Modelporteføljen er sluppet hæderligt igennem de seneste par uger, som ellers har budt på brede kursfald i den nordiske Healthcare sektor. Porteføljen er blot faldet med 0,2%.
Til sammenligning er det nordiske Healthcare indeks og det Nordiske Large Cap indeks faldet med hhv. 2,0% og 1,1%.
Stærk performance i to af porteføljens syv aktier har været årsagen til, at vi har outperformet markedet. Immunovia er steget med 10%, mens Zealand Pharma er steget med 4%. Alle øvrige aktier er faldet i størrelsesordenen 1-5%.
Immunovia har fremlagt positive resultater fra et retroperspektiverende diagnostisk studie i autoimmune/inflammatoriske sygdomme med biomarkør-testen IMMRAY. Studiet viste, at Immunovias test med 98% nøjagtighed kan kende forskel på en rask person og en person med leddegigt (RA). Desuden kan testen også adskille leddegigt-ramte personer fra øvrige autoimmune lidelser med 89% nøjagtighed. Tilbage i marts påviste Immunovia, at man med 96% nøjagtighed kunne adskille personer med Lupus/SLE fra øvrige autoimmune sygdomme. Vores vurdering er, at det her ser meget lovende ud. Immunovias helt store kronjuvel er dog IM-MRAY testen mod tidlig opdagelse af pancreas cancer. Vi forventer et meget stort salg når testen rammer markedet om 1-2 år.

Zealand Pharma er steget på fine proof-of-concept data for to af dets egne udviklingskandidater. Vi vurderer resultaterne som meget stærke for begge midler og vi ser fortsat Zealand Pharma som massivt undervurderet af markedet. Zealand Pharma vil om få måneder stå med to egne stoffer i fase III og begge med meget lav risiko for fiasko. Desuden har man Soliqua på markedet og salget stiger voldsomt kvartal for kvartal. Endelig har man et samarbejde med Boehringer Ingelheim, hvorfra der ventes opstart af nr. 2 program i kliniske studier i løbet af 2.halvår 2017.
Vi holder fortsat fast i vores Cantargia position. Vi tror på meget store kursstigninger i denne aktie i løbet af efteråret.
Peter Aabo

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her

