Overvismand: BNP taber værdi som nøgletal

Der blev løftet en del øjenbryn, da det i november sidste år – i hvert fald tilsyneladende – viste sig, at den danske vækstkrise ikke er så slem som hidtil antaget.

Men økonomer sår tvivl om, om man overhovedet kan måle det, man gerne vil måle med BNP.

Efter en større korrektion af gamle tal kom Danmarks Statistik f.eks. frem til, at væksten i BNP i 2014 ikke havde været 1,3, men 1,7 procent. Men et nærmere kig på tallene betrygger ikke: For det første lå den nye vækst dels på eksport, dels i den offentlige sektor, mens danskernes private økonomi nærmest var skrumpet endnu mere end antaget. For det andet er det store spørgsmål, i hvor høj grad BNP overhovedet er et relevant mål for national velstand i disse globaliserede tider. En stor del af revisionen skyldtes data om globale, danskejede virksomheders aktiviteter. ”Der er større mulighed for, at virksomhederne kan omplacere nogle aktiviteter, som udløser nogle større revisioner i BNP-tallene, uden at den underliggende aktivitet er ændret,” siger overvismand Michael Svarer til Økonomisk Ugebrev. Han bebrejder ikke landenes statistikbureauer, der gør deres bedste for at fordele aktiviteterne på den mest retvisende måde. Men han ser et behov for at anvende nogle nye metoder, når man f.eks. skal håndtere politiske vækstpakker.

Mere påpasselighed
”Vi har siden 2013 haft en situation, hvor arbejdsmarkedet er vokset ret kraftigt, men hvor BNP-udviklingen har været ret lav. Diskussionen har været, hvad der kan forklare denne asymmetri. Nu viser det sig så, at en stor del af det har været måleusikkerhed, så vi har diskuteret forkerte tal. I fremtiden må vi være mere påpasselige. Hvis vi skal forholde os til, hvordan det går med den økonomiske udvikling, må vi se på mere end bare BNP. Det er oplagt at se på beskæftigelsen, og det er også noget med, hvordan det går med produktion, forbrug, investeringer og lønninger. Vi skal på en eller anden måde have udviklet et indenlandsk BNP,” siger Michael Svarer. November-revisionen af tallene kom som en udløber af en ny, internationalt aftalt metodik, der blev indført i 2014. Arbejdet med den åbenbarede blandt andet, at nogle data for danske virksomheders internationale aktiviteter ikke var oplyst og indregnet korrekt. Men der er i vid omfang tale om aktiviteter, der aldrig har set den danske kyst.

Det lidt mystiske er også, at eftersom den globale økonomiske aktivitet er, som den nu er, skal en opadgående revision i Danmark i princippet modsvares af en nedadgående revision andre steder. Om det er sket, ved ingen, men der i hvert fald ikke kendskab til lande, der har offentliggjort sådanne negative revisioner.

Situationen er endnu mere barok i Irland, hvor statistikbureauet sidste sommer pludselig opjusterede den estimerede BNP-vækst i 2015 fra 7,8 procent til 26,3 procent, efter at have indregnet effekten af nogle transaktioner fra bl.a. globale it- og luftfartsselskaber. Det udløste hånlige kom – mentarer fra en lang række førende, internationale økonomer, og økonomen Paul Krugman foreslog i et tweet, at multinationale selskabers aktiviteter blev holdt helt ude af BNP-tallene.

Ingen nem løsning
Hvor det sidste måske mest var et udslag af frustration, er der ingen tvivl om, at det i disse år er et stort tema, hvad man egentlig kan bruge BNP-tal til. Det fastslår cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken. Men der er ikke noget, der nemt og praktisk kan sættes i stedet. ”For øjeblikket er der mange, der i stedet fokuserer på udviklingen i beskæftigelsen, som kan opgøres mere sikkert. Men jeg synes stadig BNP-vækst er en vigtig faktor. Det definerer velstanden, og hvis der er mange flere beskæftigede, og velstanden ikke stiger, bliver vi jo i princippet ikke rigere,” siger Jes Asmussen. Han anfører også, at den del af revisionen, der vedrører den offentlige sektor, er vanskelig at forholde sig til: Især en ny måde at opgøre sundhedsaktiviteter på indebar, at væksten i den offentlige sektor nu formelt har været et procentpoint højere, end vi troede sidste sommer. Men betyder det så, at vi er blevet rigere? Var vores hospitalsvæsen bedre, end vi troede? Eller er det bare dyrere?

Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, har tidligere i et indlæg i Børsen påpeget, at vores vækst er lav, også efter revisionen af tallene. Han ser ikke store muligheder for at komme uden om BNP som nøgletal. ”Jeg mener stadig, det er et meget relevant tal. Det er det tætteste, vi kommer på at måle produktion. Det kan bare ikke stå alene. Men hvis man ikke måler produktion eller værditilvækst, er den optimale samfundsmodel den sovjetiske, hvor man er lidt ligeglade med, hvad der bliver produceret – bare deres jobs,” siger Steen Bocian.

læs hele udgivelsen her

Sten Thorup Kristensen