Ulrik Nødgaard, direktør for bankernes lobbyorganisation Finans Danmark, var en særdeles dygtig og saglig direktør for Finanstilsynet, da han bestred posten. Så dygtig, at bankerne hentede ham over til sig selv for at lobbye bankernes sag. Og det gør Nødgaard rigtig godt: Senest har han benyttet påskens agurketid for medierne til at udsende en pressemeddelelse, hvor han klynker over bankernes overskud. At kalde pressemeddelelsen fra Finans Danmark for manipulation og vildledning er mildt sagt, men store medier hopper på, skriver chefredaktør Morten W. Langer
Ulrik Nødgaard er dygtig: I en pressemeddelelse kommer han afsted med at placere bankerne et sted, hvor de ikke tjener penge nok og langt mindre end det øvrige erhvervsliv. Gennemgangen er nærmest beundringsværdigt manipulerende, og hvis man, som et teoretisk eksperiment, omtænker det til saglig journalistik, var han dumpet til journalisthøjskolens optagelsesprøve.
Men det har tilsyneladende ikke berørt journalisterne på Danmarks Radio og Finans.dk, der blot har videresendt budskaberne til læserne. Kildekritikken har for tiden svære kår. Så på den måde kan Nødgaard virkelig holde en velfortjent påskeferie.
Han har klynket om bankernes overskud i en tid, hvor de er på vej mod historisk rekordstore overskud. Måske ved han godt, at der snart kommer en debat om, hvor mange penge, bankerne egentlig må tjene. Ligesom det nu sker for de store energiselskaber, der har skabt milliardoverskud på ryggen af energikrisen og danskernes kæmpe energiregninger.
Omkring det, vi opfatter som manipulation, skal vi blot fremhæve, at hovedbudskabet i pressemeddelelsen er, at bankerne har et markant lavere afkast på egenkapitalen end et gennemsnit af C25-selskaberne. Budskabet ledsages godt nok med en stribe forbehold, som selvfølgelig ikke kommer med i erhvervsmediernes referat.
Blandt andet at beregningen af C25-selskabernes gennemsnitlige afkast er ”vægtet”, så gigantoverskuddene i Mærsk og Novo Nordisk trækker næsten hele læsset med de beregnede 36 procent i afkast. Det er klart, at det er nonsens at sammenligne afkastet i banker med andre selskaber, hvor der ikke er kapitalkrav og heller ikke et samfundsmæssigt sikkerhedsnet under. Faktum er dog alligevel, at en tredjedel af de ikke-finansielle C25-selskaber har lavere afkast end bankerne.
Skærer man lige mere ind til benet, så kan det virke som om, at Nødgaard og FinansDanmark hele tiden griber til de argumenter, som kan give den ønskede konklusion. Konkurrencestyrelsen konkluderede i en analyse af konkurrencen i banksektoren i august 2022, at konkurrencen var mangelfuld, og endnu vigtigere, at investors markedsbaserede afkastkrav til danske bankaktier er et afkast på 5-8 procent over den risikofri statsobligationsrente. Med statsobligationsrenten på aktuelt 2,5 procent svarer det til et teoretisk afkastkrav på mellem 7,5 og 10,5 procent.
Ifølge FinansDanmark var banksektoren afkast sidste år på otte procent, men med store variationer. Eksempelvis SparNord leverede 12,5 procent (12,9 procent året før), og Sydbank præsterede 14,8 procent (11,8 procent året før). Afkastene skal ses i lyset af de stigende udlånsrenter, som ventes at bringe de to bankers forrentning af egenkapitalen op mod tyve procent i år. Konkurrencestyrelsen skriver, at et overnormalt afkast (altså over 10,5 procent) er udtryk for mangelfuld konkurrence.
Når hovedparten af de mindre banker ikke kan leve op til disse afkast, er der en enkelt forklaring: Den danske banksektor er præget af alt for mange banker og alt for højere omkostninger. Selvom vi har set konsolidering de seneste år, er der lang vej hjem. Økonomisk Ugebrev har tidligere skønnet, at den danske banksektor har ca. 11.000 for mange ansatte, hvis vi sammenligner med effektiviteten i nabolandenes banksektorer.
Så, kære Nødgaard, næsten gang du piver over for lave overskud i bankerne, så tag dine læsebriller på.
