Ligesom for Novo Nordisk er der hos Pandora nu lagt op til uformelle løft i de samlede bestyrelseshonorarer gennem markant forøgede rejsegodtgørelser.
Novo Nordisk oplyser ikke direkte om baggrunden for de markant øgede rejsegodtgørelser, blandt andet til næstformand Jeppe Christiansen på 200.000 kr. Altså om de skyldes en markant øget rejseaktivitet, eller om der er tale om en ændret honorarpraksis.
Hos Pandora blev det vedtaget på generalforsamlingen den 15. marts, at der nu skal udbetales rejsegodtgørelser til udenlandske bestyrelsesmedlemmer. I indkaldelsen til generalforsamlingen hedder det i forslag om en ny vederlagspolitik for bestyrelsen, at ”bestyrelsesmedlemmer, som bor i udlandet, modtager en fast rejsegodtgørelse, når de deltager i bestyrelsesmøder udenfor deres opholdsland. Rejsegodtgørelsen oplyses i årsrapporten.”
Hos Genmab blev ved generalforsalingen vedtaget at droppe warrants til bestyrelsen, som dog i stedet kan få tildelt betingede aktier: ”Det foreslås endvidere, at § 5 ændres, således at bestyrelsen ikke længere har ret til at udstede warrants til medlemmer af Selskabets bestyrelse og konsulenter i Selskabet samt dets datterselskaber. Denne ændring vil afstemme ordlyden af § 5 med Selskabets overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, hvoraf det følger, at medlemmer af bestyrelsen alene kan få tildelt betingede aktier (”restricted stock units”)”. Bestyrelsens honoraring blev ikke påtalt af ATP, der dog havde det svært med andre dele af incitamentsprogrammet.
Generelt har der de seneste år været tendens til, at bestyrelserne gerne vil have andel i en eller anden form for aktieaflønning, og det kan der også være gode grunde til, eksempelvis hvis en del af det almindelige bestyrelseshonorar udbetales som aktier. En model, der er meget anvendt i USA. Herhjemme er det fortsat anbefalingen fra Komiteen for God Selskabsledelse, at bestyrelsen ikke deltager i incitamentsordninger, som kan motivere til for kortsigtet tænkning i overskud – på bekostning af langsigtet værdiskabelse.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her




