent nulvækst i salget.

For det andet ser det ud til, at stigende renter gør det forholdsvist mere attraktivt at finansiere vækst med egenkapital frem for fremmedkapital. Renter er, enkelt sagt, foreløbig steget forholdsvist mere, end aktiemarkedet er faldet. Topchefer som NKT’s Alexander Kara og Bavarian Nordics Paul Chaplin understøtter på den baggrund ambitiøse investeringer i vækst med kapitaludvidelser. For GN Store Nords CEO Gitte Aabo er en kapitaludvidelse også blevet tillokkende i takt med, at renten på koncernens betydelige gæld stiger. Mens det lille selskab Aquaporin simpelthen vil – eller er nødt til at – finansiere sin løbende drift ved at hente ny egenkapital frem for at optage lån.

For det tredje modvirker virksomhederne inflationspresset med især to initiativer. For det første varsler så forskellige topchefer for virksomheder som ISS, Carlsberg og Vestas, at de fortsat sætter priserne op i 2023, efter at de allerede i 2022 har løftet priserne betydeligt. Derudover går stribevis af virksomheder til angreb på omkostningerne. Carlsberg varsler et stramt fokus på omkostninger, Demant varsler fokuseret omkostningskontrol, og DSV vil ”justere omkostningsbasen”.

For det fjerde reagerer virksomhederne ved indgangen til 2023 på offentligt pres ved at profilere sig klarere udadtil. Der er i hvert fald to emner, som virksomhederne aktuelt ikke undgår at forholde sig til: Bæredygtighed og Ukraine.

For det femte modvirker mange virksomheder usikkerheden ved at tage højde for flere forskellige mulige udviklinger. Det gør de – som for eksempel Pandora – med scenarieplanlægning.

For det sjette forsøger mange virksomheder at modvirke effekten af en stadigt mere kompleks omverden ved at gøre sig selv mindre komplekse og dermed mere agile. Det gælder FLSmidth, hvis topchef Mikko Keto har varslet koncentration om kernevirksomheden og frasalg af perifere aktiviteter. Det gælder også for Demant, hvis topchef Søren Nielsen vil frasælge Hearing Implants-forretningen, for en noget mindre virksomhed som Gyldendal med adm. direktør Hanne Salomonsen – og i øvrigt for adskillige andre virksomheder.

Geopolitiske usikkerhed og usikkerheden på virksomhedernes markeder ser nu ud til at forstærke den tendens til fokusering og forenkling, der i adskillige år har præget det store erhvervsliv.

Morten A. Sørensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank