S&P: Nykredit kan styrke sig med hybrid kernekapital

Hvis Nykredit får behov for at styrke kapitalgrundlaget efter 2020, kan instituttet blot hente såkaldt hydrid kernekapital, en slags langsigtet obligationsgæld.

Ratingbureauet Standard & Poors fastslår, at hydrid kernekapital vægter ligeså tungt som den egenkapital, som hentes ved en børsnotering.

Nykredits ledelse har siden fremlæggelsen af børsnoteringsplanerne for et år siden fastholdt, at det kun var en farbar vej til at styrke kapitalgrundlaget, nemlig ”egentlig” egenkapital tilført ved en børsnotering. Men den forklaring skyder Standard & Poors nu ned.

Det har være velkendt, at lovgivningen giver mulighed for at styrke kapitalgrundlaget med ”lånefinansieret” hybrid kernekapital. Nykredits ledelse har dog afvist, at ratingbureauerne ville se med milde øjne på den løsning. Men Standard & Poors oplyser nu til Økonomisk Ugebrev, at hybrid kernekapital er ligeså godt som egentlig egenkapital. Kreditanalytiker Olivia Fleischmann siger om de generelle regler: ”Op til 33 procent af det beløb, der udgør egentlig kernekapital, kan tælles med i form af hybrid kernekapital og indgå i det samlede kapitalgrundlag. Det kan ske uden nogen form for reduktion i det beløb, der bliver indregnet.”

Masser af plads til kernekapital
Hendes udsagn svarer til de formelle spilleregler, som Standard & Poors i dette notat har fastsat for indregning af hybrid kernekapital. Se tabel 1, side 5. Økonomisk Ugebrevs beregning viser, at Nykredit med den aktuelle kapitalstruktur har masser af plads til at supplere kapitalgrundlaget med hybrid kernekapital. For Nykredit betyder reglerne, at oveni i den aktuelle egentlige kernekapital på 64 mia. kr. er Standard & Poors klar til at indregne op til 21 mia. kr. som hybrid kernekapital i det samlede kapitalgrundlag. I forvejen har Nykredit hybrid kernekapital for blot knap 4 mia. kr.

Med andre ord: Nykredit har god mulighed for hurtigt at styrke kapitalgrundlaget. Gjorde Nykredit dette, ville summen af egentlig kernekapital og hybrid kernekapital bringe kapitalgrundlaget op på 85 mia. kr. Olivia Fleischmann oplyser videre, at der er mulighed for at indregne endnu mere hybrid kernekapital, ud over de 33 procent. Men så vil indregningen ske med en reduceret vægt.

Økonomisk Ugebrev har fra et større finanshus med erfaring i fremskaffelse af netop hybrid kernekapital fået oplyst, at selve kapitalfremskaffelsen kan ske forholdsvis hurtigt, hvis der er behov for det. Hele processen, fra en beslutning træffes, til pengene er på plads, kan klares på en-to måneder. Metoden giver altså en effektiv adgang til kapitalmarkedet, hvor kapitalrejsning via børsen ikke kan gøres meget hurtigere.

Med hybrid kernekapital skal investor dog acceptere, at kapitalen er tabsabsorberende, hvis instituttet bliver nødlidende, og denne risiko betyder, at kapitalen koster op til 7 procent i årlig rente. Men gør det så hydrid kernekapital til en dårlig forretning, for eksempelvis Nykredit?

Svaret er: Slet ikke. Faktisk er renten på hybrid kernekapital lavere end det afkastkrav, investorer kræver for at købe aktier ved en børsnotering. ”Afkastkravet på aktierne vil selvfølgelig være højere end renten på hybrid kernekapital,” siger seniorrådgiver Lars Krull fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet. Dertil kommer, at afkastkravet ved en børsnotering vil gælde hele aktiekapitalen, mens det alene er den hybride kapital, der skal betales 7 procent i rente af.

Al logik tilsiger, at Nykredit eventuelt polstrer sig med denne type kapital frem for at søge en børsnotering. Ved at undlade børsnotering kan Nykredit lade al indtjening blive i koncernen som egenkapital, når der ikke står en ejer og kræver udbytte. Ved en børsnotering skal der sendes penge ud af koncernen, og det vil uundgåeligt gøre det dyrere at være kunde.

Hvorfor børsnoterings-iveren?
Tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen peger på, at overvejelser af ikke-økonomisk karakter kan have spillet ind på Nykredits vedholdende ønske om en børsnotering: ”Nykredit er i dag foreningsejet. Det er en ejerform, som kunne have været en styrke for Nykredit, men som man på Kalvebod Brygge har forsømt at udvikle. Formentlig oplever Nykredits ledelse foreningsejet som snærende og besværligt.”

”Med nye aktionærer og en børsnotering af Nykredit vil foreningsejet uvægerligt miste indhold. Foreningen vil optræde som hovedaktionær snarere end en forening af låntagere. Nykredit vil orientere sig mod sine aktionærer – ikke mod medlemmerne. Der bliver mere plads til ledelsen, som vil blive herrer i eget hus,” mener Jørn Astrup Hansen.

læs hele udgivelsen her 

Ejlif Thomasen