ATP er for tiden under heftigt angreb fra både eksperter og dele af Folketinget, hvor fremtidens ATP er til debat. Nu viser to helt nye beregninger fra to af landets førende pensionseksperter, at det kan blive særdeles dyrt at frigive danskernes pensionsopsparing i ATP, som det blandt andet foreslås. En anerkendt model viser, at det i sin yderste konsekvens medfører, at danskerne skal blive næsten to år mere på arbejdsmarkedet, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne artikel om fremtidens ATP.
Mens kritikken for tiden raser om afkast, risiko og fremtid for landets største pensionskasse ATP, melder to nye eksperter sig nu i debatten. Professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet og direktør og stifter af Pengeministeriet Karsten Engmann har hver især regnet på de økonomiske konsekvenser ved at give ATP’s pensionsformue fri, så danskerne kan trække deres kapital ud og over i andre pensionsselskaber.
Denne model blev i den forgangne uge forslået fra flere sider af folketinget.
Kritikken har gået på, at ATP sidste år tabte milliarder på danskernes pensionsinvesteringer, og at den er helt gal med den måde, der investeres på oppe i Hillerød. Derfor bør ATP’s pensionsformue gives fri, så alle danskerne i stedet kan sende deres opsparing til et andet pensionsselskab – eksempelvis Danica.
Men det kan blive en dyrekøbt erfaring at frigive Danmarks største pengekasse, viser beregningerne fra både Carsten Tanggaard og Karsten Engmann.
Forestiller man sig, at danskernes pensionsopsparing gives helt fri – altså så både formuerne i ATP og arbejdsmarkedspensionerne kan placeres frit, så skal alle danskernes arbejde 1,75 år længere, inden de kan gå på pension, og det svarer til 20 måneder mere på arbejdsmarkedet.
Eller omvendt kan det forstås på den måde, at hvis pensionsbranchen havde samme lave omkostninger som ATP, kunne danskerne komme 1,75 år tidligere på pension.
Derfor har professor Carsten Tanggaard også svært ved at forstå hele debattens udgangspunkt.
”Det undrer mig, at det her er blevet en diskussion om afkast. For der er jo absolut ingen grund til at tro at ATP gør det hverken værre eller bedre end andre pensionsselskaber på afkastet, eller at de vil gøre det i fremtiden. Derfor mener jeg, at det væsentlige må være at se på omkostninger frem for afkast. Omkostninger er noget, du betaler med hundrede procent sikkerhed i fremtiden, mens afkastet er usikkert. Den aktuelle debat om ATP’s fremtid virker meget uigennemtænkt,” siger professor Carsten Tanggaard.
Tørre tal
Han er tidligere formand for Penge & Pensionspanelet under Finanstilsynet, som tidligere har påvist at omkostninger kan blive så høje, at det koster mange år ekstra på arbejdsmarkedet, hvis man sparer op til pension et dyrt sted.
Regnestykket konkluderede, at forskellen mellem at spare op med en dyr aktiv investeringsstrategi kunne koste tre år ekstra på arbejdsmarkedet frem for en billig og passiv strategi. Det er Penge- og Pensionspanelets model, der også er brugt i det aktuelle regnestykke.
I det tidligere beregningsarbejde deltog også Finans Danmark, Forsikring & Pension, Forbrugerrådet Tænk sammen med to universitetsprofessorer.
Hvis forudsætningen er ændrede omkostninger (ÅOP) fra 0,37 procent, som det i dag koster i ATP til i stedet én procent, som er de dyreste kommercielle selskaber (Danica og PFA), så vil det koste 20 måneder mere på arbejdsmarkedet for den enkelte dansker.
Det er så også i yderste konsekvens, hvor hele pensionen og ikke bare ATP gives fri. Men det er vel rimeligt, at ATP kan svare tilbage på konkurrence fra den private pensionssektor. Men det er heller ikke helt billigt, hvis man blot ser på en fri ATP, som var forslaget fra blandt andet Dansk Folkeparti i denne uge.
Danskerne betaler 284 kr. om måneden til ATP. Med dette udgangspunkt og igen en forskel i omkostningerne på hhv. 1,0 og 0,37 procent, lyder regnestykket således.
”Så vil den billige opsparing i ATP blive til en samlet formue på 318.000 kr. set over 30 år. Heraf vil godt 100.000 komme fra indbetalinger, mens resten er afkast. I den dyre løsning vil formuen kun vokse til godt 279.000 kr. Det vil sige, der er et ekstra afkast på 39.000 kr. i ATP’s favør. Det er ikke nyt, at omkostninger betyder langt mere end afkast, når man sparer op til pension, og mange er i vildfarelsen, at det giver et højere afkast, hvis man betaler mere i omkostninger til dyre investeringsfolk, men det er lige omvendt. Du får i stedet en lavere pension,” siger Karsten Engmann fra Pengeministeriet til Økonomisk Ugebrev.
I disse år bliver det endda dyrere og dyrere at spare op til pension både i de kommercielle selskaber som Danica og PFA. Men også hos arbejdsmarkedets selskaber, som Industriens Pension og Pensiondanmark. Det skyldes, at de investerer mindre og mindre i billige obligationer og mere og mere i dyre alternativer. Derfor er der også arbejdsmarkedskasser, som gerne vil af med ATP – og lade pengene tilflyde deres egne pensionskasser, vurderer eksperter..
Arbejdsmarkedets partner, altså fagforeningerne, som er dem, der i dag bestemmer i ATP’s bestyrelse, ser dog helt anderledes på dette, og i denne uge blev mæglingsskitsen færdig fra årets overenskomster. Her valgte de at forhøje bidraget til ATP for første gang i seks år. Det er kun set et par gange de sidste 20 år.
Det tolkes derhen ad, at fagforeningerne fortsat bakker fuldt ud op om ATP trods den seneste tids kritik.
Her kan du tilmelde dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsbreve om:
Aktieinvestering, Finansiel virksomhed, Ledelse & Strategi, Samfundsansvar og Bestyrelsesarbejde
