Revisor må ikke rådgive PEI-kunder om transfer pricing: I et svar til Folketingets Erhvervsudvalg hedder det blandt andet, at ”ved transfer pricing ydelser forstås særlig rådgivning vedrørende virksomhedernes dokumentation for fastsættelse af priser og vilkår for koncerninterne transaktioner i henhold til skattelovgivningens krav, herunder assistance med udarbejdelse af sådan dokumentation samt rådgivning om virksomhedens tilrettelæggelse af procedurer, retningslinjer mv. med henblik på at efterleve kravene. Forordningen indeholder et forbud mod, at revisor leverer ydelser, der har indflydelse på den reviderede virksomheds ledelse eller beslutningstagen. Indholdet af bestemmelsen har været drøftet i EU-regi, hvor der blev henvist til bemærkning (recital) 8 til forordningen, hvoraf det fremgår, at forbuddet bl.a. omfatter transfer pricing. Det er derfor styrelsens opfattelse, at transfer pricing er en forbudt ydelse efter denne bestemmelse. Transfer pricing-ydelser er altså ikke tilladt efter forslaget til § 24 a, og revisor må derfor ikke udføre sådanne ydelser for PIE-virksomheder.” I et andet svar fremgår det, at revisor heller ikke kan rådgive om incitamentsmodeller, investeringsstrategi eller rådgive i sager mod skattemyndigheder.

Rum til forbedring af cyber robusthed i den finansielle sektor: I en undersøgelse fra Nationalbanken og Finanstilsynet hedder det, at ”alvorlige cyberangreb kan i værste fald være en trussel mod selve stabiliteten i den finansielle sektor. Nationalbanken og Finanstilsynet har derfor ved en spørgeskemaundersøgelse undersøgt cyberrobustheden hos kerneaktører i den finansielle sektor i Danmark i 2016. Undersøgelsen omfatter store banker og realkreditinstitutter samt infrastrukturselskaber, som leverer kritiske services til disse. Undersø-gelsen af cyberrobusthed hos kerneaktører i den finansielle sektor i Danmark viser: Kerneaktørerne i den finansielle sektor i Danmark har et betydeligt fokus på cybersikkerhed, men der er plads til forbedring. Når cybersikkerhed forankres i topledelsen, er niveauet af cyberrobusthed højere.”

Finanstilsynet: Vi skal debattere nye markedsrentepensioner, hvor kunderne selv bærer risikoen. I et debatoplæg hedder det blandt andet: ”Samtidig er investeringsrisikoen i form af aktieandelen af investeringsaktiverne generelt større i markedsrenteprodukter, der som hovedregel er ugaranterede, end i gennemsnitsrenteprodukter, der som udgangspunkt er garanterede. Tilsvarende er andelen af alternative investeringer i f.eks. infrastruktur, skovbrug og alternativ kredit generelt større i markedsrenteprodukter end i gennemsnitsrenteprodukter. Den gældende regulering, og dermed det aktuelle tilsyn, er i højere grad rettet mod traditionelle produkter, der indeholder garantier, end mod produkter uden garantier. Der kan derfor være behov for at overveje, om det aktuelle set-up i forhold til regulering og tilsyn indeholder tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse til at skabe berettiget tillid til nutidens pensionsprodukter. Formålet med diskussionspapiret er: at skabe debat om pensionsprodukternes egenskaber og risikostyringen af produkter, hvor risikoen er privatiseret, og at samle synspunkter i forhold til, hvordan forbrugere med disse produkter bliver beskyttet.”

Finanstilsyn: Bedring, men fortsat lav bonitet og svag basisindtjening i Danske Andelskassers Bank: Tilsynet skriver i en tilsynsredegørelse, at “bankens nedskrivningsniveau har ligeledes været faldende, men er også fortsat højere end i sammenlignelige pengeinstitutter. Således udgjorde bankens nedskrivninger de første 9 måneder af 2016 1,2 pct. af de samlede udlån og garantier, mens gennemsnittet for sammenlignelige pengeinstitutter var 0,9 pct. Den lavere basisindtjening er således ikke modsvaret af en bedre bonitet og lavere nedskrivninger, som det ellers generelt kunne forventes. Finanstilsynet gennemgik de 43 største udlån samt en stikprøve på 150 tilfældigt udvalgte udlån. Der blev i alt gennemgået udlån for 2.820 mio. kr., svarende til 26 pct. af de samlede udlån. (…) Selvom Finanstilsynet kunne konstatere tegn på forbedring af boniteten i de gennemgåede udlån, har banken stadig en del kunder med svaghedstegn og kunder med objektive indikationer for værdiforringelse. Bankens høje andel af udlån til landbruget gør samtidig banken følsom over for udsving i blandt andet afregningspriser og jordpriser.”

læs hele udgivelsen her

MWL