Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Flere milliardfrasalg på vej i danske koncerner

Linda

lørdag 08. juli 2017 kl. 16:31

Store danske virksomheder har i de seneste år frasolgt eller udskilt stribevis af aktiviteter for at satse på kernekompetencerne.

Mange, herunder Danske Bank, den nye Mærsk transportgigant og Novo Nordisk, kan fokusere endnu mere. Meget tyder på flere frasalg de kommende år.

En stribe store danske erhvervsvirksomheder kan blive endnu mere rendyrkede globale specialister, selvom de allerede i de seneste år har frasolgt eller udskilt aktiviteter for mange milliarder kroner.

DONG Energy har netop frasolgt sine olie- og gasfelter for at kunne koncentrere sig mere om global offshore vindkraft. A.P. Møller-Mærsk vil udskille sine energiaktiviteter for at koncentrere sig om global containertransport og logistik, mens NKT Cables vil bryde med Nilfisk for at koncentrere sig om kabelproduktion. Andre selskaber som TDC, FLSmidth og Carlsberg har også i de seneste år frasolgt stribevis af aktiviteter for at koncentrere sig om deres kernekompetencer og kernemarkeder. Tendensen er stærk. Frasalg og udspaltninger har især de seneste fem år ændret afgørende på Danmarks største koncerner og på deres forretningsmodeller. Konsulentfirmaet McKinsey konstaterer i en særlig rapport at stadig flere virksomheder erkender, at ”beslutninger om hvilke forretninger, der skal sælges og hvilke der skal beholdes, gør en lige så stor forskel for et selskabs langsigtede værdi som beslutninger om, hvilke selskaber, der skal købes.”

Disruption driver fokusering
I disse år er det ikke mindst virksomhedernes oplevelse af at være udsat for en disruptiv teknologiudvikling og geopolitisk usikkerhed, der yderligere forstærker tendensen til fokusering og dermed til frasalg. Det konstaterer Ernst & Young i et særligt divestment study . Konsulenthuset konstaterer, at 43 procent af de undersøgte større virksomheder vil sælge aktiviteter fra i de kommende to år. Ifølge vurderinger fra analytikere og andre markedsiagttagere kan frasalg blive aktuelle for større danske virksomheder:

Novo Nordisk har allerede frasolgt en del af NNIT, som nu er børsnoteret. Næste frasalgskandidat kan blive NNE Pharmaplan med en omsætning i 2016 på 2,4 mia. kr. og 1800 ansatte. Den stærkt voksende virksomhed leverer produktionsløsninger til pharmaindustrien, herunder også til en række af Novo Nordisks konkurrenter. På længere sigt er et frasalg af Novo Nordisks store, men skrumpende, biopharmaceuticalsdivision mulig. Især hvis Novo Nordisk ikke får bevist, at selskabet er den bedste ejer af disse aktiviteter.

A.P. Møller-Mærsk er i fuld gang med at skille aktiviteter ud, og vil inden for de næste halvandet år være forvandlet til en transport- og logistikorganisation med særligt fokus på global containertransport. Efter frasalg af blandt andet Dansk Supermarked, ejerandelen i Danske Bank og formentlig snart udskilning af energiaktiviteterne, vil den nye transportorganisation dog også rumme en enhed, der ikke er så tæt knyttet til containertransport og logistik, nemlig slæbebåds- og bjærgningsselskabet Svitzer. Også den virksomhed kan blive en salgskandidat.

De bedste ejere? Danske Bank har afviklet sine aktiviteter i Irland men driver stadig sin bank med 1300 ansatte i Nordirland, der ikke indgår naturligt i bankens øvrige aktiviteter i Norden, og logisk derfor kan blive en salgskandidat.

NKT Holding bliver i år splittet op i to, NKT Cables og Nilfisk. NKT Cables har datterselskabet NKT Photonics, der producerer laser- og sensorsystemer, og som kunne blive frasalgskandidat for et nyt mere fokuseret NKT Cables.

DONG Energy har meddelt, at processen med at omskabe koncernen er afsluttet efter frasalget af olie- og gasproduktionen. Men på længere sigt står de internationale vindenergiaktiviteter stadig i en slags modsætning til de distributions- og kraftværksaktiviteter, som DONG driver i Danmark. Et vindkraftfokuseret DONG kunne logisk blive sat til salg på lidt længere sigt.

DFDS har succes i Østersøen og Nordsøen. Men resultaterne er mere svingende i France & Mediterranean divisionen, som i 2016 omsatte 481 mio. kr. Divisionen driver bl.a. en rute mellem Marseilles og Tunis, som ikke forekommer særligt integreret i DFDS’ nordeuropæiske netværk, og som måske kunne blive en salgskandidat, med mindre aktiviteten ikke skal være et springbræt for DFDS-ekspansion i Middelhavet.

For mange af disse lidt mere perifere aktiviteter skal koncernernes topledelser altså finde ud af, om de er de bedste ejere, om der skal investeres yderligere i dem, eller om der skal sælges fra.

Morten A. Sørensen

læs hele udgivelsen her

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank