Sådan lyder den indirekte konklusion i den nyeste redegørelse om konkurrencen i realkreditten, der formelt er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men som reelt er et bestillingsarbejde fra regeringen og erhvervsministeren. Derfor er formuleringerne vattede, men under overfladen er budskabet klart: Konkurrencen virker (stadig) ikke i realkreditten, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.
Når man læser redegørelser om konkurrenceforhold fra Konkurrencestyrelsen, er det helt afgørende, at man ved, hvem der er reel opdragsgiver til opgaven. Der er to muligheder: Er det Konkurrencerådet, som består af uafhængige eksperter? Eller er det erhvervsministeren, som har Konkurrencestyrelsen under sig som forvaltningsenhed?
I den politiske aftale fra 2017 blev det aftalt, at de årlige redegørelser skulle ligge hos ministeren via Konkurrencestyrelsen, men også at Forbrugerombudsmanden skulle være medforfatter. Det er der dog ikke noget, der tyder på er tilfældet.
Lev med det
I hvert fald oplyses der ikke noget konkret om Forbrugerombudsmandens deltagelse i årets redegørelse, som endnu engang indirekte dokumenterer, at bidragssatserne, de danske boligejere og virksomheder betaler, er kunstigt høje, og at sektorens overskud er overnormale i forhold til den underliggende kreditrisiko.
Formuleringerne i redegørelsen lugter da også langt væk af, at den er et politisk bestillingsarbejde, hvor der ikke skal rokkes alt for meget ved båden. Redegørelsen, som kun er ét år forsinket, går som sædvanlig ikke videre end til at konstatere, at der er konkurrenceproblemer, og der anvises ingen veje til at gøre noget ved problemet.
Konklusionen er: Lev med det – lev med, at konkurrencen ikke fungerer. I hvert fald har den politiske udmelding fra erhvervsminister Morten Bødskov være lige så ukonkret og ævle-bævle-agtig, som man kunne forvente. Desværre er der ikke et politisk ønske om at gøre noget ved problemet – som koster danske boligejere og erhvervslivet en slags ekstraskat på mange milliarder kroner hvert år.
Vurderingerne i redegørelsen fra Konkurrencestyrelsen er i bund og grund en tynd kop te. Men man har nok vurderet, at man ikke kunne slippe for at skrive følgende, for dog at sikre lidt substans: ”Realkreditinstitutterne opfylder allerede nu de fremtidige kapitalkrav, der umiddelbart forventes gennemført i EU frem mod 2032 i forlængelse af EU-Kommissionens udspil i oktober 2021 til implementering af Basel IV-anbefalingerne. Et eventuelt behov for fortsat høje bidrag mv. til at styrke kapitalberedskabet yderligere er derfor umiddelbart ikke til stede.”
Det var netop det, som det politiske flertal havde fokus på ved den politiske aftale i 2017, hvor det direkte formuleres, at ”det er aftaleparternes forventning, at institutterne alt andet lige vil have mulighed for at sænke bidragssatser og rentetillæg, når de har opbygget tilstrækkelig kapital og reserver i forhold til vedtagne og forventede nye kapitalkrav fra Basel-komitéen og EU og har en indtjening, der dækker omkostningerne, herunder omkostninger til forskellige typer af kapital.”
Ukonkret formulering
Formuleringen i den politiske aftale fra 2017 er så tilstrækkelig ukonkret og uklar, at ingen behøver at gøre noget, hvis der alligevel ikke sker noget. Den politiske aftale er indgået mellem Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Men indtil videre har deres initiativ vist sig at være et slag i luften.
Hele forløbet ligner en scene, hvor et politisk flertal beslutter, at realkreditinstitutterne ikke længere må tage overpriser, når de er blevet mere robuste. Men når institutterne så, som nu, har fået fyldt pengekasserne, så sker der alligevel ikke noget.
Den positive side af sagen er, at overnormal indtjening i de bankejede realkreditinstitutter forgylder bankaktionærerne, da der betales milliardudbytter, ikke mindst efter, at 2023 bliver et rekordår for bankernes overskud. Så bankaktionærerne må være rigtig glade. Det er interessante tider, hvor politikerne, ikke mindst Socialdemokratiet, ønsker at forgylde bankaktionærer frem for at sikre boligejerne og virksomhederne konkurrencebaserede realkreditpriser, mens boligrenterne tordner op og der er udsigt til flere tvangsauktioner.
Morten W. Langer
Læs de øvrige artikler i Ugens Tema: Realkredit 2023
Så meget vil det koste at genskabe foreningseje af Nykredit
Så kom tallet: Danskerne får ekstra boligrente-regning på 10 mia.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.