Myndighederne ser det tilsyneladende som deres fornemste opgave at gøre årsregnskaber fra danske selskaber så uigennemskuelige som overhovedet muligt. Her er seneste eksempel, som fremgår af et nyt lovforslag om ændring af årsregnskabsloven:
”Der foreslås konkret en ændring af årsregnskabsloven, som genindfører en undtagelsesmulighed, så virksomhederne kan undlade at give oplysning om egenkapital og resultat i de datter- og associerede virksomheder, som indgår i koncernregnskabet eller indregnes i årsregnskabet efter den indre værdis metode. Virksomhederne skal dog fortsat oplyse om navn, hjemsted, retsform og ejerandel for datter- og associerede virksomheder. Hvis lovforslaget vedtages, forventes det at træde i kraft 1. januar 2017. Det vil betyde, at undtagelsen genindføres, inden den tidligere ændring får virkning. De yderligere krav får derfor ikke i praksis betydning for virksomhederne. Undtagelsen blev fjernet, da årsregnskabsloven blev ændret i 2015, men Erhvervsstyrelsen er efterfølgende blev opmærksom på, at regnskabsdirektivet giver mulighed for, at undtagelsen kunne være bibeholdt.”