Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Guide: Her er en køreplan for, hvordan man siger op

Morten W. Langer

tirsdag 04. april 2023 kl. 17:40

Guide: Her er en køreplan for, hvordan man siger op

Er man dødtræt af sit arbejde eller voldsomt begejstret ved tanken om et nyt, kan det være fristende at storme ud ad døren. Lederekspert anbefaler dog, at man lige trækker vejret og slår koldt vand i blodet. Her er ni tips til erhvervsledere, der er klar til at tage det næste skridt i deres karriere.

Der kan være mange årsager til, at man beslutter sig for at sige sit nuværende job op. Måske har man brug for at prøve noget nyt. Måske har der været uoverensstemmelser og konflikter på arbejdspladsen eller med ens overordnede.

Uanset hvad, er det en fordel at få afsluttet samarbejdet på en positiv måde, hvor alle kan se hinanden i øjnene bagefter. Og ligeledes bevare et godt forhold til kollegerne. Man ved aldrig, hvornår de krydser ens vej igen.

Her er en køreplan, udarbejdet af ledelseseksperten John Quelch, for, hvordan man siger op – uden at brænde broer på vejen:

Tænk det godt igennem. Det kan være en fordel at starte med at vende ens tanker med en partner, et par tætte venner eller andre fortrolige. Få deres input. Tal med dem om muligheder og bekymringer. Overvej fordele og ulemper. Hvilke faktorer betyder noget, og hvilke betyder mindre? En opsigelse bør være en rationel og gennemtænkt beslutning, ikke en som bliver taget i følelsernes vold.

Tal med din leder. Før en opsigelse er det god skik at tale med sin chef og ytre tanker og betænkeligheder. Man kan lade sin leder vide, at man potentielt ser sig selv blive i virksomheden, hvis der sker ændringer i forhold til kompensation, karriereudvikling, arbejdskultur – i forhold til det, man er utilfreds med. Ens leder vil højst sandsynligt sætte pris på ærligheden og loyaliteten. Hvis de værdsætter ens arbejdsindsats, vil de sikkert komme med et tilbud for at fastholde en i virksomheden.

Styr narrativet. Har man besluttet sig for at sige op, er det kutyme, at arbejdsgiver udarbejder en offentlig skriftlig bekendtgørelse som tak for samarbejdet og ønsket om succes på rejsen videre. Her bør man godkende teksten, før den går ud til hele virksomheden.

Det er forventeligt, at mange efterfølgende vil spørge ind til den specifikke grund bag opsigelsen, så man gør klogt i at styre narrativet fra start af.

Undgå gerne intetsigende fraser, som f.eks. at man gerne vil ’afsøge nye veje’, da det kan lede til negative spekulationer om en anden sandhed.

Aftal timing. Overvej hvornår fratrædelsen skal annonceres. Det kan være i forbindelse med efterfølgerens annoncering, så de to bekendtgørelser samles. Det kan også være, at man ikke bryder sig om at dele opmærksomheden. Uanset hvad, er det smart at tænke igennem, hvad man foretrækker.

Assistér med rådgivning. Det er en mulighed at have forberedt et par navne på nogle kandidater, som man finder velegnede til at overtage ens job. Det er en sympatisk gestus at tilbyde, hvis HR eller ens leder efterspørger det. Man har selvsagt en unik indsigt i, hvad det kræver at sidde i lige netop den stilling, og den indsigt er meget værdifuld for virksomheden, når de skal ansætte en ny.

Planlæg ansigt-til-ansigt møder. Når det er blevet fastlagt hvornår ens fratrædelse bliver offentliggjort, bør man planlægge, hvem man gerne personligt vil fortælle om opsigelsen. De mennesker, man har arbejdet tæt sammen med og måske knyttet et personligt bånd til, vil sætte pris på at blive informeret ansigt-til-ansigt.

Fortsæt og færdiggør. Det er vigtigt at fortsætte rytmen i organisationen indtil sidste dag på jobbet. Alle planlagte møder bør man deltage i, og forpligtelser bør leves op til. Man bør ikke starte med at slække på sin arbejdsindsats, selvom udløbsdatoen nærmer sig. Undgå at opstarte nye initiativer, men begynd i stedet at afvikle, dag efter dag. Ryd op i så mange sager som muligt.

Forbered afslutning. Afsæt tid til at kolleger kan sige ordentligt farvel ved forskellige lejligheder. Det betyder noget at få sat et positivt punktum. Overvej derudover at forberede referencer til tætte kolleger, som har gjort indtryk. Afslut med et rent kontor, en renset computer og en rolig sidste dag uden de store indslag.

Tilpas og planlæg. Efter at have sagt farvel er det meget almindeligt, at man igen sætter spørgsmålstegn ved, om det var den rigtige beslutning. Man savner måske kollegerne, og grunden til, man tog beslutningen, virker pludselig mindre betydningsfuld. Det er hårdt at starte på en frisk, men det har man forhåbentlig overvejet før opsigelsen.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank