Finanstilsyn: Risiko for indirekte smittekanaler på danske banker

Selv om danske banker ikke er direkte i skudlinjen for den internationale bankuro, synes det at være en klar afsmittende effekt på værdiansættelsen af danske banker. Kursfald på 15-18 pct. skyldes i første omgang investorernes krav om en øget risikopræmie. ”Vi har stort fokus på, at der kan opstå andre mere indirekte smittekanaler til den danske finansielle sektor,” siger Finanstilsynets direktør Jesper Berg.

Samtidig med at Nationalbankens nye førstedirektør har varslet gode tider forude i dansk økonomi, er historien set gennem investorbriller helt anderledes. De professionelle investorer ser sorte skyer forude, og det har også sat de danske bankaktier markant ned. De større danske bankaktier er dykket 15-20 pct.

Overraskende er de mindre banker slet ikke faldet lige så meget som de store. Det skyldes givetvis, at de store bankaktier i høj grad styres af udenlandske professionelle investorer, der behandler bankaktier på tværs af landegrænser stort set ens.  

Sårbare udlån

Lokalbankaktierne kan have et stort negativt efterslæb til gode, ikke mindst fordi deres udlånsbalancer i højere grad end de store banker har udlån til sårbare SMV-virksomheder, der kan få det svært under en hård lavkonjunktur. 

Indtil videre vurderer Finanstilsynet, at der ikke er direkte negative effekter for de danske banker af de store problem-sager i USA og Schweiz, hvor myndighederne begge steder har lagt sikkerhedsnet under de berørte banker. 

”De konkrete amerikanske banker, der er kommet i problemer, har forretningsmodeller, der gør, at de ikke i sig selv har væsentlig betydning for den finansielle sektor i Danmark. Vi forsøger derfor ud fra en risikobaseret tilgang at identificere, hvor de trods alt kan have en betydning,” siger Jesper Berg i en kommentar. 

Videre siger han: ”Belært af erfaringerne fra tidligere kriser – ikke mindst subprime-lånene, som var katalysator for finanskrisen, uden at de havde væsentlig direkte betydning for den finansielle sektor i Danmark – har vi også et stort fokus på, at der kan opstå andre mere indirekte smittekanaler til den danske finansielle sektor.”

”Lige nu er der naturligvis noget stress og usikkerhed på markederne. En væsentlig forskel til subprime-erfaringerne er, at det i den nuværende situation er langt mere klart, hvor store tab, der er på obligationsbeholdningerne, og hvordan de er fordelt. Det er dog i sagens natur ingen garanti for, at vi hurtigt får ro på markederne igen.”

I udlandet har bankinvestorerne i første omgang haft fokus på to direkte negative trusler for de mest usikre banker. Nemlig for det første store urealiserede tab på bankernes obligationsbeholdninger, som har været bogført til over aktuel markedsværdi, fordi de planlægges beholdt til udløb, altså med indløsning til kurs 100. Ifølge Danske Banks regnskab havde banken sidste år kurstab på 12 mia. kr., som ikke er bogført i resultatopgørelsen. 

De fleste andre danske banker bogfører værdien af deres obligationsbeholdninger til aktuel markedsværdi på statusdagen. Da de europæiske obligationsrenter ikke har bevæget sig meget siden årsskiftet, er der næppe grund til at forvente store kurstab herfra i Q1-regnskaberne. En anden trussel har været indlånernes stormløb mod bankerne, hvor det kun er indlån på over 750.000 kr., som er i risikozonen. 

Pres på likviditeten

Et sådant bank-run har vi ikke set herhjemme, og der er næppe grund til at forvente det. Men på sigt kan det ikke udelukkes, at vanskeligere fundingforhold for særligt de mindre banker kan give en mere anstrengt likviditetssituation i nogle banker, hvor Nationalbanken måske træder til med en hjælpende hånd. 

Det vil i høj grad afhænge af udviklingen på internbankmarkedet, hvor kreditstandarder strammes, og interbankrenter (altså renten på udlån mellem banker) allerede er klart på vej opad.  Interbankrenter vil på sigt i høj grad afhænge af, om der fortsat vil være stress i banksektoren. Se også artikel om dette på næste side.

På lidt længere sigt påvirker det også bankaktierne, hvis investorerne forventer øgede udlånstab, og der er det en stor joker, hvordan makroøkonomien udvikler sig.

Morten W. Langer