Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Finanstilsyn: Risiko for indirekte smittekanaler på danske banker

Morten W. Langer

mandag 20. marts 2023 kl. 17:25

Finanstilsyn: Risiko for indirekte smittekanaler på danske banker

Selv om danske banker ikke er direkte i skudlinjen for den internationale bankuro, synes det at være en klar afsmittende effekt på værdiansættelsen af danske banker. Kursfald på 15-18 pct. skyldes i første omgang investorernes krav om en øget risikopræmie. ”Vi har stort fokus på, at der kan opstå andre mere indirekte smittekanaler til den danske finansielle sektor,” siger Finanstilsynets direktør Jesper Berg.

Samtidig med at Nationalbankens nye førstedirektør har varslet gode tider forude i dansk økonomi, er historien set gennem investorbriller helt anderledes. De professionelle investorer ser sorte skyer forude, og det har også sat de danske bankaktier markant ned. De større danske bankaktier er dykket 15-20 pct.

Overraskende er de mindre banker slet ikke faldet lige så meget som de store. Det skyldes givetvis, at de store bankaktier i høj grad styres af udenlandske professionelle investorer, der behandler bankaktier på tværs af landegrænser stort set ens.  

Sårbare udlån

Lokalbankaktierne kan have et stort negativt efterslæb til gode, ikke mindst fordi deres udlånsbalancer i højere grad end de store banker har udlån til sårbare SMV-virksomheder, der kan få det svært under en hård lavkonjunktur. 

Indtil videre vurderer Finanstilsynet, at der ikke er direkte negative effekter for de danske banker af de store problem-sager i USA og Schweiz, hvor myndighederne begge steder har lagt sikkerhedsnet under de berørte banker. 

”De konkrete amerikanske banker, der er kommet i problemer, har forretningsmodeller, der gør, at de ikke i sig selv har væsentlig betydning for den finansielle sektor i Danmark. Vi forsøger derfor ud fra en risikobaseret tilgang at identificere, hvor de trods alt kan have en betydning,” siger Jesper Berg i en kommentar. 

Videre siger han: ”Belært af erfaringerne fra tidligere kriser – ikke mindst subprime-lånene, som var katalysator for finanskrisen, uden at de havde væsentlig direkte betydning for den finansielle sektor i Danmark – har vi også et stort fokus på, at der kan opstå andre mere indirekte smittekanaler til den danske finansielle sektor.”

”Lige nu er der naturligvis noget stress og usikkerhed på markederne. En væsentlig forskel til subprime-erfaringerne er, at det i den nuværende situation er langt mere klart, hvor store tab, der er på obligationsbeholdningerne, og hvordan de er fordelt. Det er dog i sagens natur ingen garanti for, at vi hurtigt får ro på markederne igen.”

I udlandet har bankinvestorerne i første omgang haft fokus på to direkte negative trusler for de mest usikre banker. Nemlig for det første store urealiserede tab på bankernes obligationsbeholdninger, som har været bogført til over aktuel markedsværdi, fordi de planlægges beholdt til udløb, altså med indløsning til kurs 100. Ifølge Danske Banks regnskab havde banken sidste år kurstab på 12 mia. kr., som ikke er bogført i resultatopgørelsen. 

De fleste andre danske banker bogfører værdien af deres obligationsbeholdninger til aktuel markedsværdi på statusdagen. Da de europæiske obligationsrenter ikke har bevæget sig meget siden årsskiftet, er der næppe grund til at forvente store kurstab herfra i Q1-regnskaberne. En anden trussel har været indlånernes stormløb mod bankerne, hvor det kun er indlån på over 750.000 kr., som er i risikozonen. 

Pres på likviditeten

Et sådant bank-run har vi ikke set herhjemme, og der er næppe grund til at forvente det. Men på sigt kan det ikke udelukkes, at vanskeligere fundingforhold for særligt de mindre banker kan give en mere anstrengt likviditetssituation i nogle banker, hvor Nationalbanken måske træder til med en hjælpende hånd. 

Det vil i høj grad afhænge af udviklingen på internbankmarkedet, hvor kreditstandarder strammes, og interbankrenter (altså renten på udlån mellem banker) allerede er klart på vej opad.  Interbankrenter vil på sigt i høj grad afhænge af, om der fortsat vil være stress i banksektoren. Se også artikel om dette på næste side.

På lidt længere sigt påvirker det også bankaktierne, hvis investorerne forventer øgede udlånstab, og der er det en stor joker, hvordan makroøkonomien udvikler sig.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Business Analyst
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Nyt job
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank