Tema: BankRating 2023 – De mest fremgangsrige banker: Totalbanken og Djursland Bank

Økonomisk Ugebrevs årlige BankRating adskiller sig fra de traditionelle bankratings på kapitalstyrke og indtjeningsstyrke: Vi rater de enkelte bankledelser på deres evne til at skabe fremgang på en stribe dynamiske målepunkter. Vi måler altså ikke på absolutte tal, men på ændringer typisk skabt af bankens ledelse og den strategiske retning. I dette års BankRating vinder Totalbanken, Djursland Bank og Sparekassen Danmark (tidligere Sparekassen Vendsyssel). Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår i denne og næste udgave præstationerne på de underliggende ti målepunkter for vinderne og taberne.

De seneste års udskilningsløb i den danske banksektor fortsætter. Bankerne med de stærkeste forretningsmodeller er præget af størst udlånsvækst, lavere omkostninger, opkøbsaktivitet og den største kapitalbuffer. Disse banker dominerer igen toppen af den årlige bankrating. Men der er også flere banker, som efter flere års svag udvikling nu for alvor er ved at komme tilbage på sporet. 

I bunden af ranglisten ligger de mindst fremgangsrige banker, der er præget af svage forretningsmodeller, der præges af tunge omkostningsstrukturer, lave udlånsmarginaler og et svagt kapitalberedskab, der samlet set belaster deres udviklingsmuligheder. Men i bunden ligger også “stærke” banker, men hvor bankledelserne ikke har formået at skabe yderligere fremgang det seneste år.  

Førende fynboer

I dette års BankRating springer Totalbanken op fra sidste års placering som nummer 26 (ud af 34 banker) til en klar førsteplads i år. På otte ud af ti målepunkter ligger den mindre bank blandt de otte bedste banker, og det placerer den i en suveræn frontløber-position. Banken beskriver sig selv sådan i årsrapporten: 

“Totalbanken er en fynsk koncern, som består af moderselskabet Totalbanken A/S (Banken) og det 100 %-ejede datterselskab Dansk Erhvervsfinansiering A/S. Koncernen har 98 medarbejdere, og hovedsædet er beliggende i Aarup på Fyn. Herudover har Banken tre privatfilialer og et erhvervscenter i Odense. Ved udgangen af 2022 har Koncernen en balance på 4.707 mio.kr. og en egenkapital på 616 mio.kr.” 

Bankens renteindtægter er øget med 35,3 mio. kr. (35 pct.) til 137 mio.kr. Det skyldes dels, at renten er steget i 2022, og dels øget udlån fra flere kunder. Det oplyses, at i 2021 steg udlånet markant med 440 mio.kr. (23 pct.), hvor en høj andel af tilgangen lå i årets sidste kvartal og dermed først fik fuld effekt på indtjeningen i 2022. Udlånet steg i 2022 med 160 mio.kr. (7 pct.) til 2550 mio. kr.

Totalbanken scorede også højt på absolut forrentning af egenkapitalen med 11,4 pct. mod 11,6 pct. året før. Det stabile afkast skyldes bl.a. en større stigning i indtægter end i udgifter, idet omkostninger til personale og administration kun steg 8 pct., men hvor noget af fremgangen blev spist af øgede tabshensættelser og større kurstab. 

På basisdriften var der altså solid fremgang, og Totalbanken må derfor anses for at være en af rollemodellerne for, hvordan en mindre bank både kan holde omkostningerne under kontrol, øge udlånet og skabe et flot afkast. Bankens førstemand gennem 20 år er Ivan Mølgaard Sløk.

Nummer to i dette års BankRating er Djursland Bank, der rykker markant opad fra sidste års 12.-plads. Den flotte placering er skabt ved en solid indsats på alle målepunkter, hvor banken placerer sig indenfor top 10 på dem alle. Særligt høje placeringer får banken dog på de målepunkter, der drejer sig om udvikling i personale- og administrationsomkostninger i forhold til udvikling i nettorente- og gebyrindtægter, hvor den ligger fjerdebedst. Også på udvikling i kernekapitalprocent fra 2021 til 2022 scorer banken meget højt med næsthøjeste fremgang. 

Adm. Direktør Lars Møller Kristensen skriver bl.a. i regnskabet: “Det er et meget flot resultat, som bygger på mange af de økonomiske paradokser vi oplevede gennem 2022 (…). I takt med at renten steg i 2022, blev det endnu mere attraktivt for boligejerne at omlægge deres realkreditlån, og på denne måde blev 2022 et rekordår for bankens boligaktiviteter.”

Banken præsterede vækst i udlånet på 11,5 pct., hvor især bankens erhvervskunder – og det gælder både gamle og nye kunder – har bidraget med en stor lånelyst, hedder det. Det oplyses også, at den ændrede rentesituation har haft en markant betydning for bundlinjen.

Strandhugst i nye lokalområder

Djursland Bank leverede 9,7 pct. i forrentning af egenkapitalen efter skat, og banken har en klar og veldefineret vækststrategi. I regnskabet oplyses bl.a., at “banken har til stadighed fokus på udbygning og optimering af det samlede filialnet. Banken ønsker primært at vokse via organisk vækst i Østjylland (…). Etablering af nye filialer i nye geografiske områder vil være med til at understøtte denne strategi samtidig med, at banken også løbende optimerer og tilpasser antallet af nuværende filialer efter nutidens behov. Senest er filialen i Tilst sammenlagt med Lystrup og Hinnerup.”

