Danske gør tilsyn med provisioner sværere

Investeringsfondene i Danske Banks nye investeringsrobot June er uden for det danske Finanstilsyns rækkevidde.

Selv om Junes hjemmeside også er på dansk og henvender sig til danske investorer, befinder de seks fonde, som investorerne køber sig ind i, i Luxembourg. Dermed er det op til myndighederne i Luxembourg at føre tilsyn med, om de nye MiFID2-regler overholdes.

Danske Banks nye online investeringsrobot June er ikke officielt gået i luften endnu. Men ifølge banken selv er ganske mange kunder allerede i gang med at teste den. Og de første kunder har allerede investeret penge via June. Her kan danskere købe sig ind i en investeringsforening med seks forskellige fonde for helt ned til 100 kr. ad gangen og med ganske lave omkostninger. Men de seks ETF-fonde, som kunderne kan vælge at investere i, er alle hjemhørende i Luxembourg, og her er de uden for det danske finanstilsyns kontrol, bekræfter kontorchef Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynet.

”Når de nye MiFID2-regler træder i kraft fra 1. juli er det op til myndighederne i Luxembourg at kontrollere, at de ydelser, som de luxembourgske fonde betaler for administration og investeringsforvaltning til Danske Invest, overholder de nye regler og ikke mindst forbuddet mod at udbetale provisioner”, siger Annette Bjaaland Andersen til Økonomisk Ugebrev. Hun har på foranledning af Økonomisk Ugebrev set i prospektet for de seks fonde i Luxembourg, blandt andet for at vurdere, om der i de mange udgifter, som fondene skal betale til Danske Invest, skjuler sig egentlige provisioner til Danske Bank og om banken i så fald er berettiget til at beholde dem. ”Fondene betaler ganske mange forskellige afgifter og gebyrer til Danske Invest. Der er dog ikke i prospektet nogle betalinger til Danske Bank”, siger Annette Bjaaland Andersen.

Ifølge de nye MiFID2-regler, der træder i kraft fra 1. juli, må en bank ikke længere beholde provisioner fra investeringsforeninger. Kun hvis banken kan dokumentere, at der er tale om kvalitetsforbedrende rådgivning, kan den beholde provisionen.

Ellers skal provisionen sendes videre til kunden, der til gengæld i stedet vil modtage en regning for den rådgivning, banken har ydet i forbindelse med investeringerne. Og den regning vil som noget nyt blive pålagt moms.

En gennemgang af prospektet for June-fondene i Luxembourg viser, at ingenting er gratis. Fondene skal ud af investorernes formue betale et marketinggebyr, der skal betales for telefon-udgifter, oversættelse og trykning af finansielle rapporter, porto, advokatbistand, standard transaktionsomkostninger, revisor, registreringsomkostninger samt rejseudgifter til bestyrelsesmedlemmerne, når de skal holde møde. Listen er således ganske detaljeret og lang.

Der er sat et loft på 3,5 pct. af formuen, der kan gå til at dække disse udgifter. Danske Bank, der endnu ikke officielt vil kommentere på lanceringen af June, fastholder, at omkostningerne i hver enkelt fond vil ligge i nærheden af 0,8 pct. og dermed vil være meget konkurrencedygtige i forhold til de omkostninger, danske investeringsforeninger i forvejen påfører investorerne.

ETF-fonde med lave omkostninger
ETF-fonde er netop karakteriseret ved meget lave omkostninger, og der er da også mange andre ETF-fonde, investorerne kan gå efter, som har endnu lavere omkostninger end June fra Danske Bank. Alle de nævnte omkostninger betales til Danske Invest i Luxembourg. Men det er Danske Bank, der rådgiver og sælger disse fonde til danskerne. ”Fondene i Luxembourg og Danske Bank i Danmark er to forskellige juridiske enheder. De penge, der måtte komme fra fondene i Luxembourg til Danske Bank må være at betragte som provision for det salg og rådgivning, Danske Bank laver for Danske Invest i Luxembourg. Og så er det op til det danske Finanstilsyn at kontrollere, om banken sender provisionen videre til kunderne eller om banken rettelig kan beholde provisionen, såfremt den yder kvalitetsforbedrende rådgivning efter de nye MiFID2-regler”, siger Annette Bjaaland Andersen. Hun vil ikke gå i detaljer med, hvordan Finanstilsynet vil bære sig ad med at skelne mellem, hvad der er egentlige administrationsudgifter, og hvad der er provision i pengestrømmene mellem investeringsforeninger og banker. ”Men vi vil generelt have fokus på, at de rigtige penge havner i de rigtige kasser”, siger Annette Bjaaland Andersen, der også tilføjer, at tilsynet har hentet stor inspiration i både England og Holland, der i et par år har haft et total forbud mod at modtage provisioner.

Danske Bank er ikke den eneste, der har investeringsforeninger i Luxembourg. Argumentet både fra Danske Bank og andre er, at de gerne vil tiltrække investorer også uden for Danmark, og at det er nemmere, hvis fondene befinder sig i Luxembourg og ikke i Danmark.

læs hele udgivelsen her

Henrik Denta