Dansk enegang ved skattetvister rammer erhvervsliv

Der er dansk modvilje mod at deltage i en EU-ordning, der tvinger staterne til via voldgift at finde enighed ved skattetvister.

Risikoen er, at virksomhederne kan blive klemt i landenes indbyrdes uenighed.

Efter de seneste års øgede fokus på virksomheders aggressive skatteplanlægning og initiativer til at bekæmpe denne trafik, er der som konsekvens ved at opstå det modsatte problem. Virksomheder risikerer at havne i situationer med dobbelt beskatning på grund af myndighedernes manglende medspil. Det er et emne, der fylder stadig mere i virksomhedernes planlægning på skatteområdet, lyder vurderingen fra formanden for FSR’s skatteudvalg, Bjarne Gimsing.

”På EU-området har der i en årrække været en ordning inden for transfer pricing-området, hvor landene er forpligtet til via tvungen voldgift, at finde en løsning for virksomheden,” siger Bjarne Gimsing.

Voldgiftsordning på vej
I praksis betyder det, at det ikke er virksomheden, der selv skal navigere imellem landenes eventuelle stridigheder på skatteområdet. Det er med til at øge virksomhedernes retssikkerhed, at der er en ordning, som altså fungerer som et værn mod at samme indkomst bliver beskattet dobbelt i flere forskellige lande. Men foreløbig er denne særlige aftale begrænset til at gælde transfer pricing.

”Det nye er, at der er et arbejde i gang for at brede det ud til andre områder inden for skat,” siger Bjarne Gimsing. Konkret ligger der i øjeblikket et direktivforslag (COM 2016-686) om mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning i EU. Hele ideen er altså, at der også på andre områder end lige præ-cis transfer pricing skal være en ordning, hvor de enkelte lande via en tvungen voldgift tvinges til at finde ud af, hvordan de vil dele en eventuel kage.

Ifølge Bjarne Gimsing er der med den nye ordning lagt op til en betydelig lettelse for virksomhederne. ”Det vil være en væsentlig forbedring af retssikkerheden, hvis ordningen kommer til at fungere,” vurderer han.

Men der er malurt i bægeret. Ifølge de foreløbige meldinger er et af de få lande, der stiller sig skeptisk i forhold til en udbredelse af ordningen, netop Danmark. Angiveligt er Skatteministeriet bange for på den måde at miste en del af kontrollen.

Skatteområdet har fra dansk side været et af de steder, skiftende regeringer har værnet om at holde beslutninger på dansk grund. Det er ikke kun et spørgsmål, om at landene selv har ret til at fastsætte deres selskabsskatteprocent, men endnu vigtigere handler det om selve skattebasen. I Danmark har der f.eks. været en udvikling gennem årtier, hvor man på den ene side løbende har sænket selskabsskattesatsen og på den anden side løbende har øget de områder, der beskattes, og samtidig reduceret de områder, der gives skattemæssigt fradrag.

Det er forklaringen på, at selskabsskat gennem mange år har udgjort en stigende andel af samfundets skatteindtægter, selvom selve satsen altså har været faldende.

Initiativet med etablering af en mere udbredt tvungen voldgiftsordning indgår desuden som et element i det såkaldte BEPS-initiativ, der består af i alt 15 punkter. Det er et initiativ, der er i proces både inden for EU og i OECD-regi. En lang række af de enkelte punkter i initiativet vedrører landenes forsøg på at dæmme op for en for aggressiv skatteplanlægning.

Uklar landing
Men der er altså også initiativet for at imødegå dobbeltbeskatning, og herunder at udbrede den tvungne voldgiftsordning. Initiativet med tvungen voldgift i tvister er ifølge Bjarne Gimsing afgørende for at drive virksomhed i en række lande. Det gælder særligt uden for EU.

Som eksempel peger han på, at der ved vurdering af, hvordan beskatningen af en koncerns indkomst skal fordeles mellem de lande, hvori den driver virksomhed, kan være grundlæggende uenighed mellem landene om, hvor værdien er skabt. I en del af de nye økonomier lægger man således relativt mere vægt på medarbejdere og relativt mindre vægt på IP, end man gør i de gamle økonomier.

Det kan i praksis betyde, at en virksomhed kan komme til at betale skat af langt mere end den faktiske indkomst. Derfor kan drift af virksomhed i lande med så forskellige tilgange til beskatning fjerne hele det økonomiske grundlag for driften. Fra dansk side handler det reelt om at finde en balance mellem at sikre retssikkerhed for virksomhederne og samtidig bevare dansk kontrol over, hvilke skatteregler der skal gælde.

Med en tvungen voldgift vil de involverede lande kunne opleve, at de må bøje af på deres eget synspunkt. Der er uklarhed over hvor det ender, men ifølge Bjarne Gimsing vil det forholdsvis hurtigt kunne træde i kraft, hvis der kan opnås enighed.