Økonomisk Ugebrevs årlige BankRating viser, hvilke banker der det seneste år har bevæget sig mest frem og mest tilbage, målt på en stribe centrale dynamiske målepunkter, og altså ikke vurderet på det aktuelle niveau for de enkelte absolutte nøgletal.
En bank med relativt svage absolutte nøgletal kan altså godt vinde Økonomisk Ugebrevs rating, hvis der er fremgang på flertallet af målepunkterne. Banker med de allerbedste absolutte nøgletal kan omvendt ligge dårligt placeret i den samlede rating.
Ratingen bedømmer altså i mindre grad bankledelsernes absolutte præstationer og absolutte styrkeforhold. Vinderne af ratingen er de banker, som har rykket sig mest positivt i forhold fra 2021 til 2022. Og taberne er dem, der har tabt momentum.
Der er målt på ni parametre:
1) Udvikling i netto renteindtægter fra 2021 til 2022: Viser, hvor godt bankernes ledelser har formået at opretholde dette grundlæggende langsigtede forretningsgrundlag.
2) Udvikling i netto gebyr- og provisionsindtægter fra 2021 til 2022: Illustrerer for 2022 i hvor høj grad pengeinstitutterne har formået at skabe fremgang i gebyrer, bl.a. fra formidling af realkreditlån, handel med værdipapirer, private banking og andre transaktioner.
3) Udvikling i udlån fra 2021 til 2022: Viser, hvor godt bankernes ledelser har kunnet styre det vigtigste langsigtede grundlag for bankernes nuværende og fremtidige forretning. Størst offensive udlånsvækst giver de bedste placeringer.
4) Udvikling i renteindtægter i forhold til udlån fra 2021 til 2022: Illustrerer, om en bankledelse er i stand til at tjene flere penge på kunderne på rentemarginalen. Rentemarginalen har de seneste år været under pres, men centralbankernes renteforhøjelser har smittet af som stigende udlånsrenter i bankerne.
5) Udvikling i omkostninger til personale og administration i pct. af netto rente- og gebyrindtægter fra 2021 til 2022: Den forenklede omkostningsprocent er en af de vigtigste parametre, som bankledelser i disse år kan regulere på for at få indtjeningen op. Spiser de faste basisomkostningerne en stor andel af basisindtægterne, er det udtryk for en svag lønsomhed, og måske en problematisk forretningsmodel.
6) Udvikling i nedskrivninger fra 2021 til 2022: Illustrerer, om bankens evne til kreditvurdering bliver bedre, og sårbarhed over for relativt store udlån til udsatte brancher.
7) Absolut forrentning af egenkapitalen i 2022: Det afgørende nøgletal for indtjeningsstyrke, der viser, hvor stort et afkast bankens ledelse kan få ud af ejernes penge.
8) Udvikling i forrentning af egenkapitalen fra 2021 til 2022: Illustrerer bankledelsernes evne til at skabe forbedring af egenkapitalforretningen.
9) Udvikling i kernekapitalprocenten fra 2021 til 2022: Viser, om det er lykkedes bankledelserne at forbedre kapitalgrundlaget for deres forretning, baseret på den egentlige egenkapital korrigeret for immaterielle aktier. Vi en kommende udgave af Økonomisk Ugebrev med at gennemgå nøgletallene i årets Top 40 BankRating med fokus på solvensprocent i forhold til solvensbehov, korrektivkonto og andre kapitalmål.
Morten W. Langer
Læs også hovedartiklen i denne uges tema:
De mest fremgangsrige banker: Totalbanken og Djursland Bank
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her
