Nykredits medlemsorgan beroliges om banken

Efter at Økonomisk Ugebrev i en række artikler op til jul beskrev den markant stigende risikoeksponering i Nykredit Bank, har Nykredits topledelse nu fundet det nødvendigt at berolige repræsentantskabet i Foreningen Nykredit. Læs her ledelsens forklaringer.

I et omfattende skriftligt orienteringsmateriale til medlemmerne af Foreningen Nykredits repræsentantskab, søger topledelsen i Nykredit at forklare, hvorfor det er vigtigt for Nykredit koncernen at have en bank, og om baggrunden for den markant stigende risikoeksponering, erfarer Økonomisk Ugebrev. Ledelsen refererer direkte til Økonomisk Ugebrevs artikler som baggrund for den detaljerede gennemgang, som afslører flere opsigtsvækkende forhold om koncernen.

Blandt andet indikeres det, at der har været overvejelser om at sælge banken for at slippe ud af de belastende renteswaps. Men det blev opgivet igen, fordi swapkontrakterne af juridiske årsager er bundet til realkreditforretningen, hvorved et frasalg af banken ikke ville afhjælpe problemet med de tabsgivende renteswaps. Det fremgår også af materialet, at ledelsen erkender, at hele forretningen med at tilbyde andelsboligforeninger renteswaps var en fejltagelse, som man skulle have undladt at kaste sig ud i.

Der skydes også en pæl igennem, at banken er en bedre forretning end realkreditforretningen, også selvom man trækker de tabsgivende renteswaps ud af regnestykket. I de første tre kvartaler af 2016 gav realkreditten en forrentning af egenkapitalen på 12,4 procent mod bankens 11,7 procent ekskl. tab på renteswaps. Efter tab på renteswaps var forrentningen af egenkapitalen knap minus én procent. Ledelsen bekræfter over for repræsentantskabet, at den samlede risikoeksponering i banken er steget markant det seneste år, og ledelsen skriver også, at det har været oplyst i de seneste regnskaber. Der nævnes ikke noget om rapportering om indholdet i risikorapporterne til repræsentantskabet, som er mere detaljeret i beskrivelsen.

Argumenterne holder ikke stik

Orienteringen er en argumentation for, hvorfor Nykredit har brug for en bank. Det påpeges, at det ikke er muligt at skille bank og realkredit ad. For det første nævnes, at der ved optagelse af realkreditlån skal anvendes en bankgaranti. For det andet skal kunden have mulighed for at handle udstedte obligationer. For det tredje fremhæves det, at kunderne ønsker en samlet finansieringsløsning, som også kan omfatte bankrådgivning.

Argumenterne holder dog ikke stik for privatkunderne, da de fleste privatkunder i Nykredit koncernen allerede henter de sideordnede services i de provinsbanker, som samarbejder med Totalkredit. For erhvervskunderne fremhæves, at mange af dem ikke kan gå til bankerne i Totalkredit-samarbejdet, fordi engagementerne er for store.

Det står dog i modsætning til, at det også oplyses, at mange erhvervskunder deles 50/50 med Totalkredit-banker. Derved kunne disse kunder antageligt også placeres hos andre samarbejdsbanker end i Nykredit Bank. Endelig skete der jo i foråret netop en udvidelse af samarbejdet med Totalkreditbankerne til også at omfatte erhvervskunder, hvis lånebehov kan være med til at øge udlånet og nedbringe bankernes overskudslikviditet i Nationalbanken til minusrenter.

Omkring den højere risikoeksponering i Nykredit Bank end i andre tilsvarende banker forklares det, at Nykredit Bank kun har få udlån med pant i fast ejendom i sammenligning med andre banker. Forklaringen er angiveligt, at der ikke kan tages pant, fordi der samtidig er et realkreditlån. Forklaringen lyder mærkelig, da erhvervsejendomme som hovedregel kun må realkredit belånes op til 60 procent af værdien – bortset fra boligudlejningsejendomme – og i de tilfælde er det ikke umiddelbart klart, hvorfor banken ikke kan tage pant i de resterende 40 procent af ejendommens værdi.

Et andet element, der ifølge redegørelsen er med til at øge bankens risikoeksponering, er rollen som ”Market maker” i forhold til de obligationer koncernen udsteder. Det belaster med otte mia. og ifølge redegørelsen en belastning andre banker i samme størrelse ikke har i samme omfang. Noget værre står det til med belastningen af renteswaps. Ifølge forklaringen tegner de sig for 16 mia. kr. af den samlede risikoeksponering, og især renteswaps til andelsboligforeninger vejer tungt.

Stigning i risikoeksponering

Økonomisk Ugebrev har tidligere hæftet sig ved den voldsomme stigning i risikoeksponering i Nykredit Bank fra andet til tredje kvartal. Koncernen havde varslet en stigning, men skrev at det særligt var for realkreditområdet, og at modelændringer sammen med øvrige ændringer forventedes at øge eksponeringen med 35 mia. kr. pr. 30. september for hele koncernen. Denne stigning blev i stedet 52 mia. kr. og de ekstra 17 mia. kr. er, ifølge forklaringen fra ledelsen, en følge af Finanstilsynets krav vedrørende risikovægt for bankengagementer.

Her stiller Finanstilsynet nu krav om at indregne en længere løbetid for engagementerne. Denne stigning ligger altså udover det ledelsen på forhånd havde meldt ud som forventning. Samlet betød ændringerne fra Finanstilsynet, ifølge bankens kvartalsregnskab, en stigning i bankens risikoeksponering på 30 mia. kr. I redegørelsen til repræsentantskabet skriver ledelsen, at stigningerne var forventet. At de blev langt større allerede i tredje kvartal end tidligere udmeldte forventninger omtales ikke.

læs hele udgivelsen her

Ejlif Thomasen