Minister styrker dansk aktiebørs til efteråret

Erhvervsminister Brian Mikkelsen varsler nu, at vækstpakken, som regeringen fremlægger til efteråret, kommer til at indeholde elementer, som skal sparke gang i det danske marked for SMV noteringer.

Siden den fejlslagne notering af Nets, er der ikke børsført selskaber. I Sverige er syv selskaber børsnoteret i samme periode.

Som bekendt har den danske fondsbørs efterhånden i mange år været død, når det gælder funktionen som formidler af risikovillig egenkapital til mindre vækstvirksomheder i erhvervslivets underskov. Fondsbørsen har fået flere store nye virksomheder, eksempelvis Nets, Scandinavian Tobacco og OW Bunker (som jo er væk igen).

Men ingen af de IPO cases har haft til formål at skaffe risikovillig kapital til mindre vækstvirksomheder, med henblik på at investere i nyt udstyr og flere arbejdspladser. Bundlinjen er, at det danske samfund går glip af en betydelig samfundsmæssig værditilvækst og mange tusinde nye arbejdspladser, måske i nye vidensvirksomheder, som politikerne ellers er så optaget af, at Danmark skal leve af i fremtiden.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen står altså med fuldstændig samme problemstilling, som da han sidst var erhvervsminister i 2010-2011: Stort set ingen børsnoteringer fra erhvervslivets underskov af mindre vækstvirksomheder, som har brug for risikovillig egenkapital til at skabe vækst, nye investeringer, markedsekspansion og flere arbejdspladser. I dag siger Brian Mikkelsen om kommende initiativer til at stimulere det danske børsmarked: ”Hvis Danmark skal blive bedre til at skabe højproduktiv vækst, er vi nødt til at se fordomsfrit på de forretningsvilkår, vi tilbyder både vores vækstvirksomheder og de investorer, der skal finansiere deres vækstplaner.”

Videre siger erhvervsminister Brian Mikkelsen: ”Det handler blandt andet om, at vi har brug for et mere velfungerende aktiemarked, ikke kun for de helt store virksomheder, men også for mindre og mellemstore, der mangler risikovillig kapital for at kunne realisere deres vækstpotentiale. Derfor er tiltag som lavere skat på aktieindkomst og ting som den svenske aktiesparekonto spændende at se nærmere på. Disse og andre forslag vil regeringen se nærmere på i forbindelse med den vækstplan, som regeringen vil komme med senere i 2017.”

Men kan den nuværende mindretalsregering så komme igennem med den slags initiativer. Umiddelbart ser det ud til, at de politiske vinde er ved at vende omkring gavnligheden af en mere frugtbart børsmarked. Og der har været positive signaler fra flere andre partier både til højre og venstre, om behovet for at skabe bedre rammer for at anvende børsmarkedet som redskab til at finansiere vækst i underskoven i dansk erhvervsliv.

At der er rigtig gode muligheder fremgår tydeligt af aktiviteten på den svenske børs. Alene i 2017 er der nynoteret to nye selskaber på hovedmarkedspladsen og fem nye virksomheder på First North markedspladsen for mindre selskaber. Det gunstige børsmiljø skyldes flere forhold: For det første er der stor pengerigelighed hos de private investorer og pensionskasser, og risikovilligheden er også høj på grund af høje værdiansættelser i de fleste børsnoterede selskaber. For det andet er det attraktivt for mange virksomheder at hente risikovillig kapital på den måde, dels fordi den er billig, dels fordi den netop er risikovillig, og dels for ejerne med en spredt ejerkreds kan bevare kontrollen, modsat hvis der kommer krævende venturefondsejere ind i ejerkredsen.

Hvem kan man så klandre for den aktuelle markedsdefekt? Vigtigt er det, at et mindre vækstselskab går forrest og viser vejen for de andre: Altså viser, at det godt kan lade sig gøre. Det kan måske udløse en ketchupeffekt, hvor flere selskaber følger efter. Grundlæggende er de vigtigste forudsætninger nemlig opfyldt: På den ene side skal der være små vækstvirksomheder, som er interesseret i en børsnotering. Det synes at være tilfældet i rigt mål. På den anden side skal der være risikovillige investorer, som får mulighed for at købe aktier til en fair pris. Økonomisk Ugebrev har tidligere gennemført en rundspørge blandt 8.000 privatinvestorer, og der var overvældende interesse for at investere i lidt mere risikofulde vækstvirksomheder.

Skærer man ind til benet, viser det sig, at de danske corporate finance-rådgivere er det alt overskyggende problem. Groft sagt vil de ikke børsføre en virksomhed med en børsværdi på 30 mio. kr. for et samlet honorar på 1 mio. kroner, som det ofte sker i Sverige. For det første vil de ikke sætte deres omdømme på spil for et så lille honorar. For det andet ser de, modsat de svenske rådgivere, på den enkelte transaktion, og ikke på de kommercielle muligheder i at blive ”livsrådgiver” for den lille virksomhed, der måske vokser sig større med øget interesse fra et professionelt publikum.

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer