Op mod 42.000 danskere tegnede nye aktier i Nets gennem Danske Bank og Nordea, der begge var emissionsbanker for Nets på børsføringen. I dag kan man med rette stille spørgsmålet, om de to storbanker helt bevidst solgte katten i sækken til deres kunder, for selv at tjene penge.
Problemet er, at Danske Bank og Nordea også er aggressive konkurrenter til Nets. Et faktum, der nu har kostet de private aktionærer op mod 220 mio. kr. Topledelserne i Danske Bank og Nordea har med stor sikkerhed længe vidst, at de som direkte konkurrenter til Nets var på vej med ”fjendtlige” handlinger over for Nets’ guldæg og offentlige meddelelser, som ville få aktiekursen på nynoterede Nets til at dykke.
Med andre ord har topledelserne i de to storbanker på den ene side sagt ok til, at deres egne salgsfolk og corporate finance-afdelinger skulle på gaden for at sælge Nets-aktier til deres kunder, hvilket ville give de to storbanker millioner i provisionsindtægter. Bankernes aktiesalg er blandt andet sket på baggrund af omfangsrige skriftlige analyser, som var temmelig optimistiske omkring overskudsudviklingen de kommende år, og som ikke tog højde for nævneværdig skærpet konkurrence.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 33.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.