Dong: Endnu mere logisk at fortsætte fokusering

Dong har med 2016-tallene understreget potentialet i den store satsning på havvind.

Koncernen har fået ekstra tillid til sin fremtidige økonomiske styrke, men samtidig står det klart, at havvind vil blive en helt anden type forretning end de øvrige divisioner – som det vil være logisk at afhænde.

Med årsregnskabet for 2016 forekommer det endnu mere oplagt, at Dong Energy i løbet af nogle år bliver en virksomhed, der helt fokuserer på elproduktion fra havvindmøller. Regnskabsaflæggelsen blev først og fremmest brugt til at demonstrere styrken i koncernens havvind-aktiviteter. Koncernen har en målsætning om, at wind power-virksomheden skal opretholde positionen som global markedsleder. Det betyder reelt, at Dong skal være en hurtigt voksende multinational koncern og efterhånden få aktiviteter over hele verden. EBITDA-driftsresultatet i Dongs Windpower-division er i 2016 steget til 11,9 mia. kr. mod 6,2 mia. kr. året før. I 2017 ventes indtjeningen fra havvind at blive højere. Kurseffekten af 2016-resultatet og af forventningerne blev torsdag og fredag i den forgangne uge sløret kraftigt af, at storaktionæren Goldman Sachs samtidig solgte aktier for 6,5 mia. kr. til kurs 245. Den ret lave salgskurs overraskede nogle markedsdeltagere, og på børsen faldt Dong-aktien over et par dage fra 260 til niveauet 248.

Flere penge end planen tilsiger
Men Dong Energy understregede de langsigtede forventninger til havvind med et signal om, at koncernen i de kommende år vil få en større pengestrøm, end målet om en kreditværdighed på BBB+/Baa1, den aktuelle udbyttepolitik samt investerings- og frasalgsplanerne tilsammen kræver. Den ekstra investeringskapacitet vil blive udnyttet til ”værdiskabende investeringsmuligheder”: ”En reduktion af vores delvise salg af havmølleparker kan være et alternativ eller supplement til nye investeringer med henblik på at skabe balance i kapitalstrukturen og samtidig fastholde vores nuværende rating,” hedder det.

Dong Energy har altså mulighed for at gøre sig endnu mindre afhængig af frasalg af andele i havmølleparker end egentlig forudsat, eller, understreger koncernen, for at sætte udbyttet ekstra op. ”Vi får et meget stort cash flow fra havvindparkerne i de kommende år,” sagde koncernchef Henrik Poulsen i et interview . Han er overbevist om at vind fremover kan ”trække læsset selv” og ikke længere har brug for pengestrømme fra de øvrige divisioner.

Dong vil stå tilbage med tre divisioner, efter i 2016 at have frasolgt sit gasdistributionsnet, og efter det forventede frasalg af olie- og gasudvindingen i 2017: Wind Power, varmekraftværkerne i Bioenergy & Thermal Power samt Distribution & Customer Solutions (DCS). Der er allerede ryddet kraftigt op i den blandede energi-landhandel, som blev skabt under topchef Anders Eldrup, efter at Dong overtog Elsam i 2005, og som aldrig rigtigt levede op til forventningerne om, at de mange forskellige energi-aktiviteter driftsmæssigt skulle understøtte hinanden. Efterhånden som Wind Power fylder mere og mere i koncernen og bliver stadig mere international, vil denne division nu komme til at adskille sig yderligere fra de andre, der er dansk eller til nød nordeuropæisk funderede.

Flere frasalg logiske
Dong får brug for agilitet og koncentration i markedet for havvind, som vil blive mere konkurrencepræ-get. Der er allerede hård konkurrence ved tildeling af licenser til og auktioner over nye vindmølleparker. Stadig flere nye og mere målrettede spillere, som Innogy (der netop er udsplittet fra RWE) og E.On (der netop har udsplittet sin fossile energiproduktion) vil skærpe konkurrencen på markedet for økostrøm. I løbet af to-tre år vil det forekomme logisk at afhænde varmekraftværkerne og DCS til enten en selvstændig børsnotering, til en større udenlandsk elproducent, til staten eller de store brugerejede eldistributionsselskaber, hvoraf jo alene SEAS-NVE ejer knap 10 procent af Dong, svarende til en aktuel markedsværdi på omkring 10 mia. kr.

Fra udgangen af 2018 vil kraftvarmeværkerne i Bio Energy & Thermal faktisk være salgsmodnede og opnå positive frie pengestrømme, efter at de er fuldt konverterede til biomasse.

læs hele udgivelsen her 

Morten A. Sørensen