Trump giver mæglere en hjælpende hånd

Præsidenten ønsker blandt andet at blokere for Basel IV, hvilket giver et pusterum, som især de største obligationsmæglere kan være tilfredse med.

Også ændringer i MiFID kan få meget store konsekvenser for obligationshandelen.

Den 31. januar sendte Patrick McHenry, næstformand i komiteen for finansielle services i Repræsentanternes Hus, et spidst formuleret brev til FED-formanden Janet Yellen. Han meddelte, at det var ”uacceptabelt”, at centralbanken fortsatte med at deltage i internationale forhandlinger om regulering af den finansielle sektor, når nu den nyvalgte præsident klart havde sagt, at nye internationale aftaler først skal vurderes efter, om de gavner jobskabelsen i USA.

Lige i dette tilfælde vækker de krasse meldinger fra Trumps lejr håb, i hvert fald hos obligationsmæglerne i de store banker. Det er nemlig blandt andet Basel IV-forhandlingerne, præsidenten vil bremse. Og ét element i disse forhandlinger kan gå særligt ud over danske banker, der optræder som obligationsmæglere.

Store konsekvenser
Konkret er der tale om FRTB-kapitalmodellen – Fundamental Review of the Trading Book, forklarer Lass Højlund, global head of rates i Danske Bank. ”Som det ligger nu, kan det få meget store konsekvenser for ikke bare det danske, men også de andre rentemarkeder. Det er heldigvis stadig til debat i Basel, hvordan det konkret skal se ud. Jeg tror, Basel IV kommer under alle omstændigheder, men det kan blive udskudt eller ændret, hvis der kommer komplikationer fra USA,” siger han.

Hensigten med FRTB er fra Basels side at få rettet op på den midlertidige regulering for kapitalbelastning af bankernes handelspositioner under ”Basel 3.5”, som har vist sig at have en række uhensigtsmæssigheder. Yderligere er der fra regulatorisk side et stærkt ønske om, at de store og middelstore banker globalt set skal være underlagt de samme regulatoriske minimumskrav, hvilket ikke er tilfældet fuldt ud i dag. Basels regulatoriske retningslinjer er tiltænkt de største banker, mens EU foreløbigt har lagt reguleringen ned over alle banker.

Dette forventes ikke at blive tilfældet for FRTB. Beregningerne for kapitalbelastningen af bankernes handelsbeholdninger forventes selv i den mest simple form at blive særdeles komplicerede og at være en stor administrativ byrde. Derfor har Basel/EU antydet, at de nye regler kun vil gælde, hvis bankerne har en handelsposition på et vist niveau. Hermed vil de mindste banker ikke blive ramt på samme måde som store og middelstore banker. Der er altså stor uklarhed om, hvordan regelsættet præcist vil ramme de danske banker, men alt tyder ifølge Lass Højlund på, at mere kapital skal allokeres til handelsbeholdningerne end i dag. Om nogle af de mindre mæglere i Danmark bliver friholdt, er usikkert.

Det andet, store stykke finansielle regulering, der er på vej, er MifId II og MiFIR. Det indeholder også en trussel mod obligationsmæglerne, vurderer Morten Byrdal, head of trading i Jyske Bank. Et krav om øget transparens kan i sin yderste konsekvens føre til det, han kalder en ”aktieficering” af obligationsmarkedet, for man påtænker at indføre tilsvarende regler på obligationsmarkedet, som blev indført på aktiemarkedet med MiFID I.

”Langt den største del af handlen i realkreditobligationer sker som OTC-handler mellem porteføljemanagerne og bankerne – der foregår stor set ingen handel på børsen. Spørgsmålet er, om det kan vare ved, eller om størstedelen af handlen skal ind over børsen. Man skal gøre sig klart i EU, hvad man vil opnå med reguleringen – om det er bedst for låntagerne med transparensen på børsen, eller om realkreditmarkedet, som det er i dag, og med den størrelse det har, allerede har den bedst mulige form,” siger Morten Byrdal.

Et velfungerende marked
Han vil ikke komme med et bud på, hvor stor sandsynligheden er for, at realkreditobligationerne bliver trukket tættere på børsen. Han konstaterer blot, at det er det, dem der skriver på reguleringen, i udgangspunktet ønsker.

Lass Højlund er dog ikke så bekymret for den del. ”Vi ser det danske obligationsmarked som et af de mest velfungerende i Europa. Jeg tror ikke, at de ændringer, der kommer med MiFID, kommer til at ændre fundamentalt på den måde, markedet fungerer på. Vi vil have et marked, som har en større transparens, men som stadig giver større investorer en mulighed for at få eksekveret deres handler,” siger han.

Heller ikke Kenny Friis Gade, Head of Trading i SEB, forventer, at MiFID II vil ændre markedet radikalt – blot vil det give en væsentlig større arbejdsbyrde gennem forøgede rapporteringsforpligtelser, der ikke giver nogen stor gevinst på transparensen, tror han.

læs hele udgivelsen her

Sten Thorup Kristensen