Danske Bank forventer, at stigende lange renter først vil blive et tema i løbet af efteråret, og at der ikke er udsigt til de store bevægelser de kommende måneder.
Det franske præsidentvalg er dog stadig en joker, der kan påvirke markedet betydeligt.
På den ene side er der nu efterhånden ikke længere frygt i markedet for negativ inflation i EUR-området, og med inflationstal for januar på 1,8 procent er vi nu pænt langt fra dette scenarie. Men på den anden side er den samlede inflation i øjeblikket trukket markant op af olieprisen, mens kerneninflationen stadig ikke har rørt voldsomt på sig, og det betyder at der ikke for alvor er tegn på at inflationen varigt er på vej opad. Derfor er det ikke fra denne kant der kommer noget mærkbart pres opad på de lange renter foreløbig. Danske Bank peger på, at forelø-big køber ECB stadig obligationer op i betydeligt omfang, og med den plan der ligger vil opkøbene fortsætte året ud, godt nok på et lidt lavere niveau. Denne foreløbige ro om opkøbene betyder at der ikke er udsigt til større rentestigninger på den korte bane. Men alle er klar over, at det på et tidspunkt formentlig i løbet af efteråret vil blive et tema, hvordan ECB vil afslutte det lange opkøbsforløb. Erfaringerne fra USA viste ganske klart, at det tidspunkt, hvor der kom en klar renteeffekt i markedet var allerede da annonceringen af en udfasning af opkøbene kom. Reaktionen ventede altså ikke på selve udfasningen. Derfor er der udbredt forventning om at reaktionen på det europæiske marked også vil komme allerede ved en annoncering af en udfasning. Danske Bank forventer en dansk tiårig statsrente på en procent om et år, men altså med en stigning der først kommer i efteråret. Skulle le Pen mod forventning vinde det franske præsidentvalg kan det hele se en del anderledes ud. Skulle det ske ville det formentlig trække franske renter op og tyske renter ned.
Statsrenter
Renten brød ud af intervallet 0,29-0,50 procent, og dermed blev den lange nedtrend siden juni 2015 brudt. Det vil være naturligt med et mindre fald efter så markant en stigning.
Ejlif Thomasen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her