Q1: Danske Bank skuffer på analytikernes forventning

I fredagens regnskab for årets første kvartal leverede Danske Banks adm. Direktør Carsten Egeriis både skuffelser og positive overraskelser. På de basale regnskabsnøgletal levede han ikke op til analytikernes forventninger. Til gengæld leverede han en opjustering for årsforventningen, som ligger højere end analytikernes aktuelle konsensusforventning.

Der var ikke den store nyhed i, at Dansk Bank kom ud af første kvartal med et rekordgodt resultat: Opjusteringerne er kommet på stribe fra en stor del af landets banker i kølvandet på centralbankernes renteforhøjelser og et bedre makroøkonomisk miljø end forventet ved årets start. 

En del af bankens opjustering af årsforventningen skyldes da også, at ledelsen nu ser tabshensættelser for helåret på 2,5 mia. kr., mod tidligere 3,0 mia. kr. I første kvartal blev der kun realiseret tabshensættelser på 147 mio. kr., så der er fortsat meget at tage af.

Et skuldertræk

De lave tabshensættelser i kvartalet er en del af forklaringen på, at Danske Bank kom ud med en bedre bundlinje end forventet af analytikerne. Banken realiserede et overskud før skat på 6,95 mia. kr. mod analytikerforventningen på 5,4 mia. kr. Når Danske Bank-aktien alligevel sev, var det mest af alt, fordi alle andre bankaktier også lå underdrejet fredag. 

Markedet synes mest af alt at have et skuldertræk til overs for Danske Bank regnskab: Overskuddet oversteg nemlig analytikerforventningen på forhold af engangskarakter, altså dels lavere tabshensættelser, men også handelsindtægterne, som svinger meget fra kvartal til kvartal og var ca. 800 mio. kr. højere end forventet. Endelig var indtægterne fra Danica over 100 mio. kr. bedre end ventet, men indtægterne fra pensionsselskabet er også meget svingende,

Realiteten er, at de regnskabskomponenter, som kan henføres til den basale bankforretning, småskuffede hele vejen rundt: Nettorenteindtægterne var forventet at lande på 8098 mio. kr., men kom ud på 8012 mio. kr. Nettogebyrindtægter manglende 100 mio. kr. Grundlæggende svigtede indtægtsfremgangen fra den basale bankforretning på indtægtssiden, mens omkostningerne levede op til det forventede. 

Til gengæld leverede Egeriis et halmstrå for analytikerne, fordi han nu opjusterede den samlede årsforventning til overskuddet til 16,5-18 mia. kr., mod tidligere 15-17 mia. kr. Hvor den aktuelle konsensusforventning lå på 17,3 mia. kr., har det længe været åbenlyst, at analytikernes konsensusforventning til årsoverskuddet var alt for lav. 

Bankens Factbook for Q1 viser, at de danske privatkunder nu for alvor er begyndt at skæppe i kassen. Nettorenteindtægterne per udlånskrone er i den danske forretning fordoblet de seneste fire kvartaler fra 0,67 pct. i andet kvartal 2022 til 1,33 pct. i første kvartal 2023. 

Selvom resultatet i den danske privatkundeforretning mudres af Realkredit Danmark, viser det, at lønsomheden i den danske forretning nu for alvor er ved at blive rettet op. 

I Danske Banks øvrige nordiske privatkundeforretning halter det mere med at få rentemarginalen op: Den er over de seneste kvartaler øget fra 0,51 pct. i Q3 sidste år til 0,88 pct. i Q1. Det er fortsat betydeligt markant under lønsomheden i den danske forretning. Det kan heri afspejles, at konkurrencesituationen i de øvrige nordiske lande er skrappere end i Danmark. Det kan også skyldes, at Danske Bank farer med lempe på de andre nordiske markeder med henblik på at holde lave priser og kapre markedsandele.  

Særligt i bankens norske forretning er lønsomheden meget lav med nettorenteindtægter per udlånskrone på kun 0,59 øre mod 1,10 i Sverige og 1,11 i Finland. Bemærkelsesværdigt styrtdykker bankens samlede udlån i både Sverige og Norge, hvorved man kunne få den tanke, at Danske Bank her er ved at neddrosle sine ambitioner. Bankens fremtidsplaner ventes uddybet i en ny strategiplan senere på året.

Morten W. Langer