MiFID II: Nye rådgivningprodukter på vej

Hvad ligger der i ”kvalitetsforbedrende rådgivning”, når bankerne rådgiver deres kunder om investeringer? Det spørgsmål afgør, om bankerne ved ikrafttrædelse af MiFID II til juli kan beholde provisioner for milliarder. Bankerne forsøger derfor at strække begrebet mest muligt.

En investeringskunde holder møde med sin bankrådgiver i en af landets største banker. Bankrådgiveren har et helt nyt tilbud til kunden, nemlig om at sætte pengene i en ny type investeringsforening med mange forskellige aktivtyper og med ekstra højt rådgivningsindhold. Afdelingens eneste formål er dog at sikre, at banken fortsat kan modtage de såkaldte formidlingsprovisioner fra investeringsforeningen. Men det er næppe den del af forklaringen, bankrådgiveren vil lægge mest vægt på.

Eksemplet er på ingen måde tænkt, men stammer fra en unavngiven forespørgsel til Finanstilsynet om godkendelse af en ny type produkt. Overskriften på afgørelsen er ”Vurdering af en ny investeringsløsning” . Henvendelsen til tilsynet, der kommer fra en af de største hjemlige banker, søger Finanstilsynets vurdering af, om der i dette tilfælde vil være tale om ”kvalitetsforbedrende” investeringsrådgivning for kunden. Det er nemlig en forudsætning for, at banken må beholde provisionen.

Uklart svar
Den nye investeringsforening vil bestå af en blanding af individuelle værdipapirer, som aktier og obligationer, samt investeringer i andre investeringsforeningsafdelinger. Da bankrådgiveren vil rådgive om bestemte papirer, og i øvrigt ikke laver en aftale om porteføljepleje, hvilket er afgørende i denne sammenhæng, mener banken selv, at der er tale om kvalitetsforbedrende investeringsrådgivning af kunden. I et skriftligt svar har Finanstilsynet givet banken medhold i, at der i denne situation er tale om investeringsrådgivning. Men, skriver tilsynet videre, dermed er der ”ikke taget stilling til, hvorvidt den foreslåede løsning konkret kan berettige, at der modtages og beholdes provisionsbetalinger”.

Dermed er den pågældende bank lige vidt. Banken har eller havde planer om at lave 20 af denne slags blandede investeringsforeninger, for at ramme alle almindelig individuelle rådgivningsbehov. For de danske banker er der op imod 3 mia. kroner på spil, når EU-direktivet træder i kraft til juli. Det er det beløb, som bankerne indtil nu har modtaget i provisioner fra investeringsforeninger, men som det vil være forbudt at modtage efter direktivets indførelse. Med mindre altså banken kan dokumentere, at deres rådgivning til kunderne er kvalitetsforbedrende.

Vil banken stadig have penge for sit arbejde, må de i stedet fremover sende regningen direkte til kunden, der skal betale direkte for denne ydelse. Det ventes at blive op ad bakke. Regningen vil samtidig blive pålagt moms og dermed også blive dyrere for kunden. Derfor frygter bankerne, at kunderne vil vælge rådgivningen helt fra.

Den situation har fået bankerne til at arbejde kreativt for at fastholde denne indtjening. Et andet eksempel er den stigende udbredelse i såkaldt aktive fonde. Flere analyser fra eksempelvis Saxo Bank og analysefirmaet Morningstarhar gennem årene dokumenteret, at disse fonde har langt hø-jere omkostninger end de passive fonde, der bare gerne vil matche indekset. Alligevel har de aktive fonde ikke gjort det bedre end de passive fonde.

Anbefaler egne afdelinger
Aktive fonde har giver ekstra indtægter i bankernes kasser. Men produktet er altså i gennemsnit ikke bedre end de billigere passive fonde eller ETF’er. ”Over 96 pct. af danskernes formue var i 2016 investeret i de aktive og dyrere fonde. Det er på niveau med året før, men stik imod tendensen fra det øvrige Europa og USA. Her vinder de langt billigere indeksfonde frem. I USA er det nu under 78 pct. af formuen, der er placeret i aktive fonde – og med en faldende tendens” forklarer chefanalytiker hos Morningstar Danmark Nikolaj Holdt Mikkelsen. Men hvorfor er de aktive fond så populære i Danmark? ”Historisk har danskerne altid lyttet godt til de råd, de har fået fra deres bankrådgiver. Og bankrådgiverne har jo været på provision fra investeringsforeningerne. Så de har måske haft en interesse i at anbefale investorerne de dyrere aktive fonde. Men det er kun et bud på en forklaring,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Men det er netop også i disse fonde, at bankrådgiverne kan siges at yde rådgivning. Om den så fortsat vil være af kvalitetsforbedrende, mangler bankerne at bevise. Og det kan måske blive svært. Flere undersøgelser viser, at bankrådgiverne mest anbefaler ”egne” investeringsforeninger, frem for dem, der måske har præsteret bedst afkast over de seneste tre år.

læs hele udgivelsen her 

Henrik Denta