Overenskomstforhandlingerne er i fuld gang, og flere af Danmarks største fagforbund stiller krav til arbejdsgiverne om, at pensionsmæglerne skal stækkes gevaldigt.
Fagforeningerne mener ikke, at mæglerne i deres rådgivning er uvildige, som de ellers skal være ifølge loven.
I disse dage afgøres i bogstaveligste forstand fremtiden for hele det danske marked for pensionsrådgivning. Om præcis en uge ventes de første resultater af overenskomstforhandlingerne at foreligge med resultaterne for industriområdet. Og denne gang er det en gyser – ikke mindst for hele pensionsmæglererhvervet.
HK Privat og LO er gået til forhandlingerne med krav, som er baseret på en opfattelse af, at store pensionsmæglere som eksempelvis Willis og AON ikke giver uvildig rådgivning til fagforbundenes hundrede tusinder af medlemmer. Kravene omfatter blandt andet, hvor høje omkostningerne må være, mere åbenhed om udbud samt, at mæglerne ikke må være et fordyrende mellemled ( ØU Finans 36, 2016 ).
I en nylig analyse bestilt af HK Privat og udarbejdet af Skinnerup Consulting var konklusionen, at 161.000 danskere og HK medlemmer hver mister over en halv mio. kr. på dyre pensionsordninger over et arbejdsliv, og det skal høre op. Pensionsmæglerne er angiveligt årsagen, og derfor vil fagforbundene have begrænset deres rolle og virke. ”Over halvdelen af medlemmerne i HK Privat har deres pensionsordninger i kommercielle pensionsselskaber, og de går glip af rigtig mange penge i pension. Effekten er, at de får en lavere pensionsopsparing som følge af manglende regulering. Det betyder, at der væltes flere omkostninger over på fremtidens skatteydere. Så også af hensyn til samfundsøkonomien bør den beskrevne praksis, der udnytter skattebegunstigede pensionsopsparinger ophøre,” har sektorformand i HK Simon Tøgern tidligere udtalt til Økonomisk Ugebrev om problemstillingen.
Også uafhængige aktører på pensionsmarkedet bakker fagbevægelsens kritik op. ”Jeg har stor sympati for HK’s tanke om, at lovgivningen endnu bedre skal sikre, at mæglerne er uvildige i deres rådgivning – også overfor den enkelte pensionsopsparer. Der er egentlig sket store fremskridt på området, men man er bestemt ikke i mål endnu. Mæglerne har stadig mulighed for at foretage sig ting, som kan virke i modstrid med uvildigheden,” siger direktør og aktuar Søren Andersen fra FPension.
Ringe i vandet?
Derfor er der rigtigt meget på spil – ikke mindst for pensionsmæglerne. De har i flere år lobbyet hårdt over for politikerne for at undgå indblanding i deres virke. Og så sent som for få måneder siden forsøgte deres brancheforening FMF, at få pensionsbranchens støtte til at lægge pres på arbejdsgiverne for ikke at sige ja til fagbevægelsens krav. Det afviser FMF , og siger at HK fører deres egne medlemmer bag lyset.
Bliver de nye krav en del af overenskomsten på industriområdet, kan det meget vel sprede sig til de øvrige faggruppers overenskomster. Eksempelvis transportområdet, butiksansatte og håndværksfagene.
Men det kan også sprede sig til resten af arbejdsmarkedet – altså ikke bare arbejdsmarkedspensioner – men også hele området for firmapensioner og dermed de kommercielle pensionsselskaber. Store virksomheder splitter sjældent deres udbud af pensioner op i flere faggrupper, så hvad der kan blive et krav for HK’ere kan blive et krav for alle virksomhedens medarbejdere.
Samlet tales der om et marked på op mod 100 mia. kr. årligt, svarende til det beløb, danske virksomheder hvert år skyder ind på deres medarbejderes pensionsordninger.
En ny situation
Det er ikke første gang, at fagbevægelsen har ønsket disse ting drøftet på overenskomstforhandlingerne. Det skete også i 2014, hvor det dog ikke blev skrevet ind i aftalen. Efter sigende fordi arbejdsgiverne ønsker deres medlemsvirksomheder har fuld frihed over firmapensionerne, som kan være brugbare i andre sammenhænge.
Men situationen er en anden i dag. Økonomisk Ugebrev har tidligere afdækket problemer med firmapensioner i halvdelen af alle de større danske virksomheder, hvor flere eksperter pegede på sammenblanding af interesser i firmapensioner og en fuldstændig mangel på lovgivning på området ( ØU Finans 19, 2016 ). Således er der eksempler på, at virksomheden søger at fremme virksomhedens egen kommercielle interesse, eksempelvis billige banklån eller pensionskassens investeringer i selskabet, når der indgås aftale om firmapension. Det fik fagbevægelsen til at kræve, at Finanstilsynet skulle undersøge forholdene, men her meldte man fuldstændig hus forbi: Det falder uden for vores tilsynsområde, lød det fra tilsynet. ( ØU Finans 21, 2016 ).
Carsten Vitoft
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her