Djurslands Banks strategi synes bl.a. at basere sig på nye erobringer i lokalområder, hvor andre banker lukker filialer, hvilket ofte giver en åbning for at hente nye kunder. Og det ser heller ikke ud til, at banken udelukker vækst gennem overtagelse af andre banker.

Som nummer tre i dette års BankRating kommer Sparekassen Danmark, som nok er den største overraskelse. Det er sjældent, at en bank ligger i toppen af Økonomisk Ugebrevs bankrating flere år i træk, netop fordi det er en dynamisk ratingmodel, der primært er baseret på måling af ændringer. Flere års stærk fremgang er usædvanligt, fordi stærke fremgangsår ofte afløses af konsolideringsår. 

Med til at mudre billede af bankens resultater er, at Sparekassen Danmark er resultatet af en fusion i september 2021 mellem Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank A/S. Der har altså været mulighed for at høste betydelige synergier i sammenlægningen af de to enheder, hvor Sparekassen Vendsyssel er den fortsættende og nu er landets ottende største pengeinstitut. Denne placering i top 10 af de største danske banker har været noget upåagtet, da banken ikke er børsnoteret.   

Banken selv definerer sit geografiske fokusområde således: “Sparekassens hovedkontor er beliggende i Vrå. I Aars og Hobro har sparekassen to hovedcentre, hvor der også er placeret stabsfunktioner. I alt har sparekassen afdelinger fordelt på 58 adresser i Nord-, Vest- og Østjylland, i Trekantområdet samt i København.” 

Manden bag Sparekassen Vendsyssels mangeårige fremgang er adm. direktør Per Sønderup, der efter 43 år i den finansielle sektor valgte at gå på pension ultimo 2022. Fra 1. januar 2023 fortsætter Vagn Hansen alene som adm. direktør, og han har også været med på hele rejsen, efter han blev ansat som direktør i Vrå Sparekasse i 1998.

Hvis rejsen fortsætter for det, der i dag hedder Sparekassen Danmark, virker det sandsynligt, at den de næste år rykker endnu højere op på ranglisten over de største danske pengeinstitutter. En særlig styrkeposition er det, at den ikke er børsnoteret og dermed appellerer meget til andre sparekasser og mindre banker, der ikke vil ind i det børsnoterede cirkus.   

Ny strategi

Bankens ledelse har ved årsskiftet færdiggjort en ny strategiplan, hvor der defineres nogle delmål: I regnskabet oplyses, at “bestyrelsen har fastsat fire strategiske mål, der bruges til løbende at vurdere, om vi er på rette vej med vores strategi. De fire strategiske mål er: • Nettotilgang af kunder • Medarbejderengagement (måles gennem intern medarbejderundersøgelse) • Absolut indtjening • Lokal forankring (måles gennem kundetilfredshedsundersøgelse).”

Videre oplyses, at der i 2023 bliver igangsat forskellige strategiske initiativer, der skal bidrage til, at de strategiske mål opnås. Der oplyses ikke noget særskilt om, hvorvidt det er hensigten at vokse yderligere gennem overtagelse, men det er vist forventningen, at målsætningerne i sig selv vil tiltrække mindre pengeinstitutter med forretningsmodeller, som ikke længere er holdbare. Og dem er der mange af.  

Ledelsen skriver videre i regnskabet, at “den primære indtjening udgør 1.187 mio. kr. – en vækst på 31,9 % målt i forhold til den samlede primære indtjening i 2021 for Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank.” Fremgangen er især skabt af en 15 pct. fremgang i nettoindtægterne, mens omkostningerne kun er steget 7 pct. Der er altså også i 2022 høstet betydelige fusionssynergier, som det tidligere er set ved de fleste andre større bankovertagelser. 

Sparekassen Danmark præsterede dog ikke en forrentning af egenkapitalen blandt de bedste. Men det har en meget enkel forklaring:  Sparekassens obligationsbeholdning på ca. 11 mia. kr. udløste negative kursreguleringer på hele 588 mio. kr. Forrentningen af egenkapitalen efter skat dykkede derfor fra rekordhøje 13,9 pct. i 2021 til 7,3 pct. sidste år. Uden kurstabet var årets forrentning kommet op i nærheden af rekorden fra 2021.

Igen fremgang

Ledelsen skriver, at den forventer et resultat på 1250-1350 mio. kr. efter skat i år, og det vil svare til en forretning i nærheden af 12-13 pct. Forventningen må dog antages at blive opjusteret, da dansk økonomi udvikler sig stabilt, de finansielle markeder holder nogenlunde stand, og centralbankernes renteforhøjelser udløser fortsat højere udlånsrenter i bankerne.  

I 2022 har sparekassens obligationsbeholdning, der måles til dagsværdi, ligget i niveauet 10-11 mia. kr. Udviklingen på de finansielle markeder med stigende rente og deraf faldende obligationskurser har betydet negative kursreguleringer af obligationsbeholdningen på 588 mio. kr., mod 41 mio. kr. året før. De stigende renter har i løbet af 2022 dog også betydet øgede renteindtægter af obligationsbeholdningen.

Morten W. Langer