Her er de største risici for danske bankaktier

Ikke kun amerikanske regionalbankaktier ligger fortsat underdrejet efter den ulmende bankkrise. Også danske og europæiske bankaktier er igen begyndt at sive. Investorerne er fortsat nervøse og kræver en forhøjet risikopræmie. Her er de mest oplagte risikoscenarier.

Umiddelbart ser det ud til, at myndighederne har dæmmet op for en eskalerende bankkrise i Europa og USA. Men netop kun umiddelbart. Myndigheder, centralbanker og politikere gør naturligvis, hvad de skal: De nedtoner risikoen for en ny bankkrise for at genskabe tilliden til banksektoren.

Men aktiemarkedet og andre risikoindikatorer fortæller en anden historie: Kurserne på bankaktier er fortsat underdrejede, og andre bankrelaterede risikoindikatorer er heller ikke kommet helt i land endnu. Eksempelvis er aktiekurserne for Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord fortsat ca. 15 pct. nede fra toppen i starten af marts.

Tre risikoblokke
Men hvad er egentlig de største risici for danske banker? Umiddelbart er der tre store risikoblokke, som vi ser det:

For det første en dyb økonomisk recession i det danske samfund med markant stigende arbejdsløshed. Det vil ramme bankerne med stigende udlånstab.

Et sandsynligt udfald er en økonomisk opbremsning, men næppe noget der udløser ny massearbejdsløshed. Dansk økonomi har fortsat tæt på fuld beskæftigelse med mangel på arbejdskraft i mange brancher.

De seneste økonomisk nøgletal fra USA peger i retning af, at økonomien fortsat holder stand. I hvert fald hvis man ser på arbejdsmarkedet, mens ledende indikatorer (som ISM) tegner et noget mere dystert billede af fremtiden.

For det andet vil en recession betyde, at centralbankerne igen sætter de korte renter ned, og så bliver bankerne nødt til at følge efter ved at nedsætte de udlånsrenter, som de lige har sat op, og som vil udløse rekordoverskud i banksektoren i år. Et sandsynligt udfald er, at centralbankerne er næsten færdige med at sætte de korte renter op. De korte statsrenter indikerer i hvert fald en forventning om, at både den europæiske og amerikanske centralbank om et år har sat de korte renter markant ned.

Rentefaldet er forstærket af en forventning om lavere kreditvillighed i bankerne, og det vil i sig selv koste på væksten i samfundet.

For det tredje er der risiko for, at de danske bankkunder begynder at reagere ligesom bankkunderne i USA. Ikke nødvendigvis fordi de føler sig usikre på deres indlån, men fordi de får en markant ringere indlånsrente i banken, end de kan få ved at placere pengene i en kort obligation. Danske banker giver typisk nulrente på anfordringsindlån, men en et- eller toårig realkreditobligation giver en effektiv rente på mellem 3 og 3,5 pct.

Saxo Banks Steen Jakobsen skriver i en ny analyse, at bankkrisen ikke handler om solvens, men om funding og likviditet. Han spørger, om almindelige bankkunder fortsat vil lade sig spise af med ringe indlånsrenter.

”Banks have ignored their customers for the longest time, focusing on serving big financial engineering needs of mega caps, private equity, venture capital funds and hedge funds. Now depositors have had enough. Too little transparency, no service and no interest rates”, skriver han.

Milliardgave fra kunderne
Jakobsen påpeger, at bankernes forretningsmodel er afhængig af billig funding fra almindelige indlånskunder, som vil acceptere en markant lavere indlånsrente, end de kan få andre steder. Under det generelle minusrente-regime havde bankkunderne ikke andre steder at gå hen end til banken. Men det har de nu.

Tal fra Nationalbanken viser, at bankkunderne har samlede indlån på 1300 mia. kr. på anfordring. Det vil sige, at de kan hæves med det samme. Private danskere har korte indlån for 872 mia. kr., hvor de får en gennemsnitlig indlånsrente på 0,6 pct. Det er altså en femtedel af, hvad de kan få ved at placere pengene i en kort obligation. Begynder kunderne at trække deres indlån ud, vil bankernes indlånsoverskud forsvinde som dug for solen.

Dette er det alvorligste risikoscenarie. Da de danske bankkunder historisk ikke har været bevidste om de alternative placeringsmuligheder, vil de med stor sikkerhed fortsat ”betale” bankernes billige funding.

Med en helt firkantet beregning er der tale om en ”gave” fra danskerne til bankerne på over 15 mia. kr. årligt.

Morten W. Langer