Coops ledelse forventer i år et driftsunderskud, som er 200-300 mio. kr. bedre end det netop aflagte underskud på 774 mio. kr. for 2022. Men resultaterne sminkes begge år af store gevinster fra ejendomssalg. Gevinsten var sidste år på 606 mio. kr., hvorved det reelle driftsunderskud løb op i 1,4 mia. kr. Driftsunderskuddet vil også i år blive ”sminket” af store ejendomsgevinster. Finansieringen af den nye strategi, butikslukninger, afskedigelser og etablering af nye butikker skal nemlig fortsat finansieres af ejendomssalg, hvor Coop genlejer ejendomme i sale-lease-back. ”Underskuddene i 2022 og 2023 vil være historiske undtagelser”, siger CEO Kræn Østergaard Nielsen. Udsalg af arvesølvet virker som sidste chance for Coop, skriver chefredaktør Morten W. Langer.
Coop nærmer sig nu for alvor en livstruende situation, hvor succes for den nye strategi til en investering på fire mia. kr. altså kan blive et spørgsmål om liv eller død. Den store danske detailhandelskoncern har de seneste mange år overlevet på at sælge ud af arvesølvet i form af Coops egne ejendomme, der lejes tilbage, og på at udvikle ejendomsprojekter, som er blevet solgt med store gevinster.
En gennemgang af de seneste fem års regnskaber viser, at Coop har hentet milliardgevinster på at sælge ejendomme, udstyr og inventar, hvor en stor andel er lejet tilbage. Altså det der populært kaldes sale-lease-back. Alene det seneste år har frasalg af ejendomme givet lidt over én mia. kr. i kassen.
På grund af denne salgsindtægt har kassedrænet i katastrofeåret 2022 kunnet begrænses til én mia. kr. til at dække underskud og investeringer. Men det har alligevel kostet dyrt på likviditetsbufferen.
Ved udgangen af 2021 havde detailhandelskoncernen bogførte likvider for 2,2 mia. kr. Og denne likviditetsbuffer var ved udgangen af 2022 skrumpet til 0,8 mia. kr. Samtidig er bankgælden vokset til 0,8 mia. kr. mod en halv mia. kr. året før. Med andre ord er Coops adm. direktør Kræn Østergaard Nielsen helt afhængig af andre kilder til at finansiere strategiplanen til fire mia. kr. de kommende år.
I regnskabet oplyses da også, at Coop for nylig har indgået en ny finansieringsaftale med fire banker, som stiller en kreditramme på 1,8 mia. kr. til rådighed mod pantsikkerhed i en stribe ejendomme.
I regnskabet oplyses, at “som del af implementeringen af den nye strategi, Fremtidens Coop, har vi i februar 2023 indgået en ny finansieringsaftale med de fire banker, som indgår i Coop Danmarks eksisterende banksyndikat.”
Videre hedder det, at “aftalen sikrer Coop Danmark et tilfredsstillende likviditetsgrundlag. Investeringer der skal foretages, som en del af implementeringen af strategien, vil blive finansieret ved en kombination af drift, salg af ejendomme samt ved finansiering under den netop etablerede finansieringspakke. De samlede faciliteter i finansieringsaftalen er på 1.800 mio. kr.”
Der oplyses ikke noget om, hvilke covenants (lånevilkår), Coop skal leve op til for at undgå en opsigelse af banklånet, og der oplyses heller ikke om rentevilkår. Der er næppe tvivl om, at bankerne tager sig godt betalt, fordi der er tale om et udlån med høj risiko.
Som det ser ud lige nu, kommer Coop nemlig til at trække på den nye bankkredit allerede i år: I regnskabet oplyser ledelsen, at resultatet forventes at lande omkring minus en halv mia. kr. i år. Og det er efter avance på salg af ejendomme. Og allerede nu ved vi, at Coop antageligt får en gevinst på flere hundrede millioner kroner ved et ejendomssalg til en mia. kr. med PensionDanmark som modpart.
I regnskabet oplyses, at ”der er pr. 31. marts 2023 indgået en sale & lease back aftale med Pension Danmark til 1.030 mio. kr. omfattende blandt andet Servicekontoret i Albertslund og ferskvarecentrene i Brøndby og Hasselager. Den indgåede aftale vil efter tilbagebetaling af gæld generere et kontant provenu på ca. 850 mio. kr. til Coop Danmark.”
Selve gevinsten oplyses ikke, men den må antages at ligge på mindst 200-300 mio. kr. Hertil kommer andre gevinster fra ejendomssalg, som Coop tydeligvis selv satser på som en vigtig finansieringskilde:
”Vi har historisk haft stor succes med en aktiv ejendomsstrategi, hvor løbende køb af ejendomme, ejendomsudvikling samt salg af ejendomme har skabt betydelige merværdier og bidraget positivt til Coops resultat samt forbedret forholdene for butikkerne. I 2022 har Coop købt ejendomme for 201 mio. kr. og solgt ejendomme for 1.149 mio. kr. Der er lavet sale & lease back aftaler på hovedparten af de solgte ejendomme. Ejendomssalg bidrager med 606 mio. kr. i driftsresultatet for 2022. Der er fortsat betydelige merværdier i Coops ejendomsportefølje, når markedspriserne sammenlignes med de bogførte værdier”, skriver Coops ledelse.
