Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Skarp vinkel på Mærsk-chef: Blev Mærsk-chef Søren Skou udsat for en ”skarp vinkling”, efter at han havde udtalt sig til nyhedsbureauet Bloomberg om fremtidens A.P. Møller-Mærsks energidivision? Det tilkendegav han under en analytikerkonference i denne uge. I Berlingske Business førte Bloomberg-interviewet til overskriften: ”A.P. Møller-topchef: Børsnotering af energiben mest sandsynligt.” I Børsen blev det til ”Søren Skou: Børsnotering af Maersk Energy er mest sandsynlig.” Og på Energiwatch.dk og Finans.dk blev det til ”Maersk regner med børsnotering af energiselskab.”

Sådan lød den relevante del af interviewet: Spørgsmål: “Do you think it is better to sell, do you think it’s better to form JV’s or do you think it’s better to take the energy business and list it on the stock exchange?” Søren Skou: “We’re looking on all options. I think that the last one that you mentioned is probably the more likely option, but it’s still too early to say.” Spørgsmål: “Because it gives investors an opportunity to value it independently?” Søren Skou: “No, but we want to make sure that we separate the businesses out in a way where we create most value for our shareholders…and exactly how to do that….”

Spørgsmål: “And at the moment it looks like a stock market listing makes the most sense?” Søren Skou: Yes. Overfortolket? Døm selv.

Fyringen i Hummel: Christian Stadil, der ejer tøjmærket Hummel, leverede ugens mest opsigtsvækkende og mest læste mediehistorier , da han fyrede Hummels mangeårige direktør og ikke ville fortælle noget om baggrunden, ud over at antyde, at den var meget alvorlig. Direktør Søren Schriver var klar til at svare igen med en klar afvisning af beskyldningerne fra Stadil. Medierne kastede sig naturligvis ivrigt over sagen. Den medievante Christian Stadil fik serveret historien netop på den måde, som de fleste medierådgivere vist advarer imod. Han efterlod umiddelbart offentligheden som et stort spørgsmålstegn og fik muligvis også beskadiget både sit eget, direktørens og Hummels omdømme.

En mands hjem er skatteministerens slot: Karsten Lauritzen virkede som et friskt pust, da han blev skatteminister i sommeren 2015. Hurtigt efter sin tiltræden annoncerede han i Jyllands-Posten en retssikkerhedspakke, som bl.a. skulle sikre borgernes privatliv og genoprette tilliden til SKAT som myndighed. Men her halvandet år senere er det friske pust væk, og snarere end at ministeren har fået styr på sit embedsværk, synes det at have fået styr på ham. Retssikkerhedspakken kom således til at indeholde ikke en beskyttelse af private boliger, men omvendt: SKAT skal ifølge lovforslaget have større adgang til at foretage tvangsmæssige kontroller i private hjem.

Værre endnu, så lyver ministeren – formentligt med en embedsmand som pennefører – i et opsigtsvækkende læserbrev i Børsen om dette forhold. Her hævder han, at han ikke lægger op til at udvide SKAT’s beføjelser til at kontrollere virksomheder, der drives i private hjem. Men jo, det gør han. Formuleringen i den eksisterende skattekontrollov lyder således: ”Kontrol som nævnt i 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.” Den foreslåede nye formulering lyder: ”I det omfang der drives erhvervsmæssig virksomhed fra en ejendom, der også anvendes som bolig, kan der gennemføres kontrol efter stk. 1 på ejendommen.” Skatteministeriet mener, at retspraksis allerede følger den nye formulering, hvilket, hvis det er sandt, i sig selv siger noget om, hvordan loven på skatteområdet bliver bøjet til borgernes ulempe. Men under alle omstændigheder vil SKAT som noget nyt også få adgang til at kontrollere lagre og lignende, der findes i privatboliger – hidtil har man kun kunne kontrollere regnskabsmateriale.

Men det værste er det argument, med hvilket ministeren søger at gøre løgn til sandhed: ”Det er i den henseende vigtigt at skelne mellem rent private hjem og private hjem, hvorfra der drives erhvervsvirksomhed. For der skal ikke herske tvivl om, at Skat jo selvfølgelig skal have mulighed for at tjekke virksomheders regnskaber og lignende for at sikre korrekt skattebetaling.” Hvad ministeren gør her er at annullere selvstændigt erhvervsdrivende ret til privatlivets fred. Har man en virksomhed, kan man ikke samtidig have en bolig, der er privat og beskyttet i menneskeretlig forstand. Det er noget af en nyskabelse i dansk lov. Og som for at føje hån til spot, kommer det i noget, som ministeren kalder en retssikkerhedspakke.

Lystløgner eller ej: Der er mere spændende læsestof i Børsens læserbrevsspalte. Læs således diskussionen mellem Lars Seier Chri – stensen og CEPOS-direktør Martin Ågerup om, hvordan man skal anskue Donald Trump.

læs hele udgivelsen her

MOS/STK