Danske Bank og Nordea er i løbet af de næste måneder klar med online robot investeringsløsninger.
De kommer samtidig med nye regler, der skal begrænse bankernes muligheder for at modtage provisioner fra investeringsforeningerne. Økonomisk Ugebrev anmelder her Danske Banks ”June,” som er i beta-test.
Danske Banks nye online investeringsløsning virker ved første øjekast som et billigt alternativ til de dyrere investeringsforeninger. Men banken kommer på en stor pædagogisk opgave med at forklare investorerne, hvad en fond baseret på ETF’ere i Luxembourg er for en størrelse. Og investorerne gør klogt i at studere omkostningsstrukturen indgående.
Online-løsningen har fået det besynderlige navn June, fordi ”det er i juni måned alting blomstrer,” har Tonny Thierry Andersen, chef for Wealth Management, tidligere udtalt. Mere skeptiske personer ville måske notere sig, at juni måned er sidste frist for bankerne til at modtage provisioner for næsten 3 mia. kroner fra investeringsforeningerne, når bankernes sælger deres produkter.
Nordea har proklameret, at man er parat til at tage kampen om danskernes opsparing op, men har endnu ikke løftet sløret for hvordan eller hvornår, endsige hvad navnet på deres produkt vil blive.
Mange spørgsmål
Økonomisk Ugebrev har via en privatkunde haft mulighed for at kigge på ”June”, som endnu kun finde i en beta-test version. Danske Bank vil ikke selv kommentere løsningen før ”vi er klar til at launche produktet,” som det lyder fra banken. June er designet til mennesker, der vil spare op for selv meget små beløb ad gangen, helt ned til 100 kr. Det er mennesker, der ikke er vant til at investere, og det bærer starten af online-løsningen da også præg af. Allerede på velkomstsiden bliver man introduceret for begreberne Investeringsfond og ETF, og man skal sætte kryds i boksen ved, at man har læst hvad en investeringsfond er, før man kan gå videre. Så starter spørgsmålene. Hvor meget vil du gerne investere? Vi skriver 10.000 kr. Næste spørgsmål lyder: Hvor lang tid regner du med at investere? Vi sætter kryds i rubrikken 3-7 år. Så kommer spørgsmålet om risikovillighed. Her går 5-trins skalaen fra meget lav til meget høj. Vi sætter skalaen til 4. Nu vil June gerne vide, hvor stor den månedlige indtægt er efter skat. Vi sætter den til 20.000 kr. Og June vil også gerne vide, hvor mange penge der er tilbage, når alle udgifter er betalt. Vi sætter det til 6.000 kr. Nu vil June gerne vide, hvor stor opsparingen er, alt fra kontanter til pension og til aktier og obligationer, men ikke friværdi i boligen. Vi sætter den til 300.000 kr.
Nu spørger June så, hvor meget jeg kan få i kontanter, hvis jeg sælger alting lige fra hus til bil og båd. Vi skriver 2,5 mio. kr. Og gælden, spørger June? Vi skriver 2 mio. kr. Først nu vil June gerne fortælle, hvilken investering der er bedst for mig. Fire sekunder senere kommer svaret: Jeg bør investere i June Progressive Class-J dkk med årlige administrationsomkostninger på bare 0,75 pct. Og det er så her, mange danskere nok vil få stort behov for pædagogisk rådgivning, hvis de da ikke vælger bare at stå af, fordi de ikke aner noget om, hvad de er i gang med at investere deres surt tjente penge i. June Progressive Class-J dkk er en af seks ETF-fonde, der er oprettet af Danske Invest i Luxembourg. Denne fond placerer pengene ligeligt i aktier og obligationer. Fondene har alle lavere omkostninger end de kendte danske investeringsforeninger, men højere omkostninger end de udenlandske EFT fonde.
Langt prospekt
Man kan allerede i dag investere i ETF’ere, der netop er karakteriseret ved meget lave omkostninger. I vores tilfælde med investeringen i June Progressive Class-J dkk er omkostningen på 0,75 pct. dog i den høje ende af de seks fonde, June tilbyder. Men det gode spørgsmål er altid, hvordan disse 0,75 pct. beregnes. Den meget ihærdige og nysgerrige investor vil måske give sig til at læse prospektet for fonden, der kun foreligger på engelsk. Det er på 129 sider. Og nede på side 49 kommer så det interessante afsnit benævnt Charges and Expenses. Over de følgende sider beskrives nu, hvilke udgifter og gebyrer fonden skal betale.
Her fremgår det blandt andet, at fonden betaler et årligt gebyr på 3,5 pct. til ”The Management Company”, hvilket i praksis vil sige Danske Invest i Luxembourg. Man kan formode, at det er her, Danske Bank vil hente de penge hjem, som banken ellers står til at miste i provisioner. Tilbage står, at det nok vil være interessant for mange at kunne spare små beløb op ad gangen i stedet for at sætte dem i banken. Men man klogt i at spørge dybt ind til, hvordan banken beregner omkostningerne.
Henrik Denta
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
