Jyske Bank vurderer i en ny valutaprognose, at GBP står over for en markant styrkelse på 10 procent i løbet af i år.
Vurderingen er, at så snart Storbritannien aktiverer den særlige artikel 50, bevæger vi os over i en anden situation.
Investorerne vil til den tid få fokus på muligheder frem for risici. Ud fra en aktuel vurdering af, at GBP er undervurderet efter det markante fald på omkring 15 procent siden afstemningen, og at økonomien måske ikke bliver så slem som frygtet, kan der være plads til en markant styrkelse.
Ved det seneste centralbankmøde i Bank of England blev den økonomiske vækst opjusteret, og samtidig blev inflationen nedjusteret lidt. Foreløbig har billedet af britisk økonomi været, at der ikke er kommet det voldsomme tilbageslag, der både var forventet, og som også blev fremført som et argument mod en udmeldelse. Dengang hed det, at ved et ”nej” ville usikkerheden eksplodere og det økonomiske tilbageslag ville derfor straks komme. Det skete ikke. Nu er forklaringen, at der jo endnu ikke er ændret i de britiske virksomheders mulighed for at sælge varer i EU, og at det derfor går udmærket, men at der senere vil komme tilbageslag. Det stiller Jyske Banks prognose dog spørgsmålstegn ved.
EUR/USD-forholdet holder sig i interval
EUR/USD fortsætter med at stige og befinder sig nu inden for rammerne af den faldende kanal med loft i 1,103 og bund i 1,071 EUR/USD. Det mest sandsynlige er en fortsat stigning op mod loftet i denne kanal.
Ejlif Thomasen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her