Nykredit peger i en kommentar til den amerikanske renteforhøjelse på, at centralbankchef Janet Yellen havde god succes med at få dæmpet markedets forventninger til kommende renteforhøjelser. Det har i første omgang ført til, at obligationsrenterne faldt noget tilbage, selvom der som bekendt blev gennemført en renteforhøjelse. Det, der nu ligger i kortene til senere i år er yderligere to renteforhøjelser på hver et kvart procentpoint. Dermed er de markedsdeltagere, der måske havde sat næsen op efter et mere aggressivt forløb blevet skuffet. Centralbankchefen betegner selv den nuværende rente som tæt på neutralt niveau, og derfor, ifølge Nykredits vurdering en rente, der hverken stimulerer eller dæmper økonomien. Ifølge chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit, så er centralbankchefens kommentarer om nogenlunde neutral rente en overraskelse for markedet, og altså noget, der lægger en dæmper på de fremadrettede renteforventninger.
Helt konkret siger centralbankchefen, at den neutrale realrente aktuelt er omkring nul, og at den på længere sigt ventes under 1,00 procent. I forhold til hvad man tidligere betragtede som normale forløb, så udtrykker det, ifølge Frederik Engholm, at der fremadrettet er tale om en økonomi der strukturelt har et lavt vækstniveau, og dermed vil der være udsigt til at renteniveauet på længere sigt ikke vil komme op på de niveauer vi tidligere har kendt.
Men andre ord skal man altså vænne sig til at en normalrente er lavere end det vi historisk kender. En anden ny melding fra centralbankchefen var i øvrigt, at selve inflationsmålsætningen nu betragtes symmetrisk. Det betyder, at pengepolitikken vil være ekspansiv indtil man har en inflation der svarer til målsætning, og altså ikke at man stopper op før man når målsætningen. På et område er der dog stadig stor usikkerhed, og det gælder de finanspolitiske initiativer fra præsident Trump.
Ejlif Thomasen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her