Nye lavprisprodukter udfordrer branchen

Hvor meget skal det koste at have en pensionsordning? Det spørgsmål bliver stadig mere relevant, idet mange danskere i dag betaler meget højere beløb i kroner og øre for at få administreret deres pensionsordning.

Selvom bevidstheden om, hvad man som pensionsopsparer betaler i omkostninger, fortsat er relativ lav, er der allerede flere alternative udbydere af pensionsforvaltning, som vinder frem. Et eksempel er APC, som de seneste år har overtager pensionsforvaltning for milliarder for danskerne, med tilbud om lave administrationsomkostninger og højt investeringsafkast. APC’s forretningsmodel omtaler vi særskilte artikler i den kommende udgave af Økonomisk Ugebrev.

Baggrunden for, at pensionsselskaberne bliver presset, er i bund og grund fremkomsten af nye ekstremt billige investeringsprodukter. Økonomisk Ugebrev Formue har på det seneste beskrevet udvalget af de såkaldte EFT’ere, hvor investor kan investere i en slags indeksfonde med til 0,2 procent i administrationsomkostninger og med kursspænd og kurtager inden 0,1 procent. I forhold til pensionsselskaberne – og også de fleste banker – udgør disse muligheder en enorm trussel mod indtjeningsmodellen.

Økonomisk Ugebrev vil i de kommende udgaver beskrive konkrete eksempler på, hvad danskere betaler af omkostninger i pensionsselskaber. Omkostningerne kan let løbe op i halvanden procent af eksempelvis en opsparing på 4 mio. kr., svarende til 60.000 kr. årligt. Spørgsmålet er, hvad opsparerne får for de 60.000 kr., og om man kan få det stort set samme andre steder.

Sådan har vi gjort
Økonomisk Ugebrevs Survey om danskernes syn på pensionssektoren, det vil sige både banker, pensionsselskaber og arbejdsmarkedspensionskasser, er her gennemført for første gang. Spørgsmålene, som er meget overordnede, vil i en proces over de kommende år blive yderligere forfinede med mere fokuserede spørgsmål. Vi har i dette survey forsøgt at få en overordnet forståelse af, hvor vores læsere har deres pensionsordninger, og hvordan de opfatter service, vilkår, investeringsafkast og omkostninger. Spørgsmålene er udsendt til ca. 8000 modtagere, som er tilmeldt enten som abonnenter på Økonomisk Ugebrev Formue eller som modtagere af nyheder fra Økonomisk Ugebrev Flash News. Svarene er anonymiserede.

Økonomisk Ugebrev har dermed fra udbyderen af surveyet kun modtaget summariske svar omkring de enkelte spørgsmål. Der er typisk tale om mere velstående og investeringsinteresserede danskere med en betydelig formue. Vi anser populationen for at være mere kyndige og indsigtsfulde omkring pensionsforhold end gennemsnittet af danskere. Vi har modtaget knap 400 svar, hvilket vi anser for meget tilfredsstillende, og for vurderede virksomheder med mere end ti svar anser vi resultaterne for at være repræsentative. Som det fremgår af figuren har 57 procent af respondenterne en samlet pensionsopsparing på over 3 mio. kr. hvilket er betydeligt over gennemsnittet for danskernes pensionsopsparing. 15 procent af respondenterne, svarende til 60 personer, har en pensionsopsparing på over 10 mio. kr. Hele 78 procent har en kapital- eller ratepension i banken, hvilket er langt det mest udbredte i dette svarunivers. Af svarene fremgår også, at hver pensionsopsparer typisk har to-tre forskellige pensionsordninger.

Således fremgår det, at 46 procent har en pensionsordning via en firmaordning i et kommercielt selskab. Og 28 procent har pensionsopsparing via en arbejdsmarkedspension. Endelig oplyser 35 procent, at de har opsparing til pensionen i eget firma, ejendomme eller andet. Lidt mere velstående danskere vælger altså at lægge deres ”pensionsæg” flere forskellige steder, måske på grund af ønsket om en risikospredning, eller fordi deres de har været i forskellige virksomheder med forskellige typer pensionsordninger.

læs hele udgivelsen 

MWL