Tema om forsikringsselskabernes Q4-regnskaber – Tryg-ledelse ser flere synergier end mål på 900 mio. kr.

Forsikringsvirksomhed handler i disse år næsten alene om stordrift, digitalisering, automatisering og effektiv prissætning. Her har de store selskaber kæmpe fordele. I ledelsens investor call med analytikere efter Q4-regnskabet indikerede CEO Morten Hübbe, at synergigevinsterne kan blive accelereret i næste strategiperiode efter 2024, og at selskabet allerede er foran målsætningerne. 

Efter sammenlægningen med Codans svenske og norske forretninger er Tryg nu større i Sverige end i Danmark. I hvert fald kom 42 pct. af koncernens forsikringstekniske resultat sidste år fra Sverige, 39 pct. fra Danmark og 19 pct. fra Norge. Tilbage i 2021 generede den danske forretning hele 66 pct. af overskuddet i forsikringsforretningen. 

Ligesom for de øvrige selskaber blev det forsikringstekniske resultat løftet af højere renter, og Tryg blev også ramt af større vejrrelaterede skader end normalt. Samlet set blev combined ratio i årets sidste kvartal 82,1, mod en proforma-opgørelse fra Q4 2021 på 84,1.

Målsætning overgået

Grundlæggende fremgik det af analytikermødet efter Q4-regnskabet, at Trygs afgående CEO Morten Hübbe afleverer en forretning i god form og fremdrift. Ikke mindst på grund af gennemførte og planlagte prisforhøjelser og synergier ved sammenlægningen af Codan Norge og Trygg-Hansa i Sverige, som var ejet af Codan.

Målsætningen for synergier var for 2022 350 mio. kr. akkumuleret, og der har ledelsen nået 406 mio. kr. Hovedparten er høstet på administrative besparelser og distribution/markedsføring. De kommende år skal det meste hentes på effektiviseringer på procurement, herunder optimering af forsikringspræmier i forhold til underliggende risici, og en effektiv skadesbehandling. 

Trygs målsætning er 650 mio. kr. akkumuleret, og der mangler altså kun at blive høstet yderligere 244 mio. kr. i år. Analytikerne havde på investormødet fokus på, om ledelsen nu står foran en opjustering af målsætningen, der slutter på akkumuleret 900 mio. kr. i 2024. Svaret var, at det alene handler om timing og ikke om beløb.

Ledelsen erkendte dog, at målsætningen sandsynligvis nås før 2024, og at der ligger flere synergigevinster forude, men først i den næste strategiplan fra 2025 til 2027: 

“Right now, you shouldn’t expect us to update that number. We’re simply ahead of plan. That being said, I think there is a notion of saying that we do see more synergies than the DKK 900 million that we have targeted. However, that’s something that will come in a future strategy period we’re working towards 2027. “  

Analytikerne havde også fokus på Trygs præmieforhøjelser, og ledelsen viste i præsentationen både omfanget af prisforhøjelser på udvalgte forsikringer, nemlig bil og bygningsforsikringer samt effekter på gentegninger, som har været marginalt faldende på alle tre geografiske markeder i kølvandet på de forhøjede forsikringspræmier.

For bilforsikring er den gennemsnitlige årlige præmiestigning i Danmark 2,9 pct., men hele 10,4 pct. i Norge. I gennemsnit koster en bilforsikring 5000 kr. årligt i Danmark, 4000 kr. årligt i Sverige og 7300 kr. i Norge. For husforsikringer er præmierne steget 6,3 pct. i Danmark og 7,8 pct. i Norge, men næsten ikke i Sverige. Priserne for husforsikringer er langt hen ad vejen de samme i de tre lande.

For alle typer forsikringer forklares prisstigningerne med stigende omkostninger i kølvandet på inflationen. For begge typer af forsikringer synes forsikringsselskaberne at befinde sig et godt sted, når det gælder omkostningerne: For bil har Tryg store samarbejdsaftaler med autoværksteder, der lægger et loft over prisstigningerne. For husforsikringer oplyste ledelsen, at der er betydeligt mindre pres på omkostningerne til håndværkere, der skal reparere bygninger og boliger, efter at aktiviteten i Danmark og Norge siden oktober sidste år er bremset markant op. 

Morten W. Langer