Kommanditister blev beskattet af gældseftergivelse. Også i anderledes klassiske investeringsobjekter kan det være svært at gennemskue skattereglerne. Højesteret har i en dom netop give Skattestyrelsen medhold i, at kommanditisterne i et konkursbo får en ekstra regning, selv om der var en fejl i myndighedens egen vejledning: ”A, B og C deltog som kommanditister i et kommanditselskab, der i 2008 havde optaget et banklån på 13 mio. USD til køb af et skib. Som følge af udviklingen i markedet for containerskibe faldt værdien af skibet, og selskabets egenkapital blev negativ. Kommanditisterne blev opkrævet deres resthæftelse, og i 2012 blev skibet solgt, og banken modtog provenuet. Kommanditselskabets restgæld til banken udgjorde herefter ca. 5 mio. USD. Banken eftergav senere samme år denne restgæld. Sagen angik, om der forelå en kursgevinst som følge af denne gældseftergivelse, som kommanditisterne skulle beskattes af efter kursgevinstloven, herunder om det havde betydning, om de havde indbetalt hele det beløb, som de hæftede for over for kommanditselskabet som kommanditister(..) Højesteret fandt, at kommanditselskabet havde opnået en kursgevinst (…).Skattemyndighederne havde som følge heraf været berettigede og forpligtede til at ændre praksis, og SKATs forhøjelse af kommanditisternes skattepligtige indkomst var derfor sket med rette.”
Sten Thorup Kristensen
