Landets næststørste selskab landede sidste år et overskud på 29,2 mia. USD eller godt 200 mia. kr. Skatten var ca. fem mia. kr. hvad der svarer til en skattepct. på knap tre. Forargelsen i den brede offentlighed efter regnskabet var stor, da den symbolske skattebetaling blev velkendt. Men det er politikernes valg at give den gigantiske skatterabat, som i normalår slet ikke er en rabat, skriver journalist Lars Abild i denne kommentar.
Giver det mening, at politikere og skattemyndigheder giver A.P. Møller-Mærsk en formel skatterabat? Med en normal dansk selskabsskat ville rederiet have betalt en selskabsskat på godt 40 mia. kr. af sidste års overskud.
Forklaringen på den lave skat skal findes i den såkaldte tonnageskat, som er vedtaget af et flertal i det danske Folketing. Tonnageskatten sikrer en lav, men stabil, skattepct. for danske rederier, svarende til en slags vægtafgift på biler, altså skat på tonnage og ikke overskud.
Den særlige skatteform sikrer, at rederierne stort set fast betaler en vis skat til samfundskassen. Med det almindelige skattesystem for selskaber har netop rederier mulighed for at opnå store skattemæssige afskrivninger, når de køber nye skibe. Det giver dem altså mulighed for at nedbringe skattebetalingerne i ”gode år” eller helt fjerne skattebetalingerne.
Rederiernes brancheforening, Rederiforeningen, har i et notat til Folketingets Trafikudvalg i 2014 oplyst, at de danske rederier betaler lige så meget i skat med tonnageskatten, som før ordningen blev indført i 2001. ”Skatteministeriet vurderer, at rederierne betaler det samme i skat som før indførelsen af tonnageskat i 2001. Ordningen har dermed ikke påført staten et provenutab. Det er med andre ord en myte, at rederierne ikke betaler skat.”
I notatet fremhæves det også, at: ”Gevinst ved køb og salg af ny tonnage omfattes også af beskatningen, hvilket stimulerer rederiernes lyst til at sætte nyerhvervet dansk tonnage under dansk flag.” Også Det Internationale Skibsregister sikrer, at danske rederier ikke ”flygter” til skattelylande for at slippe billigere i skat.
Om baggrunden for oprettelse af DIS oplyses i et notat til Folketingets Transportudvalg, at ”fra regeringens side blev det på daværende tidspunkt fremhævet, at der var en klar dansk interesse i at bevare så stor en del af handelsflåden under dansk flag som muligt, både af hensyn til beskæftigelsen og valutaindsejlingen.”
Videre oplyses det om såkaldt ”udflagning”, at det ikke er et særligt dansk fænomen, men udtryk for en klar tendens i mange vesteuropæiske lande. DIS styrkede rederiernes konkurrenceevne, dels gennem skattemæssig lempelse af de søfarende, dels ved at give rederierne mulighed for at ansætte tredjelandes søfarende på lokale og dermed internationalt konkurrencedygtige lønvilkår.
Alternativt ville rederier så let som ingenting flytte deres juridiske selskaber til udlandet, blandt andet fordi næsten al aktivitet og beskæftigelse er global uden for landets grænser. Men rederierhvervets valutaindtjening til Danmark er bestemt ikke ligegyldig. Sidste år steg Danmarks overskud på tjenestehandel med udlandet med 121 mia. kr. til 198 mia. kr. Ifølge Danmarks Statistik skyldes det især øgede indtægter fra rederierne.
Efter den seneste offentlige debat om Mærsks begrænsede skattebetaling for sidste år, udtalte overvismand Carl-Johan Dalgaard fra Det økonomisk Råd, at ”tonnageskatten er en begunstigelse af rederierhvervet. Det er en ordning, som overordnet på samfundsplan må anses for ikke at være hensigtsmæssig. Derfor mener vi, at man bør rulle den skattebegunstigelse tilbage.”
Det er uklart hvilken verden Carl-Johan Dalgaard lever i. Men faktum er, at Mærsk med et knips kan flytte sin flåde under græsk eller cypriotisk flag, og det vil ikke kun betyde, at den danske skat kommer til at undvære tonnageskatten. Der kommer også til at mangle store milliardindtægter i valuta.
I det hele taget bliver flere og flere erhverv internationaliseret, og det samme kommer til at gælde konkurrencevilkårene. Se eksempelvis blot på SAS’ arbejde med at etablere lokale flyselskaber i blandt andet Irland. Og med den digitale økonomi, der ikke begrænses af landegrænser, bliver denne problemstilling kun mere udbredt.
Og så er det værd at bemærke, at Mærsk på grund af et ekstremt fald i fragtrater næste år sikkert ikke får et overskud på mere end én mia. USD, ifølge analytikernes estimater, altså en tredivtedel af sidste år. Og så kan det godt være, at tonnageskatten vil skæppe bedre i den danske statskasse end en almindelig selskabsskat.
Lars Abild
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