Transaktionen med PensionDanmark omfatter salg af ejendomme, der rummer Coops Brøndby Ferskvarecenter, Brødcooperativet i Brøndby, Hasselager Ferskvarecenter og Coops servicekontor i Albertslund. Ejendommene vil fremover blive drevet og udviklet af PensionDanmark med Coop som lejer, oplyses i en pressemeddelelse.
Men transaktionen frigør også likvider til Coop på op mod en mia. kr., og det vil kunne dække en stor del af årets likviditetsdræn fra driften. Men der skal antageligt også fortsat udvikles massivt i IT og investeres i nye butikker, der altså skal finansieres derudover.
Økonomisk Ugebrevs gennemgang af Coops regnskab for 2022 viser umiddelbart, at detailhandelskoncernen er langt bagefter nogle af de store konkurrencer, både når det gælder fremgang i markedsandele og i lønsomhed. Selvom Coops ledelse forklarer det ringe 2022 med svære markedsforhold, er det ikke det samme dystre billede, der præger eksempelvis regnskabet fra Rema1000.
Som vigtigste forklaringer på en flad omsætningsudvikling og det store minusresultat lyder det, at den vigende forbrugertillid har betydet, at danskerne har købt mindre og billigere, og samtidig oplyses, at leverandørernes prisforhøjelser ikke i fuldt omfang er væltet over på salgspriserne. Coop præsterede sidste år en omsætning på 39,9 mia. kr. og et bruttoresultat på 4,7 mia. kr. (4,1 mia. kr. uden ejendomsavancer), svarende til en bruttomarginal på 11,8 pct. (10,2 pct). Til sammenligning leverer Rema1000’s danske forretning sidste år en samlet omsætning på 24,7 mia. kr. efter en omsætningsvækst på over ti pct. Bruttomarginalen er 5,8 pct., og overskudsgraden var 3,2 pct., en del bedre end året før.
Rema1000’s lave bruttomarginal skyldes, at de enkelte forretninger er selvejende og selv afholder næsten alle personaleomkostninger. Rema1000’s hovedselskab har således kun 1003 ansatte, hvorimod Coop har 10.156 ansatte. Kommer Coop til at præstere samme overskudsgrad som Rema1000, vil det være ensbetydende med et årligt driftsoverskud på ca. 1,2 mia. kr.
Coops ledelse forventer et svagt 2023, men vurderer at strategiimplementeringen forløber efter planen: ”Resultatet for 2023 forventes at blive bedre end i 2022, men vil stadig være negativt påvirket af den nuværende markedssituation med høj inflation og lav forbrugertillid. Strategiske investeringer og engangsomkostninger foranlediget af beslutning om lanceringen af den nye strategi vil ligeledes påvirke resultatet negativt. Med udgangspunkt i at Coops strategi-implementering forløber som planlagt, forventer ledelsen en svagt stigende omsætning for 2023 samt en forbedring af driftsresultat i niveauet 200-300 mio. kr. efter indregning af avance ved ejendomssalg.”
Coop står altså foran nogle tunge investeringsår, hvor det bliver afgørende, at lønsomheden øges markant. Omstillingsårene vil blive finansieret af ejendomssalg og bankkreditter. Men det er et stort spørgsmål, hvor mange år Coops ledelse har til at vende skuden.
Bankerne bag finansieringsaftalen har sikret sig ved at tage pant i en stribe ejendomsaktiviteter, som mere end dækker kreditrammen på 1,8 mia. kr. Og de kan næppe sælges, da det vil udhule bankernes panter.
Adm. direktør Kræn Østergård Nielsen siger: ”Vi har været gennem et år med historiske udfordringer: Inflationskrisen, der skabte en dramatisk ændring i kundernes adfærd med et styrtdyk i vores avance til følge, og store interne investeringer, dels i den nye it-platform Coop One, dels i åbning af 260 nye 365discount-butikker. Efter en årrække med store investeringer i Coop One er vi ved at være på plads, og har den stærkest tænkelige platform for en digital førerposition i markedet.”
Videre siger han: ”Med Danmarks hurtigst voksende discountkæde er vi i fuld gang med et erobre en større andel af discountmarkedet, hvor volumen er afgørende for indtjeningen. Og med en enklere struktur med tre kæder frem for otte, en ny og stærkere organisation, tættere på kunder og butikker, og et væsentligt lavere omkostningsniveau, har vi det bedste udgangspunkt for at skabe vækst, og hvor underskuddene i 2022 og 2023 vil være historiske undtagelser. Så vi kan roligt sige, at vi ser anderledes optimistisk på fremtiden.”
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.