Hartmanns delregnskab ledte markedet på vildspor

Man skulle tro, at så mange oplysninger som muligt fra de børsnoterede selskaber er til investorernes fordel. Men hvis oplysningerne er ufuldstændige, bliver effekten af de ekstra tal negativ. Brdr. Hartmanns foreløbige regnskabstal for 2022 ledte markedet fuldstændig på vildspor og sendte aktiekursen på en vild 15 pct. rutsjetur op og ned på en enkelt uge.

Brdr. Hartmanns årsregnskab 2022 blev offentliggjort tirsdag eftermiddag, og det fik samme effekt på selskabets aktiekurs som en håndgranat. Kursen faldt 6 pct. i løbet af tre minutter, og styrtdykket fortsatte resten af dagen, hvor faldet på et tidspunkt var nået op på 20,6 pct.

Overraskende regnskabstal er ikke usædvanlige, og det er en hurtig og kraftig reaktion fra investorerne heller ikke. Men denne situation var speciel, da Brdr. Hartmann havde udsendt en børsmeddelelse med foreløbige regnskabstal en uge tidligere, og den udløste en kursstigning på 10 pct.

Hvis en investor med aktier i Brdr. Hartmann spørger sig selv, hvad i alverden der foregår, er det forståeligt.

Når man gennemgår både de foreløbige regnskabstal fra den 28. februar og årsregnskabet fra den 7. marts, er forklaringen lige som oplagt, som den er overraskende.

De to børsmeddelelser om det samme regnskab sender nemlig stort set modsatte signaler til læserne (læs: Investorerne).

Børsmeddelelsen med de foreløbige regnskabstal tegner billedet af et selskab med succes under vanskelige forhold. Der fortælles om en højere overskudsgrad end senest forventet, en omsætning som er 26 pct. højere end i fjor, og et driftsresultat på niveau med i fjor trods kraftige stigninger i priser på råvarer og energi samt inflation og makroøkonomiske udfordringer.

Altså en rigtig positiv meddelelse, som investorerne belønnede med en tocifret kursstigning.

Men en uge senere kom så årsregnskabet, som vendte stemningen på hovedet.

Tallene fra de foreløbige oplysninger en uge tidligere var naturligvis uændrede, men til gengæld indeholdt årsregnskabet nogle vigtige oplysninger, som man tilsyneladende ikke havde fundet det nødvendigt at forsyne investorerne med tidligere. Der er nemlig risiko for særdeles store problemer i det kommende regnskabsår, som kan sende indtjeningen baglæns med næsten 10 pct.

Her er de oplysninger, som den foreløbige regnskabsmeddelelse IKKE indeholdt:

”Against the background of a continued challenging macroeconomic environment with low visibility and geopolitical uncertainty, we expect prices of recycled paper and energy – our most important raw materials – to remain high and volatile. These effects may have a detrimental impact on the group’s earnings and profit margin.”

På den baggrund indeholder indtjeningsforventningerne til 2023 en enorm margin, som kan rumme et driftsresultat på mellem minus 13 pct. og plus 27 pct. i forhold til 2022. Det er stort set det samme som at sige, at man ikke aner, hvordan det kommer til at gå.

Ufuldstændige og vildledende børsmeddelelser
Det er nemt at rette skytset mod Brdr. Hartmann, men det vil være uretfærdigt, da vi i regnskabssæsonen har set mange eksempler på disse foreløbige regnskabstal. Problemet ligger i stedet hos børsens troværdighed, når man tillader ufuldstændig og dermed vildledende information.

Det svarer til, at FC København om tirsdagen fortæller, at man har tegnet en tre-årig kontrakt med landsholdsmålmand Kasper Schmeichel. Hvorefter man om fredagen fortæller, at kontrakten først gælder fra næste sæson, og at man pga. skader bliver nødt til at stille op med en 16-årig juniormålmand i næste Superligakamp.

FCK ville få en gevaldig næse af både Spillemyndigheden og DBU for en sådan kommunikationspolitik. Men på børsen betragtes det tilsyneladende som godkendt at fodre kunderne (investorerne) med information, som er så ensidig og ufuldstændig, at den er uegnet – for ikke at sige direkte skadelig – for en sund investeringsstrategi.

Det er selvfølgelig i sidste ende investorernes problem, da de bare kan ignorere den kortfattede foreløbige besked. Men i virkelighedens verden kan det ikke lade sig gøre, da man i en konkurrencepræget verden er nødt til at handle på den tilgængelige information.

Men man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er i børsens langsigtede interesse at skabe mistillid til de aktuelle børskurser og -meddelelser. For det gør man ved at tillade selskaberne at offentliggøre ufuldstændige regnskabsoplysninger efter eget valg med en dramatisk effekt på aktiekursen. Ikke som følge af indholdet, men som følge af det, man vælger ikke at fortælle investorerne.

Bruno Japp