Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Jagt på en ankerinvestor: Stabilisator og sovepude

Linda

søndag 23. april 2017 kl. 20:37

Vestas-formand Bert Nordberg vil gerne have en stabil ankerinvestor med en større aktiepost ind i ejerkredsen.

Stadig flere børsnoterede selskaber får rent faktisk ankerinvestorer, blandt andet er de store familiefonde ivrige opkøbere. I bedste fald kan det give velplanlagt langsigtet vækst. I værste fald dæmper det ledelsens motivation. God governance er afgørende, med adskillelse af selskabernes bestyrelser og ejerfondene.

Det ville være trygt at få en ankerinvestor ind i Vestas spredte aktionærkreds, mener formanden for vindmøllekoncernens bestyrelse, Bert Nordberg. Han kunne ikke lokke en stor erfaren investor ind som aktionær med 15-20 procent, da han tiltrådte i 2012, da Vestas var i krise. Og i dag vil det blive rigtigt dyrt at købe en stor aktiepost i Vestas.

Bert Nordberg vil gerne have en langsigtet ejer, som bestyrelsen kan diskutere med, og som giver langsigtet stabilitet. Måske vil han også gerne sikre virksomheden bedre mod kapitalstærke internationale teknologikoncerner eller kapitalfonde, der bliver interesserede i Vestas.

Stadig flere ankerinvestorer
I givet fald står han næppe alene med sine synspunkter. Selv om formænd og topchefer for børsnoterede selskaber erklærer sig åbne over for overtagelsestilbud (det skal de jo), så ønsker mange af dem at blive ved med at stå i spidsen for en selvstændig virksomhed.

Og en del ønsker sig også lidt mere uafhængighed over for et aktiemarked, som de anser for kortsigtet. Se blot den seneste uges tumult omkring udviklingen i Pandora-aktien. En ankerinvestor vil, forestiller man sig, kunne acceptere langsigtede investeringsplaner med nedgang i den frie pengestrøm og deraf følgende begrænsning af aktietilbagekøb og udbytteudbetalinger.

Mange bestyrelser for større danske børsnoterede virksomheder har faktisk fået deres ønske opfyldt i de seneste fem år. En hel stribe danske investeringsselskaber og fonde har fundet nye roller som netop en slags ankerinvestorer. Novo AS er nu storaktionær i ikke blot Novo NordiskNovozymes og NNIT, men også i Chr. Hansen og FLSmidth & Co.

Kirkbi er blevet storaktionær i ISSLundbeckfonden er storaktionær i ALK. Oticon Fonden i ikke blot William Demant Holding men også i Jeudan og ÖssurChr. Augustinus Fabrikker er i de seneste år blevet storaktionær i et voksende antal mindre og mellemstore børsnoterede selskaber, så som GyldendalTivoli og Royal Unibrew. Det er tænkeligt, at de store pengetanke vil købe betydelige poster i endnu flere børsnoterede selskaber. A.P. Møller Holdingkan f.eks. blive storaktionær i ikke blot Danske Bank og A.P. Møller-Mærsk, men også i andre børsnoterede virksomheder.

Stribevis af bestyrelser for danske børsnoterede selskaber har nu en storaktionær, der kan blokere fjendtlige overtagelser, og som eventuelt også kan være langsigtet strategisk sparringpartner.

Men der er også en principiel risiko i ejerforhold, der giver bestyrelse og topledelse en betydelig grad af tryghed. Netop når der ikke er en stabil hovedejer, kan pres fra aktiemarkedet og risikoen for fjendtlige overtagelser i høj grad bidrage til at holde ledelsen vågen. Der er stadig betydelige danske børsnoterede selskaber, som DSVNKTTDCGN, Pandora, Genmab – og netop Vestas – som ikke har en stærk storaktionær. Og i disse selskaber finder vi netop nogle af de bedste eksempler på ledelser, der i de seneste år har optrådt særligt aktionærvenligt og som har formået at forene højt afkast med langsigtet vækst.

Governance bliver endnu vigtigere
Det er sandsynligvis muligt at forene fordelene ved langsigtede stabile ejerforhold med de fordele, som presset fra aktiemarkedet skaber. A.P. Møller Holding lægger i sin igangværende omstrukturering op til, at gruppen vil forsøge at gøre netop det. Men hvis det skal lykkes, må de store pengetanke netop udøve rollen som aktive, krævende ejere. For det langsigtede ejerskab indebærer også en fare: Forholdet mellem ankerinvestor og børsnoteret virksomhed kan blive lidt for tæt, så man forstår hinanden lidt for godt. I takt med at de store pengetanke får en større rolle, bliver det derfor også stadig vigtigere, at de opretholder vigtige corporate governance-principper, der sikrer en sund og kritisk distance mellem ankerinvestor og børsnoteret virksomhed.

Det er vanskeligere at opretholde denne distance, når den magthavende personkreds hos ankerinvestoren ikke holdes klart adskilt fra nuværende og tidligere ledelse i den børsnoterede virksomhed.

Falck-koncernens struktur kan være et eksempel på dette, idet der er overlap mellem ejerfondene og selskabets bestyrelse.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank