Energi i 2017: Olie-optimister tager magten igen

Prisoptimisterne har igen fået overtaget på oliemarkedet i de seneste måneder, mens udsigterne for vedvarende energi er blevet mere usikre.

Udviklingen på energimarkedet får betydelig og direkte effekt på store danske virksomheders handlefrihed og værdiskabelse i 2017 og 2018.

Hvilken forandring et enkelt år kan gøre. Det konstaterer International Energy Agency (IEA) i forbindelse med årsskiftet. Udsigten for olieprisen er ændret drastisk til det bedre i løbet af 2016. Men den kortsigtede uforudsigelighed i energimarkederne er samtidig igen blevet bekræftet. Og for adskillige energiformer er uforudsigeligheden foreløbig blevet forstærket af Donald Trumps valgsejr i USA.

I begyndelsen af 2016 diskuterede markedet ifølge IEA udsigten til en oliepris på 30 dollar per tønde, og hvordan markedet ville reagere efter Iran øgede sin produktion, når sanktionerne mod landet blev ophævet. Efter at prisen på brent-olie i 2016 har nået et gennemsnit på 43-44 dollar per tønde, ligger de fleste forventninger nu på en oliepris på 50-57 dollar per tønde i 2017. Mere optimistiske globale vækstforventninger og aftalen i december mellem OPEC og andre store olieproducenter om at begrænse produktionen, har foreløbig haft effekt.

Udsigt til jævnt stigende oliepris
Prisoptimisterne har foreløbig fået bekræftet deres forventning om, at det kraftige tilbageslag i olieprisen fra 2014 ville blive afløst af en modreaktion. Det statslige amerikanske Energy Information Agency (EIA – ikke at forveksle med IEA) venter generelt stigende oliepriser i de kommende år: Brent vil ifølge EIA nå 50 dollar i 2017 for så at stige jævnt til 63 i 2018, 75 i 2020, 96 i 2030, 109 i 2040 og 117 i 2050 (opgjort i 2015-dollar). Priserne vil på langt sigt blive drevet op af stigende efterspørgsel i takt med øget global velstand samt af, at de oliekilder, som er billigst at udnytte, vil blive udtømte.

For danske aktører i energimarkedet kan disse forventninger alt andet lige få nogle positive effekter. Olieaktier er allerede steget betydeligt i de seneste måneder. Forstærkede forventninger om stigende oliepriser kan understøtte A.P. Møller-Mærsk og Dong Energy, når disse selskaber skal afhænde deres olierelaterede aktiviteter, formentlig i 2017 og 2018.

Det store åbne spørgsmål, der er opstået i de seneste måneder, er, hvad valget af en amerikansk præsident, som ikke tror på menneskeskabte klimaforandringer og som vil understøtte den indenlandske amerikanske olieproduktion, kommer til at betyde for den globale energiproduktion.

Trump er blevet en joker
Ifølge Economist Intelligence Unit (EIU) er det stadig usikkert , hvilken effekt Donald Trumps politik i sig selv får på oliepriserne. Hvis hans politik giver fordele til indenlandske amerikanske olieproducenter, så kan det skabe nedadgående pres på priserne. Hvis USA på den anden side dropper Paris-aftalen fra 2015 om indsats mod klimaforandringer, så kan det skabe større efterspørgsel efter olie og dermed højere priser. Også Trumps effekt på den globale udbygning af vedvarende energi fremstår stadig uklar. Den franske storbank BNP Paribas skriver i denne uge, at de amerikanske delstater og byer også spiller en stor rolle i amerikansk energipolitik, og at andre lande end USA stadig kan gå efter mere grønne energipolitiske mål. Så sent som i oktober, lige før Trumps valgsejr, opjusterede IEA prognosen for væksten i vedvarende energi med 13 procent for perioden 2015-2021 i forhold til prognosen, der var et år ældre. Vedvarende energi ville ifølge den prognose øge andelen af energiproduktionen fra 23 procent i 2015 til 28 procent i 2021. Asien ville føre an i væksten.

Nu er markedet mere i tvivl. Umiddelbart førte valget af Trump til et drastisk tilbageslag i aktiekursen på virksomheder, der satser på udbygning af vedvarende energi. Vindmølleproducenten Vestas faldt lige efter valget med 17 procent, mens vindkraftleverandøren Dong Energy faldt 6 procent.

Overordnet har eksempelvis et af verdens store olieselskaber ExxonMobil i sin årlige langsigtede energiprognose , fra starten af januar ikke ændret på den indbyrdes rolle som forskellige energiformer vil spille i fremtiden – i forhold til den prognose, der blev udsendt for et år siden. Naturgas og vedvarende energi fremstår stadig som vinderne, der vil dække en stadig større del af verdens energibehov. Med voksende befolkninger og stigende velstand får verden brug for at udnytte ”alle økonomiske energikilder,” konstaterer ExxonMobil, som venter, at olie og naturgas i 2040 vil stå for 60 procent af den globale energiforsyning, mens atomkraft og vedvarende energi vil vokse med 50 procent og stå for 25 procent af forsyningen.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen (ejer aktier i Vestas